Efter afsløringen af danske myndigheders tætte samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste NSA har danske whistleblowere, der sætter land fremfor stat, brug for politisk støtte.
Kære hårdtarbejdene medlemmer af folketinget.
Jeg håber I nyder sommerferien.
Nu er det over et år siden, at Edward Snowden stod frem og afslørede at vestlige efterretningstjenester med NSA i spidsen, i ly af mørket og den stærkt overdrevne terrortrussel, har smidt vores alle sammens hårdt tilkæmpede rettigheder på historiens mødding.
Privatlivets fred er en saga blot og hvert eneste menneske i verden – inkl. i Danmark — er nu under mistanke for ikke-definerede forbrydelser indtil det modsatte er bevist.
Og det er jo som bekendt pænt svært at bevise sin uskyld, når man ikke engang er anklaget.
Set fra Danmark har vi ved hjælp af Snowdens dokumenter og hårdt journalistisk arbejde, fundet ud af, at det altomfattende masseovervågningsapparat er blevet brugt til at sabotere klimatopmødet COP15 i København – I ved, det der, hvor Lars Løkke skulle have fået en stor del af æren for, langt om længe at få en internationalt bindende aftale om reduktion af CO2-udslippet, så vi kan få reddet Verdens fremtid.
Vi ved ikke endeligt om der var tale om, at NSA på egen hånd udførte spionagen, eller om de fik hjælp af danske efterretningstjenester/embedsfolk/enkeltpersoner. Men vi ved, at den politiske vilje til at komme til bunds i sagen har været ikke-eksisterende, så intet er blevet undersøgt og ingen er blevet holdt ansvarlige.
Ligeledes ved vi, at Danmark er en del af den snævre inderkreds af samarbejdspartnere med NSA – 9 EYES. Vi har dog mere end almindeligt svært ved at hitte ud af, hvilket lovgrundlag der er for at vikle vores land ind i sådan noget – eller hvem der i givet fald har stemt for det. Men vi ved, at den politiske vilje til at komme til bunds i sagen har været ikke-eksisterende, så intet er blevet undersøgt og ingen er blevet holdt ansvarlige.
Dette samarbejde er måske/måske ikke forklaringen på, at Danmark er en aktiv medspiller i et tophemmeligt program der har til formål at suge enorme mængder data ud af de fiberoptiske kabler der går ind og ud af vores land og videregive dem til NSA, der – ligesom danske tjenester – opererer uden skyggen af seriøst tilsyn.
Flere af de politikere der har stemt for den lov, der åbenbart skal forestille at give lov til dette – på trods af at det helt åbenbart er i strid med grundloven, som de har svoret overholde – har efterfølgende udtalt, at de ikke anede, hvad det var, de stemte om, hvis de da overhovedet kunne huske at have stemt om det (!).
Vi ved ikke, om Danmark får noget som helst ud af dette samarbejde – og om det i givet fald på nogen måde går lige op med den pris, vi betaler for at knæle for Big Brother, men vi ved, at den politiske vilje til at komme til bunds i sagen har været ikke-eksisterende, så intet er blevet undersøgt og ingen er blevet holdt ansvarlige.
På trods af at Danmark fuldstændig har underkastet sig USAs overvågningsvanvid, er det samtidig blevet afsløret, at vi stadig er blandt de lande (ca. alle i hele verden) som NSA mener, de har lov til at spionere mod.
Sideløbende med Snowdens afsløringer har vi lært, at det var USA – ikke Danmark – der bestemte, hvad vores politik på krypteringsområdet skulle være; i så høj en grad, at embedsværket gik bag om ryggen på sin egen minister og ændrede udspillet på området 180 grader – og at man efterfølgende gjorde alt, hvad man kunne, for at holde dette skjult for offentligheden. Utvivlsomt i strid med lovgivningen om aktindsigt.
Vi ved ikke, hvorfor danske politikere afgav suverænitet på den måde, men vi ved, at den politiske vilje til at komme til bunds i sagen har været ikke-eksisterende, så intet er blevet undersøgt og ingen er blevet holdt ansvarlige.
Nå, tilbage til nutiden. Uheldigvis har I jo nærmest ødelagt mulighederne for, at journalister og andre meningsfuldt kan søge – og opnå – aktindsigt i, hvad staten render og laver, og det ser ikke ud til, at I som Folketing har tænkt jer at gøre som i fx Tyskland, hvor de er i fuld gang med en ret seriøs undersøgelseskommission, der undersøger NSA-overvågningen af Tyskland og – mindst lige så vigtigt – tyske efterretningstjenesters mere eller mindre lovlige samarbejde med NSA.
Her indkalder man vidner, i første omgang teknologieksperter fra hele verden, i sidste uge NSA-whistleblowerne William Binney og Thomas Drake og om et par måneder nogle af de journalister, der er gået forrest i at afdække NSA & Co’s forbrydelser mod den globale offentlighed.
Man har også arresteret en medarbejder i den tyske efterretningstjeneste for at have spioneret mod Tyskland for USA, og man taler nu om, at det er tid til at iværksætte en kontraspionage-efterforskning (det er sådan noget, vi har PET til herhjemme, men PET har i samme periode haft travlt med først ulovligt at få adgang til personlige oplysninger om Pia Kjærsgaard og dernæst at skærme de ansvarlige).
I Tyskland er de i øvrigt også seriøse nok til at have en forfatningsdomstol, som kan komme efter lovgivere, hvis det viser sig, at deres lovsjusk er i strid med den tyske grundlov.
Herhjemme er der derimod bare ingen grund til at antage – at regeringen vil tage problemet seriøst.
Det sætter jo desværre os, danskerne, og jer, de ansvarlige folketingsmedlemmer, i den kedelige situation, at cirka den eneste mulighed vi har for nogensinde at komme til bunds i sagen om overvågning af danskere er, hvis whistleblowere internt i vores egne efterretningstjenester/ministerier/teleselskaber osv. lækker dokumenter, der beviser ulovligheder, uetisk adfærd, korruption, spionage til fordel for “fremmede magter” osv.
En enkelt tidligere ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste har så småt taget bladet fra munden og har til Berlingske Tidende udtalt at:
“Går man tilbage til 2. Verdenskrig, gjaldt det nationens overlevelse. Der var ingen moralske skrupler. Siden da er vi kommet ind på en glidebane, hvor man kan bruge resultaterne til alt muligt andet, inklusive til at finde ud af, hvor mange fadbamser en tidligere statsminister har drukket” (link)
Det er en fin start og den pågældende person fortjener al hæder og ære for tage hul på bylden. Men det er som han/hun ved, som vi ved og som selv I folketingsmedlemmer ved kun en meget lille top af et meget stort isbjerg.
Der sidder dusinvis af mennesker i tjenesterne osv. derude, som på ingen måde bryder sig om at vide det, de ved – fordi de ved, at det som de og deres chefer foretager sig ikke burde finde sted i et samfund, der kalder sig demokratisk. Mange af dem overvejer seriøst at gå til pressen (eller andre… ) med dokumentation, men de har set, hvordan Snowden-sagaen har udspillet sig (og før den, hvordan andre whistleblower-historier har udspillet efter samme skabelon: Medierne fatter ikke ret meget, politikerne tænker kun på rød stue/blå stue; de eneste der bliver straffet, er whistlebloweren selv – ikke de der er ansvarlige for de forbrydelser, der afsløres.
Det kan I, kære folketingsmedlemmer, være med til at lave om på. I kan — offentligt — opfordre whistleblowere til at informere offentligheden om de ulovligheder osv, de har kendskab til.
Og I kan – offentligt – love, at når det så sker (og dét gør det!) så vil I lade rød/blå stue være rød/blå stue, og for en gangs skyld være jeres opgave voksen og kræve, dels at der placeres et politisk og juridisk ansvar og dels, at vi for en gangs skyld kommer til bunds i sagerne.
Hvis man skal være lidt pessimistisk, så er det selvfølgelig rigtigt, at både de danske medier selv forlængst burde have skrevet et hav af ledende artikler, der råbte og skreg på whistleblowere – og det er også rigtigt, at da jeg tilbage i november 2013 sammen med en ret imponerende flok internationale whistleblowere havde en kronik a la denne her i bl.a. Dagbladet Information, var der ikke én af de folketingspolitikere, jeg sendte den til, der havde tid/lyst/mod til være medunderskriver.
Men nu ER der jo gået et godt stykke tid – og Se & Hør skandalen har jo haft en vis effekt - så for nu at tage optimist-hatten på et øjeblik, så ser det rent faktisk ud til, at medierne er ved at have lært en smule. Det der i starten blev modtaget med ligegyldighed eller ren dæmonisering af whistlebloweren, har nu udviklet sig til noget der (7–9-13) minder om reel interesse i Snowden/NSA-affæren, en medium prioritering af ressourcer og – næsten ikke til at tro – en sund skepsis mod magthavere, der er fulde af løgn.
