Annonce

ModKulturRefleksioner i den levende kultur
CPH:DOX
3. november 2015 - 14:47

Guide: Disse ti film bryder med konventionelle rammer

Inden dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX løber af stablen torsdag den 5. november, giver Modkraft en række tips og anbefalinger. Denne filmguide er til dem, der interesserer sig for dokumentarfilm, der eksperimenterer med fortællemåder og æstetisk tilgang til genren. 

CPH:DOX er en festival for dokumentarfilm, men er samtidig også en stor fest for det eksperimenterende, for hybriderne og for det virkelighedsnære. Kort fortalt er DOX årets store fest for den vitale filmkunst.

I en tid, hvor filmkunstens to største bevægelser er den fortsatte globalisering af kunsten og digitaliseringens nye produktionsmåder, har de mest interessante film i mange år forsøgt at enten bringe nye virkeligheder ind i den globale diskussion, eller at benytte nye kameraer til at putte nye blikke på velkendte områder.

Modkraft præsenterer her ti film, som på hver sin måde forsøger at finde sin egen visuelle, originale fortællemåde.

The Hour of the Furnaces

Tresserne var et stort årti for film fra Sydamerika. Over hele kontinentet forsøgte instruktører at formulere en æstetik, der passede specifikt til kontinentets egne problemer, væk fra Hollywood pop og europæisk borgerlig kunstfilm. Octavio Getino og Fernando E. Solanas’ Hour of the Furnaces tog i 1968 bestik af situationen. Inddelt i tre dele, på engelsk Neocolonialism, Act for liberation og Violence and Liberation er det i alt et fire timers portræt af en nations kamp mod sine undertrykkere. 

Turumba

I løbet af halvfjerdserne og firserne opstod der i tredjeverdenslandene en reaktion på den tidligere bølge af undersøgelser af områdernes problemer, der af flere filmskabere blev opfattet som udnyttende og stadig præget af kolonialistisk tankegang. Protesten kom i de nyere film til udtryk som humoristisk satire. Sidste år diskede DOX op med The Vampires of Poverty fra 77, en columbiansk satire over de såkaldte ‘pornomiseria’ film, mens CAF viste Petit a Petit, hvori nigeranske foretningsmænd laver etnografiske analyser af Europa. På DOX15 vises Kidlat Tahlmik’s Turumba, fra Filippinerne 1981, en satirisk hybrid-film om en lille landsby, der fremstiller papmaché-souvenirs. Det lyder som en can’t miss.

West of the Tracks

I det nye årtusind har kinesisk dokumentar opnået ganske legendarisk status, og det helt store gennembrud var dette legendariske monsterværk fra 2002, Wang Bing’s 9 timer lange dokumentar om de efterhånden næsten afviklede fabrikker i Shenyang. Et hovedværk ikke blot inden for kinesisk dokumentar, men i nyere filmhistorie som sådan, og en unikt filmisk fremvisning af konsekvenserne af en moderne globalisering, hvor jobs outsources på skift, mens arbejderne lades tilbage.

Perlemorsknappen

Et af de helt centrale værker i latinamerikansk dokumentar var Patricio Guzman’s The Battle of Chile, et tre-delt værk, der fulgte udviklingen omkring Pinochet’s højreorienterede kup helt nede på gadeplan. I de seneste år har instruktøren fået et comeback med først Lysets Nostalgi og nu Perlemorsknappen, en helt anden type dokumentar, der grubler over den store tomhed i stjernehimlen, ørkenen og nu havet, og hvor det er en subtekst, at de to sidste områder blev brugt af Pinochet’s regime til at komme af med ligene af regimets ofre. Meditationer over det uforståelige i verden.

Behemoth

Som nævnt er kinesisk dokumentar i særdeles høj kurs for tiden. Det gælder også for instruktøren Zhao Liang, der er kendt for dokumentaren Petition om det kafkaske besvær, der sænker sig over de kinesiske borgere, der formaster sig til at indsende en klage over regimets bureaukrater. Hans nyeste Behemoth havde premiere i hovedkonkurrencen på Venedig Film Festivalen i år, og lyder ganske interessant: En kontemplativ og visuel fremstilling af kulindustriens hærgen i det indre Mongoliet.

Harvard SEL Tema

I vestlig dokumentarisme er ingen i så høj kurs som filmskaberne fra Harvard Sensory and Ethnography Lab, forkortet Harvard SEL. De senere år har man kunnet nyde særprægede studier som Manakamana om en svævebane til et nepalesisk tempel, eller The Iron Ministry om passagererne i kinesiske tog. I år er der hele tre Harvard SEL film på programmet: To Véréna Paravel og J.P. Sniadecki’s Foreign Parts, om et lille samfund af automekanikere i Queens, New York. Hovedværket Leviathan af Lucien Castaing-Taylor og Véréna Paravel, hvor miniature-kameraer skaber et overvældende portræt af en fiskekutters rovdrift i vandene, og så den helt nye Ah, Humanity af Lucien Castaing-Taylor, Véréna Paravel og Ernst Karel, en kortfilm optaget på mobiltelefon i Fukushima. Fælles for alle instituttets film er et ønske om at skildre verden med nye øjne, især de dele af verden, som vi ellers gerne lukker øjnene for.

Arabian Nights

Den portugisiske instruktør Miguel Gomes ville skildre Portugal efter krisen, set fra indbyggernes side. Hvordan gøre det? Jo, han bad om fortællinger fra hele landet, og stykkede en fabulerende og vildtfavnende film sammen af det indsamlede materiale. Resultatet er seks timer langt og bliver vist i tre dele, der springer fra bizarre fortællinger om bureaukrater med store erektioner til dokumentariske passager om fuglekiggere. Rapporterne fra Cannes snakkede om noget helt nyt, og om noget der måske var en fremtidig klassiker.

The Event

Den ukrainske instruktør Sergei Loznitsa var på DOX sidste år med mesterværket Maidan, der skildrede demonstrationerne, der bragte præsident Lukashenko’s styre til fald, fra de indledende fredelige demonstrationer, over kaosset og gadekampene, til begravelserne efter diktatoren flygtede. I år vender han tilbage med endnu en film om demonstrationer, men denne gang stykket sammen af arkivmateriale. En genfortælling af modstanden mod de kommunistiske kupmagere i august 91. Loznitsa lavede dokumentarfilm før han blev kendt for fiktionsfilmene My Joy og In the Fog, og han har en kolossal evne til at fortælle uden stemmer og forklaringer, men med billeder, klipning og lyd.

Unseen - The Lives of Looking

Også hovedkonkurrencen DOX:AWARDS lokker med interessante æstetiske oplevelser. Mest spændende virker Unseen - The Lives of Looking, der skulle være en æstetisk afdækning af blikke og kunsten at se uden at blive set, med specielt fokus på droner og overvågning. Det er mindre navne, man finder i hovedkonkurrencen i år, og derfor også mere ukendt land, men af samme grund er chancen for at blive overrasket så meget desto større.

In Jackson Heights

Frederick Wiseman er efterhånden 85, men han leverer stadig en lind strøm af monumentale institutionelle portrætter. For to år siden var det At Berkeley, om studenterprotester på det store amerikanske universitet. Sidste år var National Gallery tre timers kunstglæde fra muséet i London. Nu skal det handle om en hel bydel, Jackson Heights i Queens, New York, der er udpræget multikulturelt. Efter sigende tales der 167 sprog i kvarteret. Wiseman skildrer som en flue på væggen især græsrodsarbejdet, der skal til at få kvarteret til at fungere. God inspiration til alle elskere af det helt nære sammenhold.

Redaktion: 
Emneord: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce