Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Kommentar
10. februar 2014 - 12:28

Fjendebilleder eller samvirke

Forholdet mellem pragmatisme og idealisme har altid været til diskussion i SF. Der er ingen grund til at Pia Olsen Dyhr graver grøfter ved at kalde venstrefløjen i SF for Enhedslisten Light.

SF skal ikke være et Enhedsliste Light var et udspil fra Pia Olsen Dyhr, da hun var omtalt som mulig formandskandidat. Det var med en hentydning til en eller anden venstrefløj i SF, som hun mente ville et Enhedsliste Light.

Jeg tror Pia Olsen Dyhrs forestilling om en fløj, der ville det, er et fantasifoster, men det hun sagde, havde et indhold som et fjendebillede.  

Vi har i SF ikke brug for at tegne fjendebilleder af de strømninger, der er i SF i dag.

I flere år indtil formandsvalget i 2012 var SF præget af fjendebilleder. Hvis man ikke var i den gruppering, der havde flertal i landsledelsen og ikke var enig i den førte politik, så var man hurtigt spottet som en fjende og blev mødt som sådan.

Det har været på kraftigt retur med Annette Vilhelmsen som formand, men der er stadig rester fra tiden før, der hænger ved.

Fjendebilleder kan ødelægge meget i et parti. De hæmmer udviklingen af politikken med risiko for, at den bliver dogmatisk. De hæmmer medlemmers lyst og energi til at deltage. De gør det svært at samarbejde.

Vi har i stedet brug for, at vi møder hinanden med forventning om, at vi kan noget sammen.

Der er heller ikke uenigheder i SF, som kan begrunde fjendebilleder. Der er megen enighed om det politiske indhold på de forskellige politikområder. Der er en stor enighed om, at SF har tabt troværdighed, og at der brug for at gøre noget ved det.

Der er en del uenighed om, hvordan SF skal balancere mellem pragmatisme og idealisme – mellem at søge resultater her og nu og den pris, det kan koste, fordi kompromisser ofte rammer nogle værdier, som SF sætter højt.

Det er et tema, hvor der altid i SF har været forskellige tilgange. Men SF har aldrig – modsat Enhedslisten – kunnet krybe i skjul i idealismens hellige navn. SF har altid været præget af, at begge dele skal tilgodeses.

Balancen mellem pragmatismen og idealismen var en åben konflikt, da SF var i regering, og det var en ubalance, der førte til SF’s udtræden.

Men – den er nu meget mindre påtrængende som problem. SF skal uden for regeringen ikke længere lave kompromisser med Socialdemokraterne og radikale om alle sager, men kan vælge. SF kan uden for regeringen gøre det synligt, hvad SF arbejder for. 

Endelig er det sandsynligt, at S og R i mange tilfælde vil fortrække forlig med højrefløjen alene.

Den for SF nogle gange vanskelige balance mellem pragmatisme og idealisme behøver derfor ikke at blive et større problem i den aktuelle situation. Det er derfor helt unødvendigt at gøre forskellige holdninger hertil til et fjendebillede.

Hvis SF igen går i regering, så bliver balancegangen sandsynligvis aktualiseret. SF har imidlertid forhåbentligt lært noget af regeringsdeltagelsen denne gang. Her ser jeg ikke nu nogen grundlæggende uenighed i SF.

Kritikken mod regeringsdeltagelsen har gået på de rammer, den foregik i og de følger, det fik.

Pia Olsen Dyhr har gjort indflydelse til et nøgleord, men siger selv, at der var problemer med regeringsgrundlaget og i særdeleshed den økonomiske politik. Hun siger også, at det var et problem, at SF ikke kunne vise, hvad SF kæmpede for.

Vi skal derfor ifølge Pia lære af de problemer, som vi kom ind i.

Ingen kan nu vurdere hvilke rammer, der vil være acceptable og hvilke, der vil være uacceptable ved en mulig fremtidig regeringsdeltagelse.

Det afgørende er, at vi i SF er enige om at rammerne og mulighederne skal vurderes, og at vi i høj grad bruger de erfaringer, vi har fra den nu forgangne regeringsdeltagelse.

Det er muligt, at der så vil være forskellige vurderinger, og at de vil afspejle forskellige holdninger til, hvorledes man skal balancere mellem pragmatisme og idealisme. Men det er ikke nu. Hvis det til den tid skiller SF, kan det være, at skillelinjerne går på måder, vi ikke kan forestille os i dag.

Der er derfor mange gode grunde til at vælge samvirke og undlade fjendebilleder.

Knud Erik Hansen er medlem af SF i Valby, København.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce