Glædelig kampdag til kystbanefeministerne

Modsat dominerende forestillinger er det at være transkønnet oftest usynligt.

Det er der mange gode grunde til. Bl.a. diskrimination på jobmarkedet, diskrimination på boligmarkedet, hatecrime, myter om, at især transkvinder er voldtægtsmænd i forklædning, der ikke har andet formål i tilværelsen, end at “snyde” heteromænd eller infiltrere kvindeseparatistiske rum for at forulempe udsatte kvinder og lesbiske.

Derfor tager jeg mine forbehold, når jeg vurderer, om transkvinder har en indflydelse på dansk feminisme, for det er ikke rimeligt at antage, at alle kvinder er ciskønnede, indtil det modsatte er bevist.

Men jeg kan godt konkludere, at hvis der er andre transkvinder, så er de fandme ikke særligt synlige, og det er et repræsentationsproblem for dansk feminisme.

Mit navn sælger en illusion om mangfoldighed

Jeg ved jo, at jeg selv kun er blevet inviteret til at tale eller skrive i feministisk øjemed fordi, jeg er transkønnet, og aldrig fordi jeg er feminist.

Jeg får indtrykket, at der er en interesse for mig, fordi mit navn på en deltagerliste sælger en illusion om mangfoldighed. For det er en illusion man sælger, når man lejlighedsvis invitere en token minority til en enkelt paneldebat uden samtidigt at påtale egen totalmangel på transrepræsentation i bestyrelse og bagland.

Der gik rygte om en transkvinde i Selskab for ligestilling

Jeg spørger ofte: Hvor er mit folk? Hvor gemmer alle de andre transkvinder sig?

For et par måneder fik jeg svar: Der gik et rygte om, at Selskab for Ligestilling havde en transkvinde som medlem, og rigtigt nok. Lidt senere stødte jeg på hende til en workshop i forbindelse med Amnesty International’s #sygtsystem-kampagne.

Udover hende, kan jeg ikke umiddelbart nævne nogen eksempler på transkvinder i danske feministiske foreninger. Kan du, læser? Hvor mange kendte ciskønnede mandlige feminister, kan du tænke frem? Hvor mange offentligt notable ciskønnede kvindelige feminister husker du navnet på? Hvor mange akademikere? Hvor mange hvide feminister?

Hvordan ser de tal ud sammenlignet med antallet af transkvinder, racialiserede kvinder, neuroatypiske kvinder, kvinder i sexarbejde, kvinder i kørestol? Husk: Sarah Glerup tæller kun, hvis du også kan erindre en feministisk forening, hun er med i.

Den konservative feminisme, der ekskluderer transkvinder

Det kan være du, læser, ved mere om dansk foreningsfeminisme end jeg, men når jeg selv tæller op i forhold til, hvilke navne jeg kender til, så bliver jeg ikke ligefrem opmuntret til selv at melde mig ind i nogen af klubberne. Og opmuntret bliver jeg heller ikke af at tale med de af mine kvindelige transvenner, som ikke vil kalde sig feminister.

De forbinder feminisme med regelsat eksklusion af transkvinder ved en benægtelse af deres kvindelige identitet. De forbinder feminisme med konservative kræfter, der ønsker at kriminalisere sexarbejdere eller deres kunder.

De forbinder feminisme med en formynderisk postuleren om, at det er i sexarbejderes egen interesse at få sit hverv kriminaliseret, til trods for, at Amnesty International, lødig forskning og almen intuition siger, at ingen får det bedre af at få panserne på nakken. Og lad mig lige minde om, at transkvinder er ekstremt overrepræsenterede i sexindustrien, og således er også vores venner og allierede.

Man vil gerne give de stakkels transkønnede en krammer

I dansk foreningsfeminisme vil man meget gerne gøre det helt klart, at man synes, det er synd og urimeligt for de stakkels transkønnede, at man synes, vi er rigtigt modige, og at man gerne vil give os en krammer. Man vil i hvert fald gerne give et indtryk af, at man synes det er vigtigt med de der transkønnede.

Men fra gaden hører jeg alligevel historier om selverklærede feminister, der ikke vil skrive under på Amnesty’s underskriftsindsamlinger for bedre vilkår for transkønnede, fordi de er sure over, at Amnesty har sagt, det ikke kommer sexarbejdere til gode at blive kriminaliserede.

Jeg bemærker i tilføjelse hertil også en brølende tavshed fra de feministiske foreninger i respons på Amnestys lancering af den største kampagne for transkønnedes rettigheder siden Til Kamp For Informeret Samtykke.

Så var transkønnedes vilkår måske alligevel ikke vigtigere end en principiel modstand til sexindustrien.

Dansk feminisme mangler intersektionelt perspektiv

For at være fair, er transkamp i sig selv ikke kvindekamp.

For ikke alle transkønnede er kvinder. Så jeg kan forstå, hvis man ikke føler, at man som feminist er forpligtet til at prioritere transkønnedes sag. Altså transkønnede som helhed.

Men for mig forpligter ordet feminist, at man tager sig af kvinders sag. Alle kvinders sager. Og transkvinders sag ER kvinders sag. Ligeledes er racisaliserede kvinders sag. Ligeledes er vilkårene for kvinder, der handicappes af samfundet. Ligeledes er kvinder i sexindustriens sag. Ligeledes er alle dobbeltmarginaliserede kvinders sager.

Det jeg taler om her, er intersektionalisme, og de danske foreningers homogenitet er bevis for, at dansk feminisme mangler intersektionelt perspektiv.

Jeg ved ikke, hvor mange usynlige transkvinder, der måske sidder derude og trækker i trådene. Jeg ved der findes nogen, og jeg sætter stor pris på deres undercover arbejde. Men mangel på synlige transkvinder kan have 3 forklaringer:

1. at der ikke er nogen eller 2. at det er ufordelagtigt at være synlig eller 3. at de sættes uden for indflydelse.

Alle 3 punkter er uacceptable, og jeg tror, at alle 3 forklaringer er sande.

Gentag samme overvejelser for andre dobbeltmarginaliserede kvinder.

Sammenlign så de seneste års indsats for at gøre dansk foreningsfeminisme mere lækkert for mænd med den indsats, der har været for at gøre dansk foreningsfeminisme mere inkluderende overfor dobbeltmarginaliserede kvinder.

Evt. prøv at tæl op, hvor mange mænd i forhold til synligt dobbeltmarginaliserede kvinder, der sidder med som paneldeltagere, debatmoderatorer, performere og talere til denne 8 marts’ mange kulturelle tilbud fra feministiske foreninger.

Glædelig kystbanefeministernes internationale kampdag.

Laura Mølgaard Tams er foredragsholder, transfeminist og redaktør på killjoy.dk