Annonce

Venstrefløj
28. februar 2014 - 12:41

Groggy folkesocialister fastholder regeringsstrategi

SF’s landsledelse lægger op til at give venstrefløj i partiet skylden for regeringsexit. Trods kritiske udmeldinger om dagpenge og kontanthjælp, vil Pia Olsen Dyhr og landsledelsen forsat arbejde for deltagelse i nye centrumvenstre-regeringer.

Når SF holder ekstraordinært landsmøde i den første weekend i marts i Kolding lægger landsledelsen og Pia Olsen Dyhr op til fastholdelse af regeringsdeltagelse i centrumvenstre-regeringer som målsætning.

– Jeg synes, vi har en pligt til at sidde i regering, siger Pia Olsen Dyhr, der som eneste kandidat på landsmødet bliver kåret til formand for det kriseramte venstrefløjsparti, til Fyens Stiftstidende.

Læs interviewet med Pia Olsen Dyhr »Jeg er blevet fan af Holger K.« hos Fyens Stiftstidende

Samme holdning lægge partiets landsledelse, trods en vis selvkritik, op til i et forslag til en udtalelse med titlen »SFs politiske rolle og position«:

»SF skal som udgangspunkt deltage i regering, når der er centrum-venstre flertal, men det skal være på baggrund af et styrket SF, med klare mærkesager skrevet ind i regeringsaftalen og med en overordnet økonomisk politik, der ligger mere til venstre end den nuværende SR regerings«.

Læs papirer til SF ekstraordinære landsmøde den 1-2. marts i Kolding

Hovedpunktet på landsmødet er diskussion af SF regeringsdeltagelse og genskabelsen af en platform for SF i dansk politik. Men uden over det er også Europapolitikken på dagsorden, herunder forslag om optagelse i Det Europæiske Grønne Parti, anbefaling af ja til en fælles europæisk patentdomstol og eksklusion af SF’ere, der stiller op for Folkebevægelsen mod EU.

Store resultater, trods kameler

Selv om Landsledelsen har visse selvkritiske bemærkninger (»Som parti er vi selvfølgelig ikke kommet i mål med alt, hvad vi ønskede.«), fastholder den, at SF har opnået store resultater i regeringen:

»SF har bidraget til at sikre resultater og en ny retning for Danmark og danskerne«, hedder det den politiske beretning:

»Større social ansvarlighed, rettigheder til handicappede, færre fattige, mere hjælp til svage ældre, bedre togforbindelser, mere skat fra Nordsøolien, øget lighed i sundhed, bedre folkeskole, flere faglærte, bedre genanvendelse af affald, effektivt landbrug, mere sammenhængende natur, hjælp til arbejdsløse, stop social dumping, regulering af banker, vækst og arbejdspladser«.

Pia Olsen Dyhr støtter da også stadig salget af Dongaktier til Goldman Sachs, sagen forårsagede SF’s udtræden af regeringen i februar, og er fortsat ærgerlig over SF’s exit.

Alligevel har hun op til landsmødet taget afstand fra flere tiltag, som partiet var med til at gennemføre i regeringen, herunder forløbet lærerlockouten, den gensidige forsørgerpligt for kontanthjælpsreformen og implementeringen af VK-regeringens dagpengereform.

Senest har Pia Olsen Dyhr på flere medieplatforme foreslået en halvering af genoptjeningsretten til dagpenge fra 52 til 26 ugers arbejde samt at gøre den nuværende midlertidige arbejdsmarkedsydelse permanent, så den samlede understøttelsesperiode bliver op til tre år mod i dag to år.

– Det helt afgørende problem i øjeblikket i dagpengesystemet er genoptjeningsretten. Nu kommer vi med vores forslag til, hvordan man får løst det problem. Når du snakker med arbejdsløse, gør det det virkelig svært for dem at tage de der midlertidige jobs. Derfor skal vi løse problemet, siger hun til politiken.dk.

– Det kan undre, at SF nu går ud og mener det modsatte af, hvad de sagde i regeringen. Men de skal jo finde deres egne ben, og så må vi tage den derfra, lyder svaret fra Socialdemokraternes Leif Lahn Jensen i samme artikel.

Læs artiklen »SF genopliver opgør om dagpenge« hos Politiken

Blame game: Det var venstrefløjens skyld

Umiddelbart efter SF udtræden af regeringen kastede flere medlemmer sig ud i en hidsig debat om, hvem der havde ansvaret for partiets krise og udtræden af regeringen.  

I beretningen fra Landsledelsen lægges skylden ensidigt på de folketingsmedlemmer, der var kritiske over for salget af Dong-aktier:

»Det stod efter to møder ikke klart, om alle faktisk ville stemme for aftalen. Med det bagtæppe havde SF’s formand ikke noget reelt valg. En regering kan ikke stemme sine egne forslag ned. Og en formand for et regeringsparti kan ikke gå til en afgørende afstemning uden at vide, hvordan den vil falde ud. Derfor måtte SF træde ud af regeringen, og derfor valgte Annette Vilhelmsen at meddele sin afgang som formand,« hedder det i beretningen.

Også Pia Olsen Dyhr retter en bredside mod medlemmer af Folketingsgruppen. Hun nævner ikke navne, men det er tydeligt at skylden for partiets krise placeres på partiets venstrefløj.

– I SF er det vildt at gå imod landsledelsen og jeg sagde også meget klart i DGI-Byen, hvordan jeg opfattede det i forhold til partidemokratiet. Der er rum for meget i SF, men når vi har haft en debat og har truffet en konklusion, så står alle bag. Uanset, hvad de mente før, sagde Olsen Dyhr til Fyens Stiftstidende.

Europapolitikken: Ind i Det Europæiske Grønne Parti og ja til patentdomstol

Ud over SF’s krise er også europapolitikken til debat på landsmødet. SF vil op til EU-parlamentsvalget koncentrere sig om fire temaer: grøn omstilling, arbejdstagerretttigheder, øget åbenhed og regulering af finanssektoren.

Landsledelsen foreslår desuden, at SF meldes ind i Det Europæiske Grønne Parti og at SF vil anbefale et ja ved folkeafstemningen om indførelsen af en europæisk patentdomstol.

»SF arbejder for et ja til patentdomstolen, da det vil gavne danske virksomheder og iværksættere at kunne nøjes med ét patent der gælder i Danmark og de øvrige EU-lande og dermed bidrage positivt til vækst og beskæftigelse« hedder det i den politiske beretning.

Forslag om eksklusion af unionsmodstandere

Et medlemsforslag om, at det indskrives i partiets vedtægter, at medlemmer »ikke opstiller til valg til kommunalbestyrelse, regionsråd, folketing eller europaparlament for en med SF konkurrerende liste« er af Landsledelsen blevet indstillet til vedtagelse.

Landsledelsen begrunder det med, at det er uheldigt, at medlemmer af SF kan stille op til f.eks. Europaparlamentet for andre partier.

Bliver forslaget vedtaget, får det konsekvenser for blandt andre Jørgen Grøn fra Aars i Nordjylland og Mehmet Aksoy fra Hvidovre. De er begge medlemmer af SF og kandidater for Folkebevægelsen mod EU til EU-parlamentsvalget 25. maj.

– Jeg synes, det er noget mærkeligt noget, fordi dengang, jeg meldte mig ind i partiet, var det ikke noget problem. Nu har vi så bare et parti, der har den stikmodsatte opfattelse, siger Jørgen Grøn til JydskeVestkysten. Han har været medlem af SF siden 1976, og som er medlem af bestyrelsen for SF i Nordjylland.

– Jeg stiller jo ikke op for Folkebevægelsen mod EU for at skade mit parti. Der er omkring 20-25 procent af SF’s vælgere, som er enten modstandere eller kritikere af EU, og det er egentlig bare de stemmer, jeg forsøger at samle op, så de ikke pludselig forsvinder over til for eksempel Dansk Folkeparti, forklarer Jørgen Grøn.

Også Mehmet Aksoy stiller sig uforstående over for forslaget.

– Tidligere har SF kritiseret Socialdemokraterne for at ekskludere EU-modstandere. Skal SF til at være et snævert, topstyret parti med lavt til loftet? Spørger han i JydskeVestkysten.

SF var kollektivt medlem af Folkebevægelsen mod EF fra stiftelsen i 1972 og indtil 1991.

Læs mere artiklen »SF vil ekskludere EU-modstandere« i Jyske Vestkysten

Se også linkboxen på Modkraft Biblioteket om Socialistisk Folkeparti, SF (1959-) - Links til artikler om SF’s historie, personer, programmer og bøger.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce