Hollandske socialister slået på målstregen

Valget i Holland var en rystende mavepumper til den højreekstreme Geert Wilders og hans Frihedsparti. Han tabte mange stemmer, efter at han havde været med til at gennemføre sociale forringelser som parlamentarisk grundlag for den borgerlige regering under det hollandske svar på Lars Løkke Rasmussen, Mark Rutte.

Ligeledes var det et problem for Wilders valgkamp, at de sidste 10 års islam- og indvandringsdebat nu var erstattet af diskussioner om økonomi og EU’s økonomiske styring. 

Nederlag til asocial Wilders

Valgresultatet blev en sejr for den liberale Rutte, der ellers i april måtte kaste håndklædet i ringen, da hans flertal smuldrede under kravene til yderligere nedskæringer fra EU.

Den nationalistiske Wilders havde været en stor tilhænger af nedskæringer i Sydeuropa, men da grebet om Holland blev strammet, og vælgerne flygtede fra Frihedspartiet som følge af den førte nedskæringspolitik, trak han i panik tæppet væk under Ruttes borgerlige regering.

Det lykkedes, trods ihærdige forsøg, ikke Wilders at ryste vælgernes skuffelse over hans asociale politik fra sig i valgkampen, og han blev ramt af en syngende vælgerlussing med en tilbagegang fra 15,5 til 10,1 procent.

Socialister er populister

På baggrund af den borgerlige regerings sammenbrud over nedskæringskrav fra EU blev valgkampen ganske naturligt præget af en heftig debat om EU’s økonomiske styring, og det skabte da også glæde i EU, da det på valgaftenen blev tydeligt, at ’populisterne’ og ’ekstremisterne’ - som EU-kommissionens formand Barrosso havde tordnet mod i sin ’state of the union’-tale til EU-parlamentet på valgdagen - ikke stod til fremgang.

Mens den højreekstreme Wilders længe havde stået til nederlag i meningsmålingerne, var Socialistpartiet, SP's, valgresultat en stor skuffelse.

Efter en intens valgkamp, hvor SP’s kritik af EU’s krav om velfærdsforringelser og lønnedgang havde placeret partiet med over 20 procents tilslutning i meningsmålingerne, måtte socialisterne se sig overhalet på målstregen af det socialdemokratiske PvdA.

Fremgangen for SP forduftede, og partiets resultat var med 9,6 procent nærmest status quo fra 2010-valgets 9,9 procents resultat.

Blot 14 dage inden stod partiet til at blive Hollands største parti foran den liberale Rutte og langt foran et underdrejet socialdemokrati.

En sejr for EU?

I internationale medier er resultatet blevet udråbt til en stor sejr for EU, men i Holland analyseres valget anderledes.

- Udenlandske aviser tager fejl i at fortolke resultatet som pro-EU, lød det således fra en anonym tidligere minister til Financial Times, der henviste til, at socialisterne har beholdt deres opbakning.

På mange måder er EU-glæden over den udeblevne fremgang for de hollandske socialister da også paradoksal.

Hvor Wilders' paroler er yderst farverige i deres afsky for sydeuropæere, har SP’s EU-kritik været bundet til et ønske om at føre klassisk kickstarts- og velfærdspolitik.

En solidarisk politik, der i Europa ikke traditionelt har været kontroversiel, men som nu om dage tydeligvis ikke tolereres i Bruxelles, hvor den udråbes til populisme.

Et tydeligt bevis på det indskrænkede demokratiske manøvrerum, som EU overlader til de europæiske befolkninger. 

Mens SP på mange måder har haft en målsætning om at komme i regering, som vi kender det fra danske SF, har de ikke lagt skjul på, at en regering med deres deltagelse ikke ville underordne sig nedskæringskravene fra EU.

- Det bliver over mit lig, fastslog SP formanden, Emile Roemer, der i protest mod finanspagtens nedskæringskrav nægtede at betale bøde til EU, fordi SP’s politik om investeringer i arbejdspladser og velfærd ville komme i konflikt med EU’s økonomiske styring.

En på mange måder klassisk socialdemokratisk investeringspolitik, som med den nuværende EU-styring bliver anset som det rene kætteri fra EU-eliten.

På mange måder kopierede de liberale og socialdemokraterne EU-kritikken fra fløjene. Mens de liberale lovede et stop for hjælpepakker til Grækenland for at tække højrefløjens vælgere, slog socialdemokraterne fast, at de var parate til at lempe EU’s nedskæringspolitik for at hjælpe de nødstedte sydeuropæere.

Socialdemokratisk venstredrejning

Socialdemokraterne, PvdA, lykkedes i at fremlægge et venstredrejet valgprogram med løfter om bedre jobbeskyttelse og større tilskud til sundhedsydelser.

PvdAs fremgang ramte en SP-kampagne, der med udgangspunkt i gode meningsmålinger lagde an på at være et bredt favnende alternativ til de liberale.

De mange vælgere, der var flygtet til SP efter mange år med et indholdsløst socialdemokrati, lod sig i sidste øjeblik overtale til at komme tilbage af den karismatiske leder, Diederik Samsom, der omfavnede SP og gjorde klar front mod det liberale VVD.

Samtidig måtte SP’s leder Emile Roemer kæmpe mod en massiv kritik fra det største borgerlige dagblad, den hollandske arbejdsgiverforening og en samlet højrefløj.

Denne tendens slog særligt igennem i valgkampens slutspurt, hvor tv-debatterne gik strygende for Samsom, mens det var opad bakke for Roemer.

Det organisatorisk meget stærke SP, der har over 45.000 medlemmer og en meget lokalt rodfæstet aktivistorganisation, tabte i en personfikseret valgkamp, der blev afgjort på tv til socialdemokraternes fordel.

Manglende håndsrækning til Sydeuropa

Resultatet er skuffende for den europæiske venstrefløj, da en fremgang til venstrefløjen i et af EU’s velstående kernelande kunne have været en kærkommen hjælpende hånd til det trængte Sydeuropa.

- Vi vil ikke ende som den ensomme galliske landsby fra tegneserierne, sagde SYRIZAs formand Alexis Tsipres i sin åbningstale til ledelsesmødet for det Europæiske Venstre i midten af juli.

Tsipres håbede, at han - som resten af den europæiske venstrefløj efter et forår med et græsk, spansk og fransk valg, der havde bragt stor fremgang til henholdsvis SYRIZA, det spanske Forenede Venstre og den franske Venstrefront - nu ville opleve en venstrefløjens valgsejr i Holland.

Meningsmålingerne tegnede over sommeren et billede af muligheden for, at SP kunne blive det største parti i en centrum-venstreregering.

Det ville give styrke til kampen for en afvisning af den konservative tyske kansler Merkels EU-drevne nedskæringsoffensiv. En mulighed som foreløbig lader vente på sig.  

Drama om regeringsdannelse

Lige nu forhandles der om regeringsdannelsen i Holland. Her tyder meget på, at socialdemokraterne og de liberale, VVD, vil danne regering.

Men mens socialdemokraterne rykkede til venstre under valget, rykkede VVD til højre for at lukke flanken til Wilders Frihedsparti.

Der vil dermed formentlig blive tale om store indrømmelser fra socialdemokraterne og mange nyligt erobrede vælgere kan blive grueligt skuffede.

Det har SP indtil videre ikke været sene til at udnytte, og de presser på for en centrum-venstreregering med socialdemokraterne, SP og to mindre midterpartier.

Efter alt at dømme vil Samsom støde SP fra sig til glæde for EU-kommissionen. Men han vil samtidig gøre det praktisk talt umuligt at indfri sine valgløfter, når sparekataloget fra Bruxelles skal genåbnes.

Sker det, kan de hollandske socialister formentlig se frem til fornyet fremgang i meningsmålingerne.

Nikolaj Villumsen er MF og EU-ordfører for Enhedslisten.

Læs også Søren Søndergaards blog "Tilbageslag med muligheder".