Mandag den 27. september besatte venstrefløjsaktivister den udenlandske presses kontor i den græske hovedstad Athen. Med bannere, løbesedler og kampråb udtrykte de solidaritet med seks anarkister, der siden den 10. april har siddet fængslet mistænkt for forbindelse til den væbnede gruppe »Revolutionær Kamp«.
Tre af de seks tilbageholdte erkendte allerede få uger efter fængslingen deres medlemskab af Revolutionær Kamp. En by-guerillagruppe, der siden 2003 har stået bag attentater på politifolk og bombeanslag mod den amerikanske ambassade og Børsen i Athen.
De resterende tre anholdte, som alle har været aktive i den anarkistiske bevægelse i en årrække, fastholder derimod deres uskyld i den spektakulære sag.
De græske medier har dækket affæren intensivt med fokus på politiets fund af sprængstoffer, håndvåben, aktionserklæringer samt falske ID-papirer i dæklejligheder over hele Grækenland.
Politiet fik et gennembrud i sagen, da de undersøgte en mobiltelefon fundet i lommen på en biokemiker, som blev dræbt af politiet den 10. marts, da han forsøgte at stjæle en bil.
Myndighederne mistænkte den dræbte for at være medlem af Revolutionær Kamp – hvilket gruppen også senere har bekræftet – og begyndte derfor at overvåge flere personer i biokemikerens omgangskreds.
Overvågningen førte en måned senere til de anholdelsen af fem mænd og én kvinde i alderen 30 til 41 år på flere adresser i Athen og omegn.
Under ransagning af en bil og flere ejendomme tilhørende de mistænkte har politiet efterfølgende fundet to computere, som angiveligt indeholder aktionserklæringer fra 16 forskellige angreb foretaget af Revolutionær Kamp imellem 2003 og 2009.
Politiets fund sætter de anholdte i forbindelse med tre bombeanslag mod den amerikanske bank CitiBank og et granatangreb på den amerikanske ambassade i Grækenland i 2003. Dertil kommer et bombeangreb på børsen i Athen samt rets-, politi- og regeringsbygninger.
Revolutionær Kamp har også taget ansvaret for mordet på en betjent fra det græske anti-terror-korps sidste år. Det er endnu usikkert, om politiet kan bevise en sammenhæng mellem attentatet og de seks anholdte.
Politiet har derimod fundet en granatkaster, der angiveligt er blevet brugt i angrebet på den amerikanske ambassade i 2003. Også tre falske ID-papirer, kontanter svarende til en lille million kroner, to pistoler, ammunition og 195 kilogram kraftigt sprængstof blev fundet.
Umiddelbart efter deres anholdelse ønskede de seks anarkister ikke at forholde sig til anklagerne mod dem.
– Jeg er revolutionær og kæmper mod et uretfærdigt, kriminelt styre – også kaldet staten og kapitalisme. Hvis der var nogen som skulle forklare sig, så er det politiet og dommerne, som går de riges ærinde. Jeg har retten på min side og har intet at undskylde, udtalte Nikos Maziotis i retten.
Han er i medierne portrætteret som gruppens leder og har tidligere været fængslet for en bombesprængning i 1990’erne.
Alle seks aktivister er sigtet for at tilhører en terrororganisation, der har til formål at slå andre ihjel samt ulovlig våbenbesiddelse og fremstilling af sprængstoffer.
Den 29. april 2010 offentliggjorde tre af de anholdte dog en erklæring hvori de tager det »politiske ansvar« for Revolutionær Kamp og skriver at de er »stolte« af gruppen »kamphandlinger for revolution og frihed«.
I erklæringen bekræfter de tre aktivister også politiets teori om at den dræbte biltyv var medlem af gruppen.
Aktivisterne – Pola Roupa, Nikos Maziotis og Kostas Gournasat – nægter i erklæringen at være terrorister. I stedet retter de denne anklage mod den politiske elite i Grækenland:
»Terrorisme er den neoliberale politik som i årevis er blevet gennemført af de store partiet bakket op af oppositionen. Terrorisme er ikke at have et levegrundlag. Det er at få sin løn og pension skåret. Det er når banken smider dig ud af din lejlighed. Det er at være omringet af dødelig forurening. Terrorisme er dagligt at leve i frygt for om man kan overleve. For et flertal i samfundet er terroristerne og de kriminelle magthaverne, politikerne, de rige og privilegerede«.
Selv om gruppen i årevis har arbejdet i undergrunden, så skriver de, at de mener, at en »bred, radikal bevægelse« er nødvendig til »ødelæggelsen af systemet og til inspiration for de undertrykte, som en vej mod befrielse«.
Siden deres fængsling har fokus dog været på mere personlige spørgsmål.
I juli gennemførte én af de fængslede, Nikos Maziotis, en sultestrejke for at få ret til at besøge hans partner Pola Roupa, der har født deres fælles barn i fængslet.
Efter seks dages sultestrejke, som blev bakket op af 90 andre venstreorienterede politiske fanger i flere græske fængsler, fik Revolutionær Kamp-medlemmet opfyldt sit krav og kunne 25. juli besøge, hvad han selv omtaler som »Grækenlands yngste politiske fange«.
Imens spekulere medierne i hvorfor de militante aktivister, som i syv år har kunne gennemføre det ene angreb efter det andet, først blev stoppet nu.
Avisen Kathimerini sammenligner i en analyse politiets håndtering af sagen med opklaringen af en anden væbnet venstrefløjsgruppe, der kaldte sig »17. November«.
Denne gruppe, som blev fanget i 2002, blev kun opdaget fordi en bombe sprang i hænderne på et af medlemmerne under forberedelsen af en aktion. I tilfældet med Revolutionær Kamp, så var det som sagt et mislykkedes forsøg på at stjæle en bil, som førte til en opklaring.
I begge sager var de mistænkte velkendt af politiet, men formåede at omgå politiets overvågning. Derfor konstatere avisen: »Da andre grupper, såsom den morderiske »De Revolutionæres Sekt«, efter alt at dømme stadig er aktive, så afhænger fremtidig succes for politiet af at man lærer af sine fejltagelser i stedet for at lade held afgøre om terroristerne bliver stoppet i fremtiden.«
Læs artiklen »Græsk politi slår til mod guerilla-gruppe« hos Modkraft.
Læs artiklen »Militant gruppe tager ansvar for politi-attentat« hos Modkraft.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96