Frustration og glæde

Omkring 700 delegerede, suppleanter og menige medlemmer af Enhedslisten tilbringer bededagsferien i en gammel fabrikshal yderst på Nordhavnen på Østerbro, København. Med udsigt til Øresund skal godt 400  delegerede repræsentere knap 10.000 medlemmer på venstrefløjspartiets 24. årsmøde siden dannelsen i 1989.

Partiet er siden folketingsvalget i efteråret 2012, hvor listen opnåede 6,7 procent af stemmerne og 12 mandater i Folketinget, gået frem i alle opinionsmålinger, og partiet ligger nu omkring 10-13 procent af stemmerne og ser ud til at kunne næsten fordoble antallet af mandater, hvis der var folketingsvalg i dag. Også medlemsmæssigt er partiet gået kraftigt frem. Godt 4.000 medlemmer er partiet vokset med siden valget.

Politisk er venstrefløjspartiet derimod blevet stadig mere marginaliseret – i al fald i Folketinget.

Selv om regeringen af Socialdemokrater, Radikale og SF har gennemført to finanslovsaftaler i samarbejde med Enhedslisten, er den politiske distance blevet stadig større med skatteaftaler, vækstpakker, SU- og kontanthjælpsreformer.

Regeringsindgrebet i lærerkonflikten på førstedagen af årsmødet har ikke mindsket den afstand – og årsagen er ikke at hastevedtagelsen forsinkede folketingsmedlemmernes fremmøde på årsmødet, men at indgrebet af Enhedslistens medlemmer tolkes som ensidig støtte til arbejdsgiversiden i Kommunernes Landsforening og finansministeriet.

Debatten på årsmødets første dag var derfor spændt ud mellem en frustration over en stadig mere højredrejet regering – og glæde over stigende opbakning til venstrefløjspartiet.

Den første dag skulle især bruges til at diskutere den generelle politiske situation – dels gennem en diskussion af hovedbestyrelsens beretning og dels debat og afstemning om Enhedslistens forhold til en eventuel kommende finanslovsaftale.

Dagpenge eller skattelettelser?

Den generelle politiske debat blev indledt af Signe Færch, der fremlagde en mundtlig situationsvurdering på vegne af Enhedslistens afgående hovedbestyrelse, og af Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører i folketingsgruppen.

Modsætningen mellem den politiske isolation på Christiansborg og den øgede opbakning, prægede begges indlæg.

– Desværre står Enhedslisten alene på Christiansborg. Men heldigvis står vi ikke alene blandt danskerne, sagde Johanne Schmidt-Nielsen blandt andet.

Hendes angreb på regeringen rettede sig ikke mindst mod dens sociale profil:

– Det kan simpelthen ikke passe, at en socialdemokratisk ledet regering har råd til at give selskabsskattelettelser for fire milliarder kroner. Men der ikke er råd til at redde de mennesker, der står til at falde ud af dagpengesystemet, sagde hun og annoncerede starten på en dagpengekampagne.

– Hvis ikke I [regeringspartierne, red.] handler og afbøder den katastrofe, der venter tusindvis af danske familier efter den 1. juli, så tror jeg også, at tiden løber ud for jeres regering.

Mandat til mistillid

Hovedbestyrelsen har som udtryk for utilfredsheden med regeringen i blandt andet lærerkonflikten udstyret folketingsgruppen med mandat til at kunne stille mistillidsdagsorden til ministre – et mandat folketingsgruppen dog ikke har benyttet sig af. Heller ikke selv om nogle medlemmer har indsamlet underskrifter til krav en mistillidsdagsorden til finansminister Bjarne Corydon for hans rolle i lærerlockouten.

I den efterfølgende debat om den generelle politiske situation, hvor ikke mindre end 80 delegerede var på talerstolen, var kritikken ikke mindre hård af regeringen og dens politik. Til gengæld var der en vis uenighed om, hvordan man som parti skal forvalte situationen.

Enhedslistens politik over for regeringen blev eksempelvis kritiseret af Jens Otto Madsen, medlem af den afgående hovedbestyrelse, som forfejlet:

– Strategien med at trække regeringen til venstre har lidt nederlag. Vi skal være parat til at vælte regeringen, sagde han.

Hans Jørgen Vad, medlem af hovedbestyrelsen, argumenterede for at folketingsgruppen skulle have brugt den mulighed, som hovedbestyrelsen havde udstyret folketingsgruppen med.

– Et mistillidsvotum til Corydon i ugen op til regeringsindgrebet mod lærerne, ville nok ikke have væltet regeringen, men det ville have svækket den, sagde han.

Et andet hovedbestyrelsesmedlem, Susanne Flydtkjær, advarede imod at have illusioner om regeringen og især Socialdemokraterne.

– Vi skal holde op med at håbe på, at der sidder en socialist inde i enhver socialdemokrat, der venter på at springe ud. Det gør der ikke, sagde hun.

Parlamentsfiksering

En strategi for entydigt at ville vælte regeringen blev imødegået af blandt andet Mikkel Warming, socialborgmester i København:

– Vi skal ikke holde hånden under regeringen, når den laver asociale forlig. Men vi skal heller ikke vælte regeringen for enhver pris. Det er den balance, vi skal finde, sagde han.

Henning Hyllested, folketingsmedlem, mente alt for mange medlemmer har været optaget om regeringen skulle væltes eller ej:

– Det er en mærkværdig parlamentsfiksering. Spørgsmålet må være, hvad der gavner en mobilisering eller ej. Hvis vi skal vælte regeringen, skal det være på toppen af en mobilisering, sagde han.

Også Lasse Olsen, hovedbestyrelsen, understregede nødvendigheden af udenomsparlamentarisk pres:

– Vi kan ikke med 12 mandater trække regeringen til venstre. Det kræver folk på gaden, sagde han.

Stramning eller kattelem?

Enhedslistens politik i forhold til finanslove blev på årsmødets første dag behandlet under et særligt punkt. Partiets deltagelse – om end halvhjertet – i et finansforlig med regeringen i efteråret 2012 udløste stor intern uenighed og debat.

Årsmødet skulle derfor tage stilling til et forslag, der ville stramme principperne for en eventuel deltagelse i næste års finanslov – og et forslag til en tilføjelse, som der blandt årsmødedeltagerne var uenighed om tolkningen af.

Det første forslag kræver, at en finanslov, der skal vedtages med Enhedslistens stemmer, skal være et brud med den nedskæringspolitik, regeringen hidtil har fulgt:

»… derfor stemmer vi under ingen omstændigheder for en finanslov: som indeholder forringelser; som ikke indeholder markante forbedringer; som opsummerer et års nedskæringspolitik, gennemført sammen med partier til højre i salen. Det betyder, at ethvert større forlig med højrefløjen, der medfører forringelser vil afføde øgede krav fra Enhedslisten, således at finansloven samlet set er et brud med regeringens hidtidige linje«, lød forslaget.

Forslaget er nogle medlemmer blevet kritiseret for at være et nej til finanslovsdeltagelse under alle omstændigheder – og før man overhovedet har afprøvet mulighederne.

Andre medlemmer har foreslået tilføjet et afsnit, der starter: »Hvis disse betingelser er opfyldt kan Enhedslisten stemme for en finanslov. Den endelige vurdering af, hvorvidt Enhedslisten skal stemme for en finanslov afhænger af en aktuel politisk og strategisk vurdering ….«

Præcisering?

På årsmødet var der uenighed om fortolkningen af den tilføjelse. Flere forslagsstillere af det oprindelige forslag kritiserede forslaget for at være uforeneligt med deres og give en ny hovedbestyrelse mulighed for at indgå en finanslovsaftale alene på »politisk og strategisk« grundlag. Indførelse af en kattelem, kalde de det.

Flere af suppleringsforslagets stillere kaldte det derimod en præcisering – med henvisning til at det ikke ophæver de oprindelige forslag krav, men netop kræver dem opfyldt.

Finn Sørensen, folketingsmedlem og en af forslagsstillerne til suppleringsformuleringen, kaldte forslaget »et nødvendigt blik ud af forhandlingslokalerne« og sagde at en analytisk vurdering af, om et eventuelt forlig vil gavne klassekampen eller ej, er nødvendig. Og at den kun kan foretages af hovedbestyrelsen.

Det var Helge Bo Jensen, hovedbestyrelsen, dog uenig i:

– Det er årsmødet, der skal bestemme, hvor skabet skal stå, sagde han i sin argumentation for at tilføjelsen skulle afvises.

Forslaget med tilføjelse blev dog vedtaget med et klart flertal blandt de delegerede. Stramning, kattelem, præcisering, vindue eller ej.

Årsmødet sluttede fredag med såkaldt workshops om otte forskellige emner i organisationsudvikling af partiet.

Lørdag fortsætter politiske debatter om blandt andet kommunalvalg, EU- og demokratisk revolutionsstrategi.