FagligtArbejderbevægelsen og arbejdskamp
socialreform
10. april 2012 - 13:33

Hvor er fagbevægelsen?

Fagbevægelsen burde være langt skarpere i kritikken af regeringens forslag til reform af førtidspension og fleksjob. Reformen ikke kun en grim spareøvelse. Den skal gøre arbejdsløshedskøen længere, lønsedlen kortere og livet sværere for store grupper af lønmodtagere på og på kanten af arbejdsmarkedet.

KOMMENTAR: Regeringens forslag til reform af førtidspension og fleksjob drives tilsyneladende af en stor omsorg for de unge mennesker, der i dag søger og får tilkendt førtidspension, og for de mange lavtlønnede fleksjobbere, der ikke kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Men sandheden er, at hvis reformen gennemføres i sin nuværende form, så vil det betyde, at vi i 2020 har flere fattige unge mennesker, at tusindvis af fleksjobbere er gået ned i løn, og at andre tusinder er røget fra den nuværende ledighedsydelse og ned på kontanthjælpsniveau.

Langvarig parkering på kontanthjælp

Regeringen vil indføre en regel om, at unge mennesker under 40 år som udgangspunkt slet ikke må få førtidspension. Undtaget er en lille gruppe, der helt åbenlyst ikke har nogen som helst mulighed for at arbejde. De andre skal i stedet tilbydes et eller flere ressourceforløb af en varighed på op til 5 år.

Dette skulle angiveligt, sammen med en langt bedre og mere helhedsorienteret sagsbehandling, hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet, og dermed overflødiggøre tilkendelse af førtidspension.

Formålet skulle være at undgå, at unge mennesker ”parkeres” på passiv forsørgelse resten af deres liv. Men det kunne undgås ved hjælp af den nuværende lovgivning, hvor førtidspension kan tilkendes midlertidigt, ligesom den kan frakendes, hvis pensionistens erhvervsevne forbedres i et omfang, så vedkommende kan forsørge sig selv.

Den nuværende revalideringsordning vil kunne bruges til samme formål som de såkaldte ”ressourceforløb”, men den bruges stort set ikke.

Men hvad handler det så om, når mulighederne findes i forvejen? Det handler om at spare.

De unge mennesker, der sendes i ”ressourceforløb”, skal blot have den ydelse, de har i forvejen, typisk kontanthjælp, (p.t. kr. 10.300,- før skat) i stedet for den førtidspension, de ellers var blevet tilkendt (p. t. kr. 17.000,- kr.). Ydelsen i ”ressourceforløb” vil dog ikke blive modregnet for formue og ægtefællens indtægt, og forsørgere vil få et tillæg på ca. 3.400,- kr.

Det ændrer ikke på, at unge mennesker risikerer at blive parkeret på det ene ressourceforløb af op til 5 års varighed efter det andet, fra de er 18 til de er 40 år. Beskæftigelsesministeren siger ganske vist, at ”det ikke er meningen” – de skal skam ud på arbejdsmarkedet eller i gang med noget uddannelse.

Der står blot ikke et ord i regeringens oplæg om, hvordan man vil sikre, at der er et arbejdsmarked og nogle uddannelsessteder, som kan tage imod de unge mennesker, ligesom vi ikke har nogen garanti for, at social- og sundhedssektoren er i stand til at give dem den hjælp, de skal have, når man ser på den nedskæringspolitik regeringen i øvrigt fører.

Afvikling af fleksjobordningen

Regeringen foreslår også drastiske forringelser af fleksjobordningen. Den er for dyr, siger de, og henviser til, at ordningen koster 9 mia. mere end forventet (men glemmer som sædvanlig at modregne for skatteindtægter, sparede udgifter til førtidspension og den værditilvækst, som fleksjobberne bidrager med, for så vil det vise sig, at ordningen giver overskud).

Hvorfor betragter man ikke fleksjobordningen som en succes? For det er da en succes, at ca. 52.000 mennesker med nedsat erhvervsevne har fået plads på arbejdsmarkedet.

Det er kun lykkedes på grund af den nuværende tilskudsmodel. Den går ud på, at virksomheden får et tilskud på 2/3 eller ½ af den overenskomstmæssige mindsteløn op til et loft, der p. t. er kr. 311.000. Arbejdsgiveren betaler resten. Det har mange arbejdsgivere gjort med glæde, også selvom de skulle fylde op til meget høje lønninger, for det har betydet, at fleksjobberen var ligestillet med kollegerne, og at arbejdsgiveren blev kompenseret for, at fleksjobberen er knap så effektiv, at der skal tages skånehensyn osv.