Ligeledes ved jeg fra efterhånden en hel del samtaler med nogle af JER, folketingsmedlemmerne, at flere af jer, end man umiddelbart skulle tro, er vildt trætte af at blive holdt for nar. Mere end en håndfuld af jer fra fire forskellige partier har direkte fortalt, at I ville ønske, der var en dansk “Snowden”, der stod frem, fordi det ville gøre det muligt for jer at tage kampen mod (især) nogle af jeres egne partitoppe, som febrilsk forsøger at feje hele skandalen ind under gulvtæppet.
Indrømmet — at støtte whistleblowere er nok ikke dét, der sikrer én topposten i Bruxelles (om det så er EU eller NATO), eller det der gør én mest populær hos departementscheferne i de ministerier, alle ved, kører deres eget løb, mens ministeren bliver sat til at lyve for Folketinget. Men helt ærligt: who cares? Det var jo ikke DERFOR I gik ind i politik i sin tid.
Men, men, men… Det er jo ULOVLIGT at lække fortrolige oplysninger? Tjah… Al civil ulydighed er teknisk set ulovligt. Det var også ulovligt at være modstandsmand under Anden Verdenskrig eller at sidde foran i bussen, hvis man var sort i USA for ikke så frygteligt mange årtier siden.
Hvis det, man lækker, er dokumentation for forbrydelser, magtmisbrug, korruption eller lignende, er “skaden” ved at bryde sin tavshedspligt minimal hvis ikke ligegyldig, i forhold til den gavn man gør ved at få rettet op på ting, der aldrig burde have fundet sted. Det er et af de tilfælde, hvor man virkelig skal gøre op med sig selv, om man arbejder for sit land eller bare for sin stat.
Hvis man som samfund gerne vil stoppe “ulovlige” lækager af fortroligt materiale, kunne man jo i første omgang lade være med at gøre ting, der ikke tåler dagens lys (hvis man som magthaver ikke har noget at skjule, har man ikke noget at frygte, vel?), ligesom man for længst kunne have indført en whistlerblower-ordning i Danmark, hvor ansatte i relevante myndigheder i ro og mag kunne gå hen og anmelde tvivlsomme ting og sager. Men der er vi dersværre ikke — endnu i hvert fald.
Så derfor, lad os da få en dansk “Snowden” (eller endnu bedre: flere!)
Det kunne det være super, hvis I som folketingsmedlemmer helt konkret lagde navn til at opfordre ansatte i relevante danske tjenester osv til at lække dokumentation for:
Dansk deltagelse i ulovlige overvågningsprogrammer, herunder programmer der strider mod den danske grundlov
Dansk medvirken til– eller accept af fremmede landes suverænitetskrænkelser mod Danmark
Dansk deltagelse i registrering af lovlig politisk virksomhed
Dansk medvirken til mord på civile i lande vi ikke er krig med, herunder medvirken til dronedrab i lande vi ikke er i krig med
Dansk deltagelse i offensive cyberoperationer (hacking) mod lande vi ikke er i krig med
Hvis du som folketingsmedlem kan bakke op om at opfordre whistleblowere til at dokumentere sådanne ting, så send mig en mail på mail@peterkofod.dk – så opdaterer jeg artiklen her.
Hvis du er journalist og ligeledes kan bakke op om det, så send mig også en mail (men skriv også selv en artikel/leder om behovet for whistleblowere).
Hvis du er kommende whistleblower så brug et par dage på at tænke over, både hvordan du rent faktisk vil gøre det — både rent teknisk, hvis du ikke vil opdages — og også på, om det nu er det værd. Historien viser, at staten vil bruge enorme ressourcer på at knuse dig, så du skal være ret sikker på, hvad du gør — og hvorfor. Hvis du vælger at træde frem, ved du på til gengæld have historien på din side.
Hvis du er en ganske almindelig borger der – ligesom jeg og en stor håndfuld (indtil videre anonyme) folketingsmedlemmer – er vildt træt af vores dysfunktionelle politiske system, så skriv under på denne tilhørende underskriftsindsamling.
Brug hashtagget #WhistleDK på Twitter — tweet meget gerne direkte til journalister og folketingsmedlemmer (liste over folketingsmedlemmer på Twitter)
Hvis folketingsmedlemmer eller journalister skulle finde på at bakke op om opfordringen til whistleblowing, vil både artiklen og underskriftsindsamlingen blive opdateret.
UPDATE 9/7: Uffe Elbæk, folketingsmedlem for Alternativet (og tidl. kulturminister) blev den første der bakker op om initiativet.
Han skriver på Twitter: »Støtter dette initiativ, under forudsætning af, at alle formelle kanaler er brugt for at få informationer frem«.
Dette indlæg har tidligere været bragt på DenFri.dk.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96