Annonce

FAGLIGT
31. august 2015 - 12:16

Firmaet London Underground tvunget til forhandlingsbordet af fagbevægelsen

Fagforeningernes strejketrusler har tvunget London Underground og den konservative borgmester og måske kommende premierminister Boris Johnson til foreløbig at opgive natkørsel. Nye strejker i september vil lægge London død, hvis forhandlinger med arbejdernes repræsentanter ikke fører til noget.

Ledelsen i firmaet London Underground valgte i sidste uge at stoppe indførelse af natkørsel efter trusler om strejker fra fire fagforbund. Strejken skulle have stoppet togene i Londons metro i to døgn.

London Underground har sagt, at de vil gå i reelle forhandlinger om de krav, som fagforeningernes medlemmer har stillet for at kunne køre om natten i weekenderne. Natkørslen skulle være startet den 12. september.

Arbejderne på metroen har fra starten meddelt, at de fremlagte arbejdstider ikke ville holde uden massivt overarbejde fra de ansatte. Dermed ville den normale kørsel på hverdage blive ramt af forsinkelser og aflyste tog.

Desuden har arbejderne krævet garanti for faste friweekender på kort  og langt sigt, en garanteret højeste arbejdstid, samt en passende økonomisk kompensation for natarbejde.

Forhandlinger og mulig strejke

London Underground og fire fagforbund har startet forhandlinger om en aftale, som alle parter kan godkende.

De fire forbund er Transport Salaried Staffs' Association (TSSA), Associated Society of Locomotive Engineers and Firemen (ASLEF), Unite og Rail, Maritime and Transport (RMT)

Fagforbundene har dog endnu ikke suspenderet to 24-timers strejker planlagt til den 8. og 10. september.

Da arbejdet blev nedlagt i metroen i 24 timer den 8. juli og 6. august efterlod det millionbyen i et uoverskueligt trafikkaos. På forhånd havde myndighederne opfordret folk til at tage en fridag eller at arbejde hjemmefra, hvis det var muligt.

Manuel Cortes, leder af TSSA, har tidligere kædet Londons borgmester Boris Johnsons og forhandlingspartneren London Undergrounds manglende forhandlingsvilje sammen med Johnsons ambitioner om at blive formand for pariet ‘De Konservative’

Læs artiklen »London night tube plan suspended« hos The Guardian

Læs pressemeddelelsen »LU decides to defer launch of Night Tube to allow successful conclusion of union talks hos« London Underground

Læs nyhedsbrevet »LUL: the highs and lows of ACAS talks« hos TSSA

Læs artiklen »Metroarbejdere lammer London Underground« hos Modkraft

Redaktion: 
Emneord: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce