ANMELDELSE: 31-årige franske Sophie rejser i 2015 til Raqqa i Syrien sammen med sin 4-årige søn. Nykonverteret til islam og med en urolig sjæl og en stor sorg i bagagen vil hun med egne øjne se, hvad kalifatet kan tilbyde hende af mening og tilhørsforhold i tilværelsen. Men hun ender med at flygte over hals og hoved.
Hvorfor vælger en ung kvinde at slutte sig til Islamisk Stat? Og hvorfor må hun flygte igen?
Bogen Flugten fra Islamisk Stat: En hjemvendts bekendelser fokuserer på hovedpersonen Sophie Kasikis egen livshistorie og søgen efter forklaring på egne handlinger bag sit valg om at rejse til Syrien, og forfatteren spekulerer således ikke i andres motiver til, hvorfor de vælger, som de gør.
Fortællingen giver et nede på jorden her og nu tidsbillede og førstehåndsbeskrivelse af, hvordan den syriske by Raqqa ser ud og fungerer.
Det er kuldegysende, hvorledes dét er. Særligt for kvinder. Og selvom det ikke er overraskende, er det chokerende, at så relativt mange kvinder og piger tiltrækkes af den politiserede islamistiske kamp.
Ifølge forfatteren er det ofte tilrejsende kvinder og piger, ikke syrere.
Hovedpersonen er et urbaniseret, globaliseret og veluddannet menneske, men alligevel udviser hun frem til sin afrejse, en meget naiv forestilling om den realpolitiske virkelighed i Syrien. Hun er samtidig ikke helt ung længere, men mor og 31 år gammel.
Hun fremstår noget umoden, og det varer et godt stykke tid for hende at få brudt både naiviteten og blive voksen.
Hun har fra sit udgangspunkt haft alle muligheder for at vide bedre, som man siger. Men det er jo som bekendt langt fra altid nok (tænk f.eks. på den aktuelle opbakning til Donald Trump blandt tusindvis af amerikanere).
Det er derfor endnu en historie om, hvordan mennesker farer vild i overbevisninger og et skoleekempel på (selv)benægtelse og manglende (selv)indsigt. Samt manipulation. En manipulation der træder ind i hendes liv lige på det ’rigtige’ tidspunkt, og på en måde som gør hende formbar.
Det er almenmenneskeligt interessant. Og vigtigt, i disse, som alle andre, tider.
Radikalisering er et af tidens hotte emner. Og der er en lind strøm af bøger og artikler om emnet, fra både forskere, efterretningstjenester, politikere, debattører og de som rent faktisk har deltaget med våben i hånd i krigsplagede mellemøstlige lande.
Som læser bør man have in mente, at denne bogs tema rækker ud over det islamistiske aspekt.
Det er sket og kan ske indenfor mange overbevisninger og retninger.
Ellers falder man hulens nemt i en dem-og-os mentalitet og en mystificerende opfattelse af mennesker der handler anderledes end en selv med begrundelse i hudfarve og trosretning. Uagtet at ekstreme holdninger også findes indenfor andre meningsfællesskaber.
Det giver også næring til overvejelser om, hvad radikalisering er, og hvem der har retten til at definere hvad det er, og hvem det drejer sig om.
Hovedpersonens beskrivelse af den socialpolitiske situation i et IS-kontrolleret kalifat kryber ind under huden på læseren. Der er intetsomhelst positivt at komme efter dér.
Det er dog heldigvis ikke en detaljeret opremsning af blodige og horrible overgreb fra Islamisk Stats side dag ud og dag ind.
Der er flere interessante pointer:
Konstateringen af det relativt store antal udenlandske mujahediner (krigere) og udenlandske muhajirer (som kvinder, der rejser til kalifatet benævnes). Det være sig nykonverterede etniske europæere, og europæere med anden etnisk baggrund end europæisk (nykonverterede eller muslimer født ind i religionen) altså mennesker fra migrantsamfund rundt om i primært den vestlige verden, men også andre steder fra.
Hvad med syrerne? Skal man tro forfatteren, er de i stort omfang ofre for udenlandske kræfters sag: flygtede, forfulgte og de tilbageværende befinder sig nederst i IS’ lokale hierarki.
Forfatterens beskrivelse af sit arbejde hjemme i Frankrig som social-, integrations- og projektmedarbejder i et overvejende migrantkvarter, hvor arbejdet og problematikkerne heri i meget høj grad er genkendeligt fra danske forhold.
Samt indføjelse af et kapitel hvor man læser historien set fra hendes mands perspektiv - ham hun efterlader hjemme i Frankrig.
Sprogligt er bogen ikke et større litterært værk, og der er visse steder en smule uklarhed i tidsforløb og hændelser. Og noget rod er det, at hun, selvom hun - af sikkerhedsgrunde - skriver under pseudonym for at sløre sin identitet, så blot gør sin hovedperson et år ældre end sig selv og bytter sit fødeland ud med Cameroun i stedet for Congo, når man så alligevel får hendes oprindelsesland og fødeår at vide på omslaget.
Eller er det en dobbelttilsløring? Og det sætter spørgsmålstegn ved, hvor mange andre detaljer der også er anonymiserede, eller virkelige, på trods af at fortællingen kaldes en personlig beretning.
Men fair nok, det er budskabet der tæller her. Med sine omtrent 200 sider og relativt store skrift vil den for mange være let tilgængelig.
Flugten fra Islamisk Stat, af Sophie Kasiki.
Udgivet på Informations Forlag, 224 sider. Bogen udkom den 30. september.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96