Fornuftig finanslov sætter scenen for nye kampe

Finansloven for 2015 er faldet på plads. Den er giver et godt udgangspunkt for at kæmpe for en rød og solidarisk politisk fremover. Finanslovsaftalen formindsker uligheden og indeholder et hårdt tiltrængt løft af nogle af de fattigste mennesker i Danmark – og den viser, at ting trods alt kan forandres!

Afskaffelsen af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende giver ikke bare tusinder af mennesker flere penge og dermed en chance for at holde sig og sine ude af fattigdom, det giver også den enkelte den værdighed, at man ikke er afhængig af sin kæreste. Og den offentlige overvågning af menneskers privatliv bliver skruet en smule ned.

Det er et markant brud med den førte politik, at det lykkedes at få rullet en af de mest lede hjørnestene i Mette Frederiksens kontanthjælpsreform tilbage. Samtidig får de unge, som samme kontanthjælpsreform dømte til at leve for en halv kontanthjælp, altså i omegnen af 6.000 kroner om måneden før skat, nu mere end en hjælpende hånd – de får op til flere tusinde kroner mere om måneden.

Finanslovsaftalen betyder også en forstærket indsats mod social dumping og flere grønne forbedringer. Et ideologisk gennembrud for mulighederne for at bygge almene boliger på de store byers dyre byggegrunde. Et løft på sundhedsområdet, bl.a. på fødegangene og mere hjemmehjælp til de svageste ældre.

Det lykkedes at friholde den fattigdomsorienterede del af udviklingsbistanden for nedskæringer og finde midler til det øgede antal flygtninge ved at tage midler fra de erhvervsstøtte ordninger, der kalder sig udviklingsbistand, men ikke er det.

Det er tydeligt, at regeringen har låst sig fast på en dødemandskurs, når det gælder dagpengespørgsmålet. De radikale vil ikke – og socialdemokraterne evner ikke tage fat på at løse de enorme problemer, som skabes ved at tusinder falder ud af dagpengesystemet – og enten ned på kontanthjælpsniveau eller i ingenting.

Det rammer jo ikke bare den enkelte, men skaber frygt for arbejdsløshed, som betyder dårligere løn og arbejdsvilkår for de mange.

Når regeringen hverken kan eller vil, så har venstrefløjen i det mindste fået reddet de tusinder, som er ved at falde ud af arbejdsmarkedsydelsen og ud i ingenting. Det sikrer tusinder af mennesker et eksistensgrundlag – godt nok på et minimum – i nogen tid fremover.

Dagpenge problemet er ikke løst – langtfra, og en dårlig lappeløsning på en dårlig lappeløsning viser os, at der skal kæmpes endnu mere for at få dagpengesystemet sat højt på dagsordenen - og lavet om, straks efter næste valg. Med de partier, der vil det på tidspunkt.

Men det giver et bedre udgangspunkt for den kamp, at der ikke er tusinder, der står uden nogen form for forsørgelse om nogle måneder. Dét ville blot skabe endnu mere desillusion og frygt.

Har Enhedslisten solgt sig for billigt?

Tre medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse mener, at denne finanslov har »blåstemplet den nuværende, katastrofale dagpengeordning.«

Hvordan i alverden kan nogen få den ide, at Enhedslisten med denne finanslovsaftale har »blåstemplet« den nuværende dagpengeordning? Det fremgår meget tydeligt af alle kommentarer fra vores folketingsmedlemmer, at kampen for en reel løsning fortsætter.

I det hele taget bærer indlægget fra de tre præg af, hvad man i polemisk humør kunne kalde for en fraserevolutionær parlamentsfiksering, hvor man forestiller sig at Enhedslistens 12 folketingsmedlemmer kunne presse regeringen til …det fremstår lidt uklart, men i hvert fald meget mere. På dagspengeområdet, når det gælder udviklingsbistand og meget andet.

Der er desværre ikke er megen aktiv bevægelse, der presser regeringspartierne på dagspengespørgsmålet, hverken fra fagbevægelserne eller i den offentlige debat.

Enhedslistens folketingsgruppe har knoklet for at sætte spørgsmålet på dagsordenen, og bl.a. fremsat forslag om halvering af genoptjeningsperioden, som blev behandlet (og stemt ned) i folketingssalen for få dage siden. At tro – som de tre enhedslistemedlemmer åbenbart gør det – at en udtalelse fra hovedbestyrelsen, der skulle sendes til andre partiers folketingskandidater ville skabe bevægelse og pres, er….ikke realistisk.

