Højesteret: Folketinget begik ikke grundlovsbrud

34 danskere har onsdag den 20. februar 2013 tabt en sag om grundlovsbrud ved Højresteret. Sagen blev startet mod den tidligere VK-regering for at have godkendt den såkaldte Lissabon-traktat uden en folkeafstemning. Sagsøgerne mener, at regeringen dermed brød grundlovens bestemmelser om afgivelse af suverænitet.

På grund af regeringsskiftet i efteråret 2011 har den nye S-SF-R-regering så at sige »arvet« sagen.

Højesterets beslutning var enstemmig - og en bekræftelse af en tidligere dom i Landsretten.

Se pressemeddelelsen »Dom i Lissabon-sagen« hos Højesteret

Grundloven har lidt et knæk

– Det har hele tiden været regeringens opfattelse, at Danmark ikke afgav ny suverænitet i forbindelse med tiltrædelsen af Lissabon-traktaten, og vi har nu Højesterets ord for det, skriver Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt i en fælles pressemeddelelse.

Højesteretsdommen vækker forundring hos de 34 personer, der havde anlagt sagen.

 – Forholdet til vores forfatning, altså vores grundlov, har lidt et knæk. For mig er det indlysende, at vi afgiver suverænitet i et ikke nærmere bestemt omfang, og det mener jeg, at selv et barn på otte år kan se. Det er ånden i det, og det har man så set bort fra. Det giver en vis afmagtsfølelse i befolkningen og dermed et svagere demokrati, og det er jeg ked af, siger sangeren Niels Hausgaard, der var en af 34 sagsøgere til BT.

En lille trøst

Selvom de 34 sagsøgere tabte sagen, er der et lille plaster på såret. Højesteret gør nemlig regeringen opmærksom på, at suverænitetsafgivelser ikke må sniges ind på bureaukratisk vis.

– Regeringen har pligt til at hindre, at den såkaldte fleksibilitets bestemmelse anvendes til vedtagelse af forslag, der forudsætter yderligere suverænitetsafgivelse, skriver Højesteret i en pressemeddelelse.

Fleksibilitetsbestemmelsen - også kaldet gummiparagraffen - kan bruges til at træffe beslutninger for at nå bestemte EU-målsætninger, selvom det ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med de nationale forfatninger.

- Højesteret sender et klart signal til politikerne: Det nytter ikke, at politikerne først siger til befolkningen, at man ikke afgiver suverænitet - men bagefter viser det sig, at EU alligevel har fået tilført en masse magt via fleksibilitetsbestemmelsen, siger sagsøgernes advokat Karen Dyekjær til avisen Arbejderen.

Tidligere artikler om sagen på Modkraft:

Læs kommentaren »Fungerer demokratiets grundlag?« (Kontradoxa)

Læs artiklen »EU-modstandere mobiliserer til Højesteretssag«

Læs artiklen »Højesteret tryner regeringen«

Læs artiklen »Sagsøgere skal skaffe halv million på rekordtid«

Læs artiklen »EU-traktat: Sandsynligvis ingen folkeafstemning«