FN kritiserer Quebecs anti-demonstrationslov

FN's højkommissær for menneskerettigheder Navanethem Pillay gav mandag regeringen i den canadiske provins Quebec en løftet pegefinger på grund af vedtagelsen af en kontroversiel lov, der skal dæmme op for omsiggribende studenterprotester.

Loven begrænser retten til at demonstrere og forsamle sig samt indskrænker læreres ret til at strejke.

– Skridt til at begrænse forsamlingsfriheden oprører mig. Det gælder provinsen Quebec i Canada i sammenhæng med studenterprotester, sagde højkommissæren i en tale, der gjorde status over menneskerettighedssituationen i en lang række lande.

Læs artiklen »Anti-protest law lands Canada on UN human rights watch list« på RT.

Læs artiklen »Quebec student protesters face spectre of criminal records for years to come« hos National Post.

Forbud mod protest

Protesterne i Quebec har varet i månedsvis og samlet flere hundrede tusinde studerende, fagforeningsfolk og borgere i den største protestbevægelse i Canada i nyere tid.

Flere end 2.500 mennesker er de seneste måneder blevet arresteret og der har været sammenstød med politiet, men de studerende nyder stor opbakning blandt Quebecs borgere, der støtter kampen mod øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. 

Læs artiklen »Arbejdere går med de studerende« hos Arbejderen.

Se video fra protesterne her.

Protesterne har dog haft store konsekvenser for provinsens turistindustri, og USA's udenrigsministerium har direkte frarådet amerikanske borgere at besøge provinsen.

I maj måned valgte arrangørerne af Formel 1 at aflyse et planlagt løb i Montreal af frygt for studenter-protester, og kort efter – den 18. maj – blev anti-demonstrationsloven »Lov78« vedtaget.

Loven har tre hovedbestanddele.

For det første suspenderer den semestrene på de uddannelsesinstitutioner, der i højeste grad har været omdrejningspunkt for protesterne.

For det andet forbydes blokader, og der gives høje bøder til dem, der alligevel bruger denne protestform.

Og for det tredje begrænser loven adgangen til at demonstrere offentligt. 

Trods lovindgrebet er det ikke lykkedes at finde en løsning på konflikten ved forhandlingsbordet.

I begyndelsen af juni meddelte Quebecs premierminister Jean Charest, at igangværende forhandlinger med studenterorganisationerne var suspedenderet.

Det var nu, erklærede han i følge den britiske avis The Guardian, »op til den tavse majoritet at give sin mening til kende«.

Læs artiklen »Quebec government walks out of student negotiations« hos The Guardian.

Læs artiklen »Student groups challenge Quebec protest law« hos BBC.

Brug tiden på Iran

Canadas regering er bestyrtet over kritikken fra højkommissær Pillay og mener, at Canadas demokratiske institutioner forlener den kontroversielle lov med legitimitet.

– Quebec er et meget demokratisk sted. Her bestemmer loven. Folk kan udfordre regeringens beslutninger ved domstolene, og jeg står bag Quebecs regering, sagde udenrigsminister John Baird til avisen Montral Gazette.

Baird kritiserede desuden, hvad han anså for at være højkommissærens mangel på proportionssans.

– I betragtning af, hvad der foregår i Syrien, Iran og Hviderusland, burde FN hellere bruge sin tid dér, udtalte han med henvisning til lande, der alle tre ligeledes var nævnt i højkommissærens tale.

Læs »Quebec Premier Jean Charest bristles after UN expresses chagrin over terms of Bill 78« hos Montreal Gazette.

En omstridt lov

Blandt jurister har der også været udtrykt bekymring for loven og dens betydning for retstilstanden i Quebec.

– Det er den værste lov siden krigstilstanden, mener Lucie Lemonde, der er professor i jura på Montreals universitet, med reference til undtagelseslove vedtaget i 1970, da Quebecs provinsregering lå i strid med Quebecs Befrielsesfront, der kæmpede en væbnet kamp for fuldstændig uafhængighed fra Canada.

Læs »Bill 78 - Quebec Employers Council President offers comments« hos Canada Newswire.

Læs »Quebec student bill 'worst law' since War Measures Act: law professor« hos 660News.

Der er dog også dem, som glæder sig over loven.

Blandt dem er formanden for Quebecs arbejdsgiverforening, Yves-Thomas Dorval.

Han har peget på, at der er studerende, som ikke protesterer. Og så understreger han vigtigheden af, at loven kan afholde folk fra at protestere, og at den byder de strejkende lærere at gå i arbejde igen.

– Der er bestemte celler, som vil fastholde en strategi, der er designet til at skabe og fastholde kaos og intimidering på trods af den mulige gode vilje hos parterne, sagde Dorval i en pressemeddelelse.