Når der ikke er megen aktivitet udenfor parlamentet, så er det svært rykke store ting indenfor.

I den optik er det faktisk rigtig godt forhandlet, at det er lykkedes at fjerne den gensidige forsørgerforpligtigelse, som blev indført med kontanthjælpsreformen. Selvom det sker i to faser. Den afskaffes i lov, som vedtages inden jul, og det kræver derfor en aktiv lovændring at genindføre den. Præcis som det ville gøre, hvis den var afskaffet fuldt ud fra januar 2015.

Kan Enhedslisten overhovedet indgå en finanslov?

Tre andre hovedbestyrelsesmedlemmer, der udover Enhedslisten også er medlemmer af SAP, har på Modkraft et indlæg, som konkluderer at Enhedslisten ikke burde være have indgået en finanslovsaftale, fordi årsmødevedtagelsen fra 2013 forhindrer det.

Jeg er ganske enkelt ikke enig i deres fortolkning (som i parentes betyder, at man nærmest aldrig kan indgå en finanslovsaftale med den siddende regering).

Bare for at få den diskussion overstået, så lyder nogle af årsmødevedtagelsens centrale linjer ;

»Og derfor stemmer vi under ingen omstændigheder for en finanslov:

• som indeholder forringelser
• som ikke indeholder markante forbedringer
• som opsummerer et års nedskæringspolitik, gennemført sammen med partier til højre i salen.

Det betyder, at ethvert større forlig med højrefløjen, der medfører forringelser, vil afføde øgede krav fra Enhedslisten, således at finansloven samlet set er et brud med regeringens hidtidige politik.«

Denne finanslovsaftale indeholder ikke forringelser, den opsummerer ikke et års nedskæringspolitik (for der er ikke indgået større forlig med højrefløjen, der medfører forringelser i det sidste år) og den indeholder markante forbedringer.

Afskaffelsen af den gensidige forsørgerpligt er for mig at se også et markant brud med regeringens hidtidige politik.

Jeg mener ikke, der er tvivl om, at finanslovsaftalen er inden for vedtagelsens rammer. Og det er en markant ny fortolkning at mene, at den skulle forhindre Enhedslisten i at kunne indgå en finanslov med den siddende regering, som de tre SAP´ere i praksis gør.

Men der kan til gengæld være forskellige politisk/strategiske vurderinger af, hvordan vi som parti styrker venstrefløjen mest muligt, så det giver mest mulig håb til de mange, der er skuffede og desillusionerede over regeringen.

Det ville være så meget mere berigende, hvis vi i stedet for at skulle pindehugge omkring årsmødevedtagelsen fra 2013 diskuterede de forskellige politiske strategiske vurderinger af, om en deltagelse i finanslovsaftalen skaber mere eller mindre bevægelse eller opbakning til venstrefløjens politik.

Dén diskussion, som de tre SAP'ere også rejser i deres indlæg, er både relevant, vigtigt, og uden nemme svar!

Det strategiske perspektiv

Vi ser en massiv skuffelse og desillusion blandt mange progressive i disse år. Som efter den siddende regerings mange asociale tiltag går hjem på sofaen. Hvordan skaber vi håb? Jeg tror oprigtigt, at det er ved at vise, at politik nytter – at ting kan forandres, og at der kan laves solidarisk politik af og med partier, der kalder sig venstreorienterede.

Jeg tror det skaber mere håb – mere basis for bevægelse – at skabe konkrete forbedringer for dem, der har mindst, ved at rulle et af de ledeste elementer i en af regeringens reformer tilbage og løfte de unge, der er ramt af samme reformer, end det ville have gjort ved at sige nej og overlade scenen til endnu en blå finanslov. Som jeg tror havde skabt endnu mere desillusion og apati.

Jeg tror finanslovaftalen giver et lille glimt af håb – som er større end vores vrede og protester kunne skabe. For hvis man ikke tror på, at ting kan forandres, så engagerer man sig ikke. Og uden engagement vinder højrefløjen…..

Finansloven kan – og skal bruges som afsæt for nye kampe

Mikkel Warming er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse