Annonce

Kommunisering
27. februar 2015 - 18:17

Findes der noget i denne verden, der ikke er kapitalistisk? (interview)

– Vi vil inspirere til en diskussion af politiske, hverdagsagtige, højtflyvende og lavpraktiske, intime og vanskelige spørgsmål, fortæller forlagskollektivet Brud, som undersøger begrebet »kommunisering« i en ny bog.

Fredag den 13. februar udgav forlaget »Brud« bogen »Kommunisering: Brud nr. 1 & 2«, som indeholder en lang række tekster – oversatte og selvproducerede – som kredser om det i Danmark relativt ukendte begreb kommunisering.

Kort fortalt dækker begrebet over et aktivistisk og teoretisk forsøg på at identificere og praktisere kommunisme, som en mellemmenneskelig handling og konstant samfundsmæssig proces, og gøre op med kommunisme som et fastlåst system af støvede ideer, fastlåste dogmer og abstrakt utopia.  

Herhjemme har blandt andre aktivistgruppen Københavner Kommunen samt forfatter- og kunstnerduoen Jakob Jakobsen og Mikkel Bolt, argumenteret for, skrevet om og eksperimenteret med begrebet i teori og praksis.

Læs artiklen »Hverdags-kommunisme blomstrer i København« hos Modkraft.

Læs artiklen »Kunst, kapitalisme, revolution og kommunisering« af Mikkel Bolt hos Modkraft.

Artikel og spørgsmål

Modkraft bragte i anledning af Bruds bogudgivelse et bidrag fra bogen; artiklen »Spontanitet, formidling, brud« skrevet af det internationale forfatterkollektiv Endnotes, der har mange års erfaring med at undersøge og diskuterer kommunisering. 

Samtidig sendte Modkraft fem spørgsmål til folkene bag den danske udgivelse.

Nu er der kommet svar.

Besøg Bruds hjemmeside og læs mere om bogen her.

Læs artiklen »Spontanitet, formidling, brud« og deltag i debatten hos Modkraft.

Læs mere om Kommunisering på Wikipedia (engelsk) her.

Sprøgsmål og svar

Herunder kan læses forlagskollektivet Bruds svar på Modkrafts spørgsmål.

Hvem er folkene bag bogudgivelsen?

Udgivelsen i sig selv består af bidrag fra forskellige kanter. Mange af bidragene kom efter et åbent call-out i august måned. Vi har været en redaktionsgruppe, men det ville være misvisende at sige, at vi ‘står bag’ udgivelsen. Til det er vi alt for viklet ind i andre eksisterende fællesskaber, for ikke at nævne alle dem, der har hjulpet bogen på vej ved at have samtaler om de temaer bogen behandler, og ved at indsende bidrag, korrekturlæse, trykke, sortere tryksider eller lave træsnittet til omslaget.

Så hvis der er nogen ‘bag’ bogen, ville de være pænt hjælpeløse uden alle dem rundt om udgivelsen.

Redaktionen består af nogle venner, som gerne ville arbejde med kollektive undersøgelser, der kunne egne sig til den trykte side. Vi ville gerne knytte an til og åbne samtaler om, hvor vi er, og hvor vi vil hen.

For os er det at lave Brud også en måde at kalde ud til folk nogle af de steder som vi endnu ikke kender til. Noget af den snak, vi tænker på, finder allerede sted i udlandet. Derfor har vi oversat lidt fra Grækenland, Frankrig, Indien og England i håb om, at de samtaler også kan finde sted her. Vi forestiller os, at der befinder sig folk rundt omkring i egne smågrupper, som egentlig bakser med nogle af de samme problemer; dem vil vi gerne forbinde os til.




Hvorfor mener I at det er vigtigt at sætte fokus på kommunisering (begrebet og praksis)?

Det er der mange gode grunde til. Et af spørgsmålene i vores kald om bidrag var: “Findes der noget i denne verden, der ikke er kapitalistisk?” Vi finder det både vigtigt og presserende at kunne svare på det spørgsmål, hinsides paranoiaen (der svarer: “nej”) og resignationen (der siger: “Ja, men ...”).

På den ene side: Kapitalismen er pilrådden, så rådden at det næsten synes overflødigt at påpege. Vi har af samme grund ikke rigtig noget behov for at positionere os selv som ‘anti-kapitalistiske’ eller lignende. Hvis det var en obskur position for ti år siden, er det i dag blevet en floskel.

Selv finansmænd som George Soros, altså selvsamme mennesker der har hustlet os i fyrre år, er nu oprigtigt friske på et opgør med vækstøkonomien og er helt nede med “omstillingen til en økonomi i ligevægt”. Det er ikke noget vi stoler på. Hvis vi skal overkomme tidens forsøg på at skabe økonomien på ny, finder vi det afgørende ikke bare at joine de tiltagende indvendinger mod kapitalen, men at bekræfte noget andet.

Forsøgene med statskommunisme viste sig katastrofale, så katastrofale at det næsten synes overflødigt at påpege. (Her må vi også huske, at hverken Sovjetunionen eller dens satellitstater betegnede sig selv som kommunistiske; de kaldte sig netop for "virkeliggjort socialisme").

Vi har ikke noget håb til staten. Det er ikke en tradition, vi føler os forbundet til. På den anden side er kommunisme som idé og som bevægelse noget, vi finder værd at kæmpe for.

I bogen tager kommunisme ret forskellige udtryk. En af bidragene udtrykker det sådan her: “Kommunisme er et verbum”. Dvs. ikke en samfundsform, men en praksis: noget man gør.

Andre eksempler, for at nævne nogle fra bogen, er venskabet, den ansigtsløse modstand i et af Delhis fabriksområder, erfaringer af at adskillelsen mellem mennesker smuldrer i en opstand, nabolagsgrupper der nægter at betale el-regningen, eller den kloge hvalrosfangers tabu mod at sige tak for mad.

Desuden hjælper kommuniseringsperspektivet os til at genvinde et historisk blik, hvor fortiden ikke bare danner en “baggrund til at forstå nutiden”, men stadig udgør et reservoir af kræfter og handlingsmuligheder.

“Det er med afsæt i nutiden, vi kan forstå fortiden og ikke omvendt”, som en af teksterne siger det. Det hjælper os til at få øje på de aspekter i fortiden, der er værd at bygge videre på. Ikke mindst de mange mislykkede revolutioner, der stadig bærer en kraft i sig, fordi de er forblevet uforløste.

Men også sejre, dvs. hvad vi kunne kalde “revolutionerne i revolutionen”, der faktisk virkeliggjorde sig. Et sådant blik overkommer den sørgmodighed, der ellers omgiver kommunismens historie, som ved første blik ikke består af andet end nederlag og mislykkede forsøg.

Tænk fx på identitetsforvirringen under Pariserkommunen, hvor kvinderne, til borgerskabets væmmelse, “pludselig kunne færdes åbent i det offentlige rum og endda ved kanoner og barrikader”, eller arbejderne der pludselig kunne smage på luksuslivet i Hotel de Ville osv.

Eller, tættere på vores tid, opstandene i Tyrkiet 2013, hvor selv den grå ulv måtte lytte til kurderen fra Gazi, der pludselig stod ved hans skulder og langede sten videre i rækken. Når den slags sker, kan verden kun med store anstrengelser rulles tilbage til normaliteten. Det er ét af aspekterne ved en kommuniserende idé om revolution.

Desuden samler kommuniseringstendensen, i det omfang det giver mening at tale om én sådan, en række diskussioner, der genoptager klassiske revolutionære spørgsmål, fx om organisering og spontanitet, strejken og sabotagen.

Hvordan tænker fx folk i Grækenland, et land hvor det offentlige nærmest er brudt sammen i løbet af et par år, omkring selvorganisering? (“ikke en triumf, men en sidste udvej”, mener en af teksterne). Hvordan kan vi forstå de mange optøjer rundt omkring i verden, der nærmest har afløst hinanden uafbrudt siden 2009 (link https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_riots#2010s), i forhold til at skabe et brud, hvor krisenormaliteten ikke bare vender tilbage? (“Mens revolten forstyrrer den gamle verden, er bruddet dens omvæltning”, begynder en anden af teksterne).

Selvom det ikke direkte er en “feministisk udgivelse”, er det vigtigt at understrege, at feministiske perspektiver for os er uundværlige for kommunisering. Ingen kommunisme uden feminisme. Flere tekster i udgivelsen peger mere eller mindre direkte på denne forbindelse, men det er helt klart en fortsat opgave.

Noget andet, som vi desværre ikke har så meget om i første nummer af brud, er spørgsmål om race og racialisering; også helt nødvendige at tænke sammen med kommunisering. “Hvis ikke,” som de siger i journalen Lies, “vil kommunisering blive lige så arkaisk og ubrugelig som enhver anden kommunistisk tendens – eller værre, et lille, men lusket redskab for kontrarevolutionen."

Hvem er bogen henvendt til?

Først og fremmest håber vi, at dem der som os selv leder efter farbare veje ud af virkelighedens ørken, kan finde inspiration her.

Vi har ikke tænkt bogen, som noget, der skal være med til at redde “venstrefløjen”. Det lyder måske som at melde sig ud. Det har vi ikke til sinde, men på mange måder bakser kommuniseringstendensen faktisk med, hvordan vi ville kunne overkomme venstrefløjen.

Det er ikke et spørgsmål om, at vi afviser venstrefløjens historie; det er snarere et spørgsmål om, at det at være venstreorienteret er én blandt alle mulige identiteter, og at denne identitet, som alle andre, i sidste ende er en barriere for egentlig kommunistisk (kommuniserende) praksis.

Når identiteten styrer, er der altid allerede nogle, som på forhånd er udelukket. Det er også derfor, mange hader venstrefløjen og dens moraliserende overlegenhed og tolerance.

Det korte svar på spørgsmålet må derfor være, at bogen er henvendt til folk, der ikke stoler på partierne og som derfor bruger tid og energi på at finde ud af, hvad man skal sætte og gøre i stedet. Vi havde ingen gode svar. Det var derfor vi lavede bogen, så vi kunne begynde at snakke lidt anderledes om det.

Bogen henvender sig i sagens natur til personer, der finder det værd at læse den. Det kan virke åndssvagt at nævne, men vi siger det for at berolige dem, der faktisk ikke gider.

Vi har forsøgt at bringe bidrag, der stikker i mange retninger. Så udover Teori med stort T findes der visuelle bidrag, lange og korte bidrag, og tekster, der også taler mere fra maven og fødderne, hjertet og hænderne, end fra hovedet.

På den måde kan folk knytte an til dét, der umiddelbart tiltaler dem, for dernæst at gå på opdagelse i resten.

Udgivelsen præsenterer et relativt bredt spektrum af positioner inden for kommuniseringstendensen. (Såvel som bidrag der ikke umiddelbart positionerer sig). Og der er positioner, som i rendyrket form principielt er politisk uforenelige.  

Vi håber, at bidragene kan inspirere til både fortsat undersøgelse og til diskussion af politiske, hverdagsagtige, højtflyvende og lavpraktiske, intime og vanskelige spørgsmål.

Hvad er Bruds fremtidsplaner?

Umiddelbart vil vi gerne finde steder som vil distribuere bogen (især uden for København – skriv til os på brud@riseup.net).

På kort sigt vil vi måske lave nogle mindre udgivelser, fx 2-3 tekster om et givent emne. Sagt kort vil gerne tage fat på temaer, der peger i retning af et mindre nedtur liv.

På lidt længere sigt ønsker vi at skabe en forlagsstruktur, der kan være et rum og en ressource for folk, vi lærer at kende og som gerne vil udgive ting.

Har I noget at tilføje?

Nej, det var det. Og vores svar er allerede langt. Men skaf bogen til din søster og ven.

Tjek: http://forlagetbrud.tumblr.com/ - For opdatering på distributionssteder.

Skriv på brud@riseup.net, hvis du bor langt fra København

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce