Flygtninge besætter hostel i Berlin

En gruppe protesterende flygtninge har holdt taget på et hostel i Berlin-bydelen Friedrichshain besat i en uge og trods kulde og sult afviser de at forlade bygningen.

Besætterne tæller omkring otte personer og kommer fra en gruppe på flere hunderede flygtninge, der efter flere års protestlejr på Oranienplatz i Kreuzberg i april i år – som tidligere omtalt på Modkraft –indgik en aftale med byens senat om at få genoptaget deres sager og opholde sig på hostlet indtil da.  

De har alle – endnu engang – fået afslag på asyl, men beskylder nu byens politikere for løftebrud.

– Vi er sultne og vi fryser, fortæller Mohammed, en af de protesterende flygtninge til avisen taz.de.

Læs mere i artiklen »Splittet flygtningebevægelse opgiver protestlejr« hos Modkraft.

Kort proces trods løfter

Aftalen mellem senatet i Berlin og flygtningene ud over tag over hovedet samt mulighed for adgang til tyskkurser og andre uddannelsestilbud sikrede sig en »omfattende efterprøvelse af de enkelte asylsager, indtil alle retslige muligheder er udtømt«.

Flygtningene var med denne aftale blevet lovet et halvt års ophold på de hostels, hvor de blev indkvarteret.

Men allerede efter godt en måneds gennemgang af deres asylansøgninger har samtlige 108 beboere på hostellet i Friedrichshain fået afslag, og de står nu med udsigt til hjemløshed og deportation.

Størstedelen af beboerne blev derfor sat på gaden i begyndelsen af sidste uge, men otte flygtninge nægtede altså at forlade hostellet og besatte i stedet bygningens tag.

Følg situationen omkring det besatte hostel i Gürtelstrasse på Twitter.

Læs mere om flygtningeprotesterne over hele Tyskland her (tysk).

’Vi har brug for støtte’

I en pressemeddelelse fra 27. august begrunder de aktionerende, deres utilfreds.   

»Fra vores synspunkt er de pågældende asylsager ikke tilstrækkeligt efterprøvet (…) Vi kræver grundlæggende en fornyet efterprøvelse af asylansøgningerne, og vi kræver at alle sager overføres fra andre bundeslande til Berlin, som det blev lovet i aftalen med sentatet«.

Politiet har nægtet støttende aktivister at komme ind i bygningen med vand, mad og tæpper og situationen på taget er til tider kritisk.

Men det er ikke alene mad og tæpper, de har brug for påpeger Mohammed.

– Vi har brug for jeres støtte, lyder hans appel til berlinerne.

– Det er jer, der har valgt politikerne i Senatet. Og det er jer, der må opfordre dem til at handle anderledes. For der er ingen der lytter efter, hvad vi afrikanere siger!

Læs artiklen »Besat skole udsat for rydning« hos Modkraft.

Brandanslag og selvreflektion

Også i den politiske undergrund på den yderste venstrefløj er der frustration over den manglende solidaritet fra den almindelige tyske befolkning med de afviste flygtninge.

I hvert fald hvis man skal tro en aktionserklæring offentliggjort fredag på hjemmesiden Indymedia, hvor en ukendt aktionsgruppe tager ansvaret for et brandanslag mod Treptow Park station i Berlin, som torsdag ødelagde køreledninger og skabte omfattende trafikkaos.

Ifølge den tyske avis The Local skriver gruppen under overskriften »Ild og flammer til Berlin« blandt andet:

– Hundredevis af mennesker står her hver dag, på linje og venter på deres tog på vej til arbejde, skole eller indkøb. Ikke en eneste tænker på de mennesker, der må forlade deres hjemland på grund af fattigdom eller krig, forårsaget af tysk grådighed efter profit.

Læs artiklen »S-Bahn arson in support of refugees, group claims« hos The Local.

Læs aktionserklæringen »Feuer und Flamme für Berlin!« hos Indymedia (tysk).

Også blandt Modkrafts bloggere har de afrikanske aktivister gjort indtryk.

Liv Rolf Mertz skriver således på sin blog, at da en anden gruppe flygtninge – som ligeledes havde været en del af den oprindelige protestlejr på Oranienplatz – i juli besatte en skole, så blev det anledning til selvransagelse.  

– I løbet af de ni dage skete der noget med mig. For det første lærte jeg helt konkret nogle af de afrikanske aktivister, der befandt sig uden for skolen, at kende. Vi arbejdede side om side på at smugle internetsticks ind, så besætterne på taget kunne tweete til omverdenen, og jeg blev chokeret over, at jeg først nu formåede at anerkende dem som de ressourcestærke kammerater, de rettelig er. Det andet, der skete, var, at jeg reviderede mit syn på, hvem der er mine politiske allierede, skriver Liv Rolf Mertz.

Læs hele bloggen »En Anden stolthed« hos Modkraft.

Læs artiklen »Protesterende flygtninge bliver på skole og fortsætter protester« hos Modkraft.