Annonce

Tyrkiet
14. juni 2013 - 16:21

Gezi-parken ryddet af tyrkisk politi

Kampklædte betjente har i aften ryddet Gezi-parken i Istanbul. Aktionen kommer, kort efter den tyrkiske regering indstillede planer om, at rive den omstridte park ned.

[opdateret:] Tyrkisk politi har angrebet Gezi-parken med hundreder af kampklædte betjente, vandkanoner og tåregas lørdag 16. juni. Der meldes om flere sårede. Demonstranterne er ifølge de sidste rapporter blevet trængt væk fra parken, og er nu spredt i Istanbuls centrum. Politiet forfulgte demonstranter i de omkringliggende gader og ind på hoteller og andre tilflugtssteder.

Premierminister Recep Tayyip Erdoğan satte tidligere i dag en deadline for demonstranterne i Gezi-parken. Foran tusindvis af støtter forsamlet i hovedstaden Ankara, erklærede han at, hvis demonstranterne ikke havde forladt Gezi-parken inden søndag, ville de blive fjernet af politiet.

Få timer senere angreb politiet den omstridte park.

Der har natten igennem været hårde kampe i Istanbul og andre tyrkiske byer. Politiet har fået opbakning af sikkerhedsstyrker til at få kontrol med situationen.

Erdoğans AKP-parti (retfærdigheds- og udviklingspartiet) har planlagt at afholde et stort vælgermøde i Istanbul søndag.

De offentligt ansattes fagforbund Kesk, har varslet at de vil strejke i protest mod rydningen mandag. De anslås at have omkring 240.000 medlemmer.

Læs artiklen »Tyrkisk politi rydder Taksim og Geziparken« hos Politiken.

Læs artiklen »Turkish riot police move to clear protesters from Gezi Park« hos The Guardian

Læs artiklen »Police intervene at Istanbul's Taksim Square, enter Gezi Park« hos Hürriyet Daily News.

Se video fra politiets angreb på parken.

Rydning efter redning

Rydningen kommer som en overraskelse. De fleste troede at parken var reddet, efter den tyrkiske regering i går meddelte, at de indstillede planerne om at rive Gezi-parken ned. Regeringen accepterede, at afvente en verserende retssags udfald, før de ville fortsætte projektet. Derudover meddelte de, at hvis afgørelsen faldt ud til deres fordel, ville de afholde en folkeafstemning om parkens videre skæbne.

Udmeldingen kom efter flere dages forhandlinger mellem Erdoğan og repræsentanter for demonstranterne i Ankara. Demonstranterne nægtede fortsat at forlade parken.

Forinden havde der været hårde kampe i centrum af Istanbul, efter politiet rykkede ind for at rydde Taksim-pladsen for demonstranter. Pladsen ligger lige op ad Gezi-parken.

Læs artiklen »Turkey government freezes Gezi Park project until ruling« hos BBC. 

Læs artiklen »Government to comply with court ruling suspending Gezi Park's demolition« hos Hürriyet Daily News.

Parkprotest der bredte sig til hele landet

Gezi-parken har været omdrejningspunkt for en national protestbevægelse, siden politiet den 31. maj angreb fredelige demonstranter i parken. Demonstranterne var forsamlet, for at protestere mod planer om at rive parken ned, for at bygge et indkøbscenter.

Protester spredte sig efterfølgende til resten af landet, og udviklede sig til en bredere protestbevægelse mod Erdoğans regering. Politiet har slået hårdt ned på demonstrationerne.

Læs artiklen »Parkproteser varsler politisk forår i Tyrkiet« på modkraft.dk

Læs artiklen »Tyrkisk politi rydder Taksim-pladsen« på modkraft.dk

 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce