Græsk valg kan blive opgør med EU’s sparepolitik

Søndag skal de græske vælgere til stemmeurnerne. Det sker efter fem års hård krisepolitik. Venstrefløjspartiet Syriza spås i meningsmålingerne at få solid opbakning i den græske befolkning. Men kan EU acceptere at vælgerne fravælger sparepolitikken? Valget vil blive en demokratisk lakmusprøve for EU.

Vinder det venstreorienterede Syriza valget i Grækenland søndag den 25. januar, vil det være historisk. Ikke bare for Grækenland, men for hele Europa.

Ikke siden valget i Spanien i 1936 har venstrefløjen vundet regeringsmagten i Europa. Denne sejr blev som bekendt knust af Francos fascistiske kup.

Spørgsmålet er, om det moderne Europa i 2015 kan acceptere en venstrefløjssejr. I kulissen står andre europæiske venstrefløjspartier med muligheden for snarlig valgsejr. Ikke mindst Podemos i Spanien og Sinn Fein i Irland.

Før krisen var Syriza et lille parti med under fem procent af stemmerne.

Men den hårde nedskæringspolitik har forarmet grækerne og ført Grækenland ud i en endnu større krise med voksende statsgæld og tårnhøj arbejdsløshed.

Anført af den såkaldte Trojka bestående af EU-kommissionen, IMF og Den Europæiske Centralbank har de konservative og socialdemokratiske regeringspartier forsøgt at spare sig ud af krisen. I dag er omkring 26 procent af grækerne arbejdsløse. 60 procent af de unge er uden job. Gælden i forhold til BNP er eksploderet og recessionen har været enorm.

Det har haft forfærdelige konsekvenser for den almindelige græker. Sundhedsvæsnet er blevet beskåret med 50 procent, mens 3 millioner grækere står uden sundhedsforsikring og har derfor slet ikke adgang til sundhedsvæsenet. Gratis vaccination er indstillet, og mange grækere har ikke råd til den nødvendige medicin.

Der er tale om en humanitær katastrofe i et EU-land. Men der er også tale om en forfejlet politik, selv efter Trojkaens egne standarder.

Da jeg i september besøgte landet på vegne af Europarådets parlamentariske forsamling, beskrev IMF’s repræsentant i Grækenland, at det økonomiske program havde haft store fejl.

Ifølge IMF havde Trojkaen undervurderet omfanget af korruption, der ikke mindst gjorde sig udslag i, at den rigeste del af befolkningen ikke betaler skat.

Trojkaen havde derudover overvurderet fordelene ved det omfattende privatiseringsprogram, der ganske enkelt ikke indbragte de forventede overskud.

Denne kritik, som jeg gang på gang har hørt fra Syriza, blev nu fremført af IMF.

Det burde give EU-kommissionen stof til eftertanke, men indtil nu virker det ikke til at være tilfældet.

EU holder stædigt fast ved de gamle, korrupte kendinge. Mens man med god grund kritiserer korruption og skattesnyd i Grækenland, krydser man fingre for, at det konservative Nyt Demokrati vil vinde sejren søndag.

Men hvordan forventer EU, at mestrene i korruption skal kunne få Grækenland ud af den sump, de selv har skabt?

Det var de konservative og socialdemokraterne, der kørte græsk økonomi i sænk. Det er dem, der ikke har været i stand til at få landet ud af krisen.

Venstrefløjen ønsker at gøre op med korruptionen og få de rigeste grækere til at bidrage med skat.  Derfor spår meningsmålingerne, at mange grækere søndag vil stemme på Syriza.

Syrizas program er ved dette valg langt mere pragmatisk end tidligere. Man ønsker på klassisk socialdemokratisk vis at sætte gang i økonomien med offentlige investeringer.

Man erkender, som mange økonomer, at Grækenland ikke vil være i stand til at tilbagebetale hele sin gæld. Syriza ønsker derfor at genforhandle gælden.

Men som Syrizas formand Alexis Tsipras sagde i sit første kampagneinterview til det engelske Channel 4: »Vi vil ikke have jeres penge«.

Hjælpepakkerne er ifølge Syriza ikke gået til grækerne, men til korrupte banker. Derfor skal gælden genforhandles, så den græske økonomi kan komme på fode.

Ved valget i 2012 lod de græske vælgere sig spise af med konservative løfter om bedre tider. Tre år efter tyder meget på, at de ikke vil falde for samme sang.

Men det store spørgsmål er, om EU vil acceptere vælgernes dom?

Ser man på udmeldingerne fra både EU-kommissionsformand Juncker og den magtfulde tyske regering, så dumper EU-eliten demokratiprøven.

Grækerne trues med udsmidning af Euro’en, og IMF har suspenderet udbetalingerne til Grækenland. Det græske valg bliver ikke bare et afgørende valg for grækerne.

For hele EU vil det blive en lakmusprøve på demokrati. En prøve på om EU-eliten respekterer befolkningernes fravalg af sparepolitikken.

Nikolaj Villumsen er udenrigsordfører for Enhedslisten i Folketinget.