Men denne model virker, så væk med den! Fremover er det fleksjobberen, der får tilskuddet og ikke virksomheden. Tilskuddet reduceres til max. kr. 200.000 for fleksjobbere, der melder sig i A-kasse, og til max kr. 180.000 for fleksjobbere, som ikke er.

Arbejdsgiveren skal så betale for det antal timers ”reel arbejdstid” som fleksjobberen er ansat. Det betyder, at fleksjobbere fremover vil være at betragte som deltidsansatte, med dertil hørende konsekvenser i form af mindre feriepenge, mindre pension og dårligere dækning ved sygdom.

Nuværende fleksjobansatte fortsætter ganske vist i de nuværende vilkår, men når de skifter job, er det de nye regler, der gælder. Denne tilskudsmodel vil reelt betyde, at fleksjobberne over en årrække forsvinder ud af arbejdsmarkedet.

Hvorfor skulle arbejdsgiveren dog ansætte en fleksjobber med nedsat erhvervsevne i 6, 12 eller 15 timer, hvis han kan få en fuldt arbejdsfør person til at arbejde i det samme timetal? Det bekræftes af underdirektør i DA, Erik Simonsen. Han mener, at virksomhederne skal godtgøres, hvis de ansætter en medarbejder med væsentlig lavere produktivitet: ”Hvis folk skal have det samme i løn er man dum, hvis man ansætter dem, der er mindst effektive.” (Information 19. Marts 2012)

Siciliansk tilbud

Der er mange andre forringelser af fleksjobordningen, der alt sammen underbygger, at regeringen er i gang med en langsom, men sikker afvikling af denne. Fremover kan man kun få fleksjob på samme arbejdsplads, hvis man har været ansat et år efter overenskomstens ”sociale kapitel”.

Unge under 40 kan kun få tilkendt midlertidigt fleksjob 5 år ad gangen, hvorefter det skal revurderes. For folk over 40 er første fleksjob midlertidigt.

Ledige fleksjobbere bliver også hårdt ramt. Der er p. t. 17.000, som er visiteret til et fleksjob uden at kunne finde et. De er i dag berettiget til ledighedsydelse, indtil de finder et fleksjob.

Ydelsen er på 91 % af max dagpengesats (p. t. kr. 15.535,- pr. måned). Denne ydelse vil regeringen umiddelbart nedsætte med ca. 300,- kr. til 89 % af max. dagpenge (p.t. kr. 15.188,-). Hvis de fravælger A-kassen, må de nøjes med samme sats som de unge, der skal i ressourceforløb, ca. 10.300 for enlige.

Næsten alle 17.000 – og de 52.000 fleksjobbere – vil selvfølgelig vælge A-kassemedlemskabet. Men det er et ”siciliansk tilbud”, for det betyder, at de omfattes af samtlige A-kasseregler, på nær timekravet ved genoptjening, hvor de kan ”nøjes” med at præstere 52 ugers ansættelse i et fleksjob.

Som nævnt er der allerede nu 17.000 på ledighedsydelse, sammen med de 228.000 andre, der søger et job. Når man tager i betragtning, at den nye tilskudsmodel gør det sværere for fleksjobberne at komme ind på arbejdsmarkedet, så kan kan vi sætte en dato for, hvornår vi har mange flere tusinde, der skal leve for kontanthjælp. Det bliver senest 2 år efter reformens ikrafttræden – eller tidligere, hvis de ikke kan leve op til de skrappe krav om at stå til rådighed, deltage i tåbelig aktivering osv.

Lønnedgang over en bred kam

Beskæftigelsesministeren har forsøgt at ”sælge” den nye fleksjobmodel som om, der er tale om en ”social omfordeling” fra ekstremt højtlønnede fleksjobbere til de lavtlønnede fleksjobbere, der kun kan arbejde meget få timer, og som nu vil få nemmere ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Ministeren har på et spørgsmål fra Enhedslisten bekræftet, at det kun er 3 % af fleksjobberne, der ligger over det nuværende loft for beregning af tilskud (p. t. 466.000, som virksomheden får 2/3 eller ½ af).

Ministeren har også bekræftet, at fleksjobbere med indtægter fra kr. 22.000 (incl. pension) og opefter vil få en lønnedgang efter den nye ordning. Hun bruger ikke desto mindre flittigt eksemplet med en pædagog, der på den nye ordning, med en arbejdstid på 20 timer kan tjene 28.000 (incl. pension), men gør ikke meget væsen af, at samme pædagog faktisk har en lønnedgang på kr. 5.100,- pr. måned. En mere typisk fleksjobber, der kan arbejde 15 timer som pædagog (hvis man kan arbejde 20, får man i dag ikke tilkendt fleksjob) har en lønnedgang på kr. 7.100,- pr. måned.

Ændringerne af fleksjobordningen er ikke andet end en grim spareøvelse, der i 2020 skal bidrage med 1,9 mia til at lukke det hul i statskassen, som VKO-flertallet har efterladt med 10 års skattestop og skattelettelser – der får lov at fortsætte uantastet under den nye regering, mens svage grupper på arbejdsmarkedet får lov at betale gildet.

At den så også er et brud med et godt princip om, at mennesker med nedsat erhvervsevne ikke skal diskrimineres på arbejdsmarkedet, men behandles på lige fod med deres kolleger, ser ikke ud til at anfægte Mette Frederiksen og Karen Hækkerup, der indtil nu ikke har villet forholde sig til, om det måske skulle være i strid med FN´s handicapkonvention.

Hvor skal jobbene komme fra?

Det er slående, at der intet sted i reformforslaget står noget om, hvordan man vil skabe plads på arbejdsmarkedet og uddannelsestederne til de mange tusinde med nedsat erhvervsevne. Her må vi nøjes med Mette Frederiksens fromme ønsker, og hendes erkendelse af, at det er ”en kollektiv hovedpine”.

Hvorfor stiller man ikke nogle krav til arbejdsgiverne eller finder en mere effektiv pisk og gulerod til disse, hvor man belønner de arbejdsgivere, der vil løfte et ansvar, og lader dem, der ikke vil, betale noget mere?

Fordi denne reform er første led i kæden af en stribe reformer, der skal sikre to ting: At der spares på overførselsindkomsterne (så vi kan fortsætte med skattelettelserne til de rige), og at der sikres et ”øget arbejdsudbud” på i alt 135.000 personer frem til 2020. Heraf skal reformerne af førtidspension, fleksjob, kontanthjælp, aktivering m.m. øge ”arbejdsudbuddet” med 28.000 personer.

Det sætter reformen endnu mere i relief. Det er efterhånden gået op for alle andre end regeringen og de borgerlige partier, at hvis man øger arbejdsudbuddet uden at øge efterspørgslen, så bliver arbejdsløshedskøen længere, hvilket medfører, at presset stiger på løn og arbejdsvilkår for dem, der er så heldige at have et arbejde.

Regeringen ved det selvfølgelig godt. For det er det, der er meningen med denne, som med de andre arbejdsmarkeds- og socialreformer, regeringen har gang i. Den siger det selv: Udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand” (Regeringsgrundlaget s. 9).

Hold kæft bolsje

Derfor burde LO, FTF og AC have råbt klart NEJ, så snart reformforslaget blev fremlagt. Det rammer rigtig mange medlemmer af de tre hovedorganisationer, det rammer medlemmernes børn og unge, det rammer de mange tusinde, der udstødes fra arbejdsmarkedet hvert år på grund af arbejdsulykker, nedslidning og stress, og som fremover vil få sværere ved at få førtidspension, sværere ved at få et fleksjob, og hvis de får et, må acceptere langt ringere vilkår.

De burde have sagt klart og tydeligt NEJ, fordi reformen som helhed er et led i den liberalistiske strategi om at klare krisen ved at presse løn og arbejdsvilkår.

Men ligesom socialrådgiverforeningen fik sit ”hold kæft bolsje” i form af flere socialrådgivere og løftet om bedre sagsbehandling, så fik fagbevægelsen sit, med løftet om mange tusinde nye A-kassemedlemmer (Her gør de måske regning uden vært. Mon ikke fleksjobberne føler sig tilskyndet til at vælge den billigste A-kasse?).

Ikke desto mindre: Det virkede. LO roste forslaget. FTF og AC har været mere kritiske over for dele af det, men man skal endelig passe på med at ødelægge den gode stemning, der er jo snart trepartsforhandlinger – hvor regeringen i øvrigt lægger op til, at fagbevægelsen skal betale igen-igen efter at have ”blødt” med forringelser af dagpenge, efterløn og en overenskomst med indbygget reallønsfald. Hvornår er nok, nok?

Det er det heldigvis for andre dele af fagbevægelsen. LO Århus, LO Djursland, HK Østjylland har taget klar afstand fra reformforslaget. HK er stærkt kritisk.

Hvis jeg har overset nogen, så beklager jeg. Men det er i hvert fald alt for lidt til at gøre indtryk på Mette Frederiksen. Hun er nu lige så stålsat enig i alt det, hun stålsat tog afstand fra, da VKO præsenterede sit forslag til reform i 2010 – et forslag, der næsten fra ord til andet er identisk med det, Mette Frederiksen lægger frem nu.

Man må derfor håbe, at langt flere fagforeninger vil sætte sig ind i, hvad reformforslaget indebærer, og give deres mening til kende over for regeringen og Folketingets arbejdsmarkedsudvalg, inden det er for sent.

Indtil da, må de mange interesseorganisationer og facebook-grupper, der forsøger at varetage de syges og handicappedes interesser, kæmpe alene. De har gjort et fantastisk stykke arbejde for at gøre opmærksom på konsekvenserne.

Jeg ved, at disse mennesker og deres organisationer vil kæmpe videre, selvom de er ved at være godt slidte og kede af, at det er så svært at trænge igennem. Hvis det lykkes at ændre nogle ting i positiv retning, så er det i høj grad deres fortjeneste.

Men ærlig talt, kære gamle venner i fagbevægelsen – hvordan har I det med, at de udsatte grupper i samfundet skal stå alene med den kamp og betale regningen for 10 års solderi med borgernes penge?

Hvad var det vi lærte af vores forældre? Lærte vi ikke, at et samfund skal måles på, hvordan vi behandler de svage grupper, og at arbejderbevægelsen skal måles på, om vi forsvarer dem?

 

Finn Sørensen er MF og socialordfører for Enhedslisten. Han har mere end 25 år på bagen som faglig tillidsmand. Det meste af tiden som formand for Bryggeriarbejdernes Fagforening i København og fra 2005 og til valget i september 2011 næstformand i 3F Industri og Service.

Redaktion: 

Kommentarer

"Vi har sejret ad helvede til – godt" sagde en stor LO mand, nu sidder LO bare tilbage og holder fast på deres eget flæsk.

samme store mand sagde osse "Vi har flyttet hegnspæle" nu vil LO åbenbart flytte dem tilbage så nogen holdes udenfor, eller vil de holde sig selv inde på den fede græs?

Tak Finn... ganske kort og godt tak. Jeg kunne skrive tak for mange gode pointer og ELs støtte som de eneste i blandt den store skare af politikere - jeg nøjes bare med at sige TAK, fordi du med dit faktuelle indlæg har rækt udover kanten og hevet mig tilbage fra den mentale afgrund jeg var på vej ned i.

Det er dejligt at nogen kan se igennem alle regeringens floskler og grov manipulation. Reformen er  en spareøvelse. Den vidner om eklatant brud med den danske politiske kultur. Hidtil, når man skulle lave store reformer, talte man med alle involverede parter for at finde den mest acceptable løsning. Denne gang presser regeringen en voldsom reform igennem med uoverskuelige konsekvenser for store dele af samfundet uden nogen form for forudgående dialog.

Regeringen bryder også med tradition, der hidtil har gjort Danmark rigt og demokratisk.  Den gamle Grundtvig mente at få skal have for meget og færre for lidt. Regeringen mener noget andet. Den nye fordelingspolitik hedder: flere skal have for meget og mange, rigtig mange skal have for lidt!

Læs mere i analysen: Quo vadis regeringen – Hvor er regeringen på vej hen?

http://quovadisregeringen.wordpress.com/

Hej Finn. Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor siger EL ikke NEJ! Alt har sin pris, hvis EL forholder sig passivt bliver prisen meget høj. Hvem skal man stemme på for at sikre at de humane kræfter få noget at skulle have sagt? Kan EL godt leve med det at den støtter en regering hvis politik er helt uden siddestykke i den danske politiske tradition? En regering, der ligestiller syge og svage med raske mennesker? For mig det er som om Danmark mister sit politiske uskyld. Med EL´s accept.

Det er rigtig godt skrevet og beskrevet Finn Sørensen *tommel op*

Jeg savner bare den med, at allerede som loven er i dag, det har ikke noget med den nye reform at gøre, at os ledige fleksjobbere, ingen job og uden fleksydelse (efterløn for fleksjobbere), bliver smidt på kontanthjælp som 60 ½ årige, og går over 5000 kr. ned om måneden, til noget der hedder 10.300 brutto.

Det drukner i alt det med den nye reform, jeg kunne godt tænke mig, at det blev nævnt noget mere, for vi er altså mange der bliver hårdt ramt der, for mit eget vedkommende til marts 2013, det er også helt urimeligt, og skal tages med sammen med alt det andet.
DET skal også tages af bordet og laves om, som resten af reformen.

Det er trist at se en rød regering kører en borgelig politik. Jeg troede helt klart, at den nye regering ville lade den part, der har en stor del af skylden for den såkaldte krise, betale for deres uansvarlighed ved at bl.a. at rulle skattelettelser tilbage i stedet for at lade de svage - flexjobber, ældre, handicappede - betale igen. Også den danske arbejder skal betale i form af forringede arbejdsvilkår og realløn, mens der samtidigt gives lønforhøjelser på direktionsgangene, for "det er jo direktørerne, der skal reddes os ud af krisen"! Sikkert noget vrøvl - det er bl.a. dem, sammen med aktiehandlere og banker, der er skyld i, at hele verdenens økonomi er på nedsat blus. Som Barack Obama sagde det, er hele denne krise opstået på grund af grådighed, fordi at de, der har, ikke kan få nok. Den danske arbejder må snart vågne op og kræve, at vores svage og ældre behandles ordentligt samt, at de stærkeste også løfter mest. Det kan jo nok betyde, at direktørerne m.m. må nøjes med at drikke en Ripasso i stedet for en Amerone i weekenden, men det overlever de jo nok - ellers kan de vel få det kørt ind over virksomhedernes regnskab, som man ser det ske i nogle tilfælde med møbler til det private hjem, som er bogført som møbler til et konferencerum. Trist at se, at det land, der få ganske få år siden kunne købe hele verdenen, behandler sine svage medborgere på denne måde.

Det er ved at være så irriterende at se nogen kæmpe en kamp for de sårbare i samfundets på nogen andre sårbares bekostning..

Bare den her passage

citat
De unge mennesker, der sendes i ”ressourceforløb”, skal blot have den ydelse, de har i forvejen, typisk kontanthjælp, (p.t. kr. 10.300,- før skat) i stedet for den førtidspension, de ellers var blevet tilkendt (p. t. kr. 17.000,- kr.). Ydelsen i ”ressourceforløb” vil dog ikke blive modregnet for formue og ægtefællens indtægt, og forsørgere vil få et tillæg på ca. 3.400,- kr.Citat slut ..

Og nøgleordet er så her ...

I stedet for den førtidspension de ellers var blevet tilkendt .. (p.t 17.000 kr )

Ikke et ondt ord fra mig om at Enhedslisten som de eneste kaster sig ind i kampen for de unge , de syge, flekser osv ... alt ære være med det , men hold da op hvor er det træls (ja ja jeg er flyttet til Jylland ) at de ikke kan finde ud af at 1 . Holde mund med satser på pension 2. Oplyse om de rigtige satser ...

Den er ikke PT 17.000 det er den for førtidspensionister fra efter 2003 forudsat at de er ENLIGE ... ellers er den 14514... og er samlever i job er den mange gange endnu mindre ..

Jeg for min del er inderligt træt af at få at vide at jeg sq er på den grønne gren med 17.000 og at jeg ikke har noget at klage over.. når realiteten er at to på førtidspension ikke har meget mere end to på kontanthjælp, dog uden den mulighed at være en af dem der er så heldige at trække det gyldne lod og finde et job ....

HTS fortæller om hvordan regeringen skaber solidarisk og retfærdig samfund.

<iframe width="420" height="315" src="http://www.youtube.com/embed/d0Otya-68u4" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>

Kære Heidi. Jeg mener nu ikke at vi kæmper på bekostning af dig. Men du har ret. Jeg burde have tilføjet ”for enlige”. Og så er Enhedslisten jo helt enig med dig i, at ægtefælleafhængighed/samleverafhængighed ved beregning af overførselsindkomster skal afskaffes.

Annonce