Annonce

ModKulturRefleksioner i den levende kultur
Nekrolog
30. maj 2013 - 15:04

Franca satte sig selv på spil

Den italienske skuespiller, dramatiker, aktivist og feminist Franca Rame (1929 – 2013) satte afgørende aftryk på politisk teater i Italien og Europa gennem flere årtier.

I en tekst, Franca Rame skrev for nogle måneder siden, filosoferer hun over livet og døden – sit eget liv og sin egen død.

Hun var vokset op med og sammen med teatret – i barndommens familietrup var det teater for det jævne folk, undertiden med kritisk kant i forhold til sociale temaer; og sammen med ægtefællen Dario Fo i en kæmpemæssig indsats for at sætte kontroversielle, kompromisløse dagsordener, der udfordrede de satte og cementerede tænkemåder og magtstrukturer.

Teater var derfor en passion, der hang sammen med en aldrig ophørende indignation, som langt op i alderen drev hende til arbejdsindsatser, som fik selv yngre omgivelser til at tabe pusten – rent bortset fra at hun var aktiv i sociale organisationer, engagerede sig i miljøspørgsmål, tog diverse teknologiske kommunikationsformer til sig og for en periode var valgt ind i det italienske parlament.

Det sidste fyldte hende efterhånden med desillusion; kompromiserne blev for kompromitterende.

Teatret var og blev det medium, hvor hun kunne påvirke og provokere. Derfor er konklusionen da også i den tekst, hun skrev om at dø, at hvis teatret ikke er der mere for hende, så er der i en vis forstand ikke mere at leve for.

Hun tænker på sin egen begravelse og ser for sig kvinder, venner og fjender – kvinder klædt i rødt som synger den gamle modstandssang »Bella ciao«; og hun smiler ved tanken.

Franca kendte jeg gennem mere end fyrre år, personligt og professionelt, som et intenst, ekstremt nærværende og observerende menneske.

Hun gik viljestærkt og determineret efter at nydefinere kvinderoller i samfundet og på scenen. Det engagement, hun levede ud, betalte hun en meget høj pris for, da hun bl.a. med obskur statslig indblanding fik en »advarsel« i form af kidnapning, voldtægt og mishandling. Det mærkede hende, men knækkede hende ikke.

Typisk for Franca transformerede hun mishandlingen til en monolog, hvorved hun både fik sat en dagsorden og bogstavelig talt behandlede sig selv for åbent tæppe.

Franca satte sig selv på spil. Fordi hun valgte den vej, fik hun en betydning, der rækker langt ud over hvad hun havde opnået, hvis hun havde valgt at gå main-stream.

Bent Holm er lektor i teatervidenskab ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

Se også Wikipedias opslag om Franca Rame

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce