Giv os velfærdsstaten og værdigheden tilbage

Kære venner

Her i kulden må vi rykke tættere sammen for at holde varmen. Det gælder rent fysisk, men det gælder også på det mentale plan.

I den sidste tid har der været rigtig mange borgere, der har været bekymrede for, hvordan hjemløse har det. Og det med rette, for det er desværre ikke altid at myndighederne – stat og kommune – deler denne bekymring.

Så er civilsamfundet heldigvis trådt til og har vist vejen. Der er lavet privat overnatning, der er delt tøj ud, der er delt varm kaffe ud osv.

Det kan ses som en lille ubetydelig handling at forære en fremmed person en kop kaffe.

Men tag ikke fejl. Det er en ædel og god handling. En handling der udtrykker omsorg, respekt og værdighed.

Det er ikke fordi hjemløse forventer at få kaffe af fremmede, men det er altid rart at blive mødt med respekt, og det er altid rart at blive værdsat.

Alle jer, der har været udsat for en voldsom hændelse i livet eller har lidt et knæk, ved, hvad jeg taler om, når jeg siger, at det er nemt at føle sig mindre værd.

Når man mister sit hjem, sit arbejde, sin kone, sin kontrol med indtaget af alkohol eller stoffer, ved man godt, at der er noget galt. Man ved godt at man er ude på et sidespor.

Mødet med et jobcenter, der har mere travlt med at kontrollere, om man nu virkelig står til rådighed for arbejdsmarkedet end med at hjælpe en til at finde et arbejde, får dig ikke til at føle dig mere værd.

Mødet med et misbrugsbehandlingssystem, der siger du skal være stoffri i 14 dage, før de vil hjælpe dig, får dig heller ikke til at føle dig mere værd.

Du bliver som en spedalsk. Ingen har lyst til at se dig, høre på dig eller hjælpe dig.

Nogen gange ikke engang dig selv.

Nu har jeg været igennem en del i mit liv og skal heldigvis ikke stå ret i jobcenteret mere.

Men hvordan tror I, de unge føler det, når de ikke kan komme i uddannelse, ikke kan komme i job og bare ser kontanthjælpen blive sat ned igen og igen og for flere og flere. De starter deres voksenliv med at få en ordentlig hammer i hovedet.

Har de virkelig fortjent det?

Hvordan tror i kontanthjælpsloftet føles at få i hovedet? Det er sgu nedværdigende nok at være på kontanthjælp. Når man så får nedsat boligtilskuddet og ikke ser nogen anden vej end rendestenen, så kan I tro, man føler sig mindreværdig.

Jeg synes, et velfærdssamfundet vigtigste formål må være at skabe rammer for et værdigt liv.

I mange år har Folketinget gjort rigtig meget for at udpege folk som snyltere, som uvelkomne og som mindreværdige.

Giv mig velfærdsstaten tilbage – giv os værdigheden igen.

Steen Rosenquist er formand for  bestyrelsen i SAND – De hjemløses landsorganisation, der talte ved demonstrationen »Værdigt liv til alle« i København den 4. februar 2016.

Læs også Modkraft-artiklen »Udsatte kræver respekt og værdig til alle«

Se Modkraft temaside »Opråb fra bunden« med udsattes beretninger om deres liv og kamp med systemdanmark.