Annonce

EU
25. februar 2015 - 11:58

Grækenlands nye aftale med EU udløser kritik af Syriza

Det venstreorienterede græske regeringsparti Syriza kritiseres for ny aftale, der giver Euro-landene veto-ret over landets fremtidige politiske beslutninger. Kommunistpartiet KKE indkalder til første demonstration imod regeringen.

Syrizas hvedebrødsdage er nu definitivt ovre.

Den græske regering med det populære venstrefløjsparti i spidsen fremlagde tirsdag i denne uge en stærkt omdiskuteret plan for, hvordan partiet og dets højreorienterede regeringspartner De Uafhængige Grækere vil tilfredsstille landets kreditorer.

Planen er et resultat af regeringens aftale i weekenden indgået med de øvrige lande i eurozonen, og er et forsøg på at afbalancerer den græske befolknings forventninger til partiets visionære valgløfter og EU-politikernes krav om tilbagebetaling af landets store gæld.

Læs artiklen »European Commission Accepts Greek Economic Measures After Review« hos Bloomberg.

Opgør med korruption, ikke privatiseringer

Den græske regerings politiske plan for, hvordan det kriseramte sydeuropæiske land skal rettes op har allerede udløst stor debat.

Årsagen er at regeringen med planen og weekendens aftale accepterer, at alle landets større politiske beslutninger fremover skal godkendes i EU.

Det sker for at Grækenland kan få forlænget sin låneaftale med de internationale kreditorer i fire måneder, så landet undgår betalingsstandsning.

I aftalen lover grækerne, at de ikke vil tilbagerulle flere privatiseringer og at de igangværende privatiseringer ikke vil blive bremset, men blot udsat for et grundigt eftersyn.

Samtidig skal skattesystemet effektiviseres, så specielt folk med høje indkomster vil komme til at betale skat, ligesom landets omfattende korruption vil blive bekæmpet.

Regeringen lover desuden, at dens kamp mod fattigdommen ikke vil få negativ effekt på landets finansielle situation.

Læs artiklen » SYRIZA: 'For us, "structural reforms" are the fight against corruption and corporate tax evasion'« hos Links.org.

Læs artiklen »FAKTA: Her er Grækenlands reformløfter« hos Information.

Læs artiklen »Left wing nagging on Greek deal, Tsipras walks tightrope« hos Times Of Change.

Enhedslisten: En vigtig sejr

Ifølge flere politiske iagttagere på venstrefløjen, så er armlægningen mellem den græske regering og EU endt med et nederlag for Syriza, der nu spås få chancer for at kunne gennemføre den progressive politik, som de gik til valg på.

Andre betoner dog de muligheder, som den græske regering fortsat har for at ny-fortolke og omdefinerer EU-politikernes krav om »reformer«.

Læs analysen »Reading the Greek Deal Correctly« hos CoomonDreams.

Læs analysen »The Alternative in Greece« hos Jacobin Mag.

Læs analysen »Elena Papadopoulou: 10 Points on the Eurogroup decision« hos Analyze Greece.

Hos Syrizas danske søsterparti, Enhedslisten, er man fortsat optimister omkring regeringens skæbne i Grækenland.

»Aftalen løser ikke det grundlæggende problem med gælden, og den er langt fra optimal. Men den indeholder vigtige sejre i kampen mod en neoliberal politik. Og den viser betydningen af at have et venstreorienteret parti ved magten,« skriver Nikolaj Villumsen, medlem af Folketinget, og Michael Hunnicke, der er økonomisk rådgiver for Enhedslisten, i en kommentar på Modkraft.

Læs kommentaren »Syrizas aftale giver pusterum, men ikke en løsning« og deltag i debatten hos Modkraft.

Kommunister i demo mod regeringen

Den seneste udvikling har allerede fået Syrizas venstreorienterede ærkerival, de græske kommunister i KKE til at lugte blod.

Kommunisterne har således indkaldt til demonstration foran parlamentet på Syntagma-pladsen fredag aften den 25. februar for at protestere mod den aftale, som regeringen har indgået med de øvrige lande i eurozonen.

I indkaldelsen til demonstrationen kalder KKE aftalen en videreførelse af Nyt Demokratis og PASOKs antifolkelige aftale med troikaen og de forhandlinger som finansminister Yanis Varoufakis har haft med EU-landene betegnes som »en reklamefidus«.

Læs udtalelse fra KKE om aftalen (engelsk).

Læs artiklen »KKE to hold anti-government rally on Friday« hos Ekathimerini

Også fra højre angribes regeringens nye plan.

Det konservative Nyt Demokrati og det socialdemokratiske PASOK kalder aftalen et tilbageskridt, og lederen af Nyt Demokrati Antonis Samaras siger, at mange af de forslag som er indeholdt i notatet er hentet fra den tidligere regerings administration.

Læs artiklen »ND, PASOK see deal as step backward« hos Ekathimerini

Læs også udtalelsen »Udtalelse fra SEK, Grækenland Nej til aftalen – dette må ikke gennemføres!« hos Socialistisk Information.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce