Annonce

FagligtArbejderbevægelsen og arbejdskamp
OK2012
6. marts 2012 - 13:23

HK'ere: Nej til overenskomst

HK It, Medie & Industri anbefaler nu et nej til overenskomsten. Aftalen imødekommer ikke hovedkravet om afskaffelse 50%-reglen.

Ingen overenskomst, hvis 50%-reglen består.

Det besluttede HK It, Medie & Industri på sin generalforsamling mandag den 5. marts, som dermed anbefaler et nej til dette års overenskomst. Reglen betyder, at mindst halvdelen af de ansatte på en arbejdsplads skal være medlem af HK, før fagforeningen kan indgå en overenskomst på deres vegne.

»Efter i månedsvis at have kørt kampagne og mobiliseret tillidsrepræsentanter og medlemmer landet over til kamp mod 50%-reglen, valgte man – til medlemmernes undren og frustration – at opgive kravet«, slår en udtalelse fra generalforsamlingen fast.

Læs artiklen »50%-reglen er også social dumping« hos Modkraft.

Nej trods lyspunkter

Anbefalingen om at stemme nej kommer selvom generalforsamlingen fandt flere lyspunkter i overenskomsten på industriens område, som traditionelt er en strømpil for overenskomsterne på andre områder.

Ifølge udtalelsen er det for eksempel positivt, at overenskomstens dækningsområde er blevet udvidet. Dermed får HK ret til at organisere og forhandle på vegne af ansatte med nye uddannelser og uddannelser, der ikke tidligere har været omfattet af HK's overenskomster.

Læs artiklen »OK 2012: Stadig åbent for løn-dumping« hos Modkraft.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce