Finansministeren skønmaler vækst og beskæftigelse

Erklæret håb om beskæftigelsesfremgang

Spillet om finansloven er så småt ved at gå i gang. Selvom presset fra fagbevægelsen og baglandet for beskæftigelses – og dagpengeforbedringer er betydeligt, har regeringen i efteråret indtil nu hårdnakket afvist hverken at lempe på dagpengereformen eller udvide kickstarten.

Regeringens toneangivende økonomiske ministre, Margrethe Vestager og Bjarne Corydon, lægger tværtimod op til, at der ikke vil være behov herfor, fordi økonomisk fremgang i 2013 af sig selv vil føre i retning af bedre beskæftigelse.

Ganske vist har regeringen for 2012 nedjusteret vækstforventningerne og regner nu kun med en vækst på 0,9 pct. af BNP. Men til gengæld er der i 2013 skruet op for vækstforhåbningerne med regeringens bud på en økonomisk vækst på hele 1,7 pct.

Det, som ifølge regeringen navnlig skal give vækst og beskæftigelsesfremgang, er både udefra kommende og indenlandske faktorer. Hvad angår udefra kommende vækstbidrag tror regeringen, at udenlandske investorers lyst til at investere i Danmark som ”sikker havn” og den lave rente, i 2013 vil bidrage til vækst i Danmark.

Dette forventer regeringen, at udenlandske investeringer og den lave rente vil ”holde hånden under” 40.000 danske arbejdspladser. Forudsætninger for dette positive udefra kommende bidrag til væksten i Danmark er dog bl.a., at det ”lykkes at stabilisere situationen i de sydlige eurolande”.

Regeringen forventer dog først og fremmest stigende vækst i 2013 fra indenlandske faktorer. Regeringen satser på, at vækstraten i det private forbrug vil stige og løfte den indenlandske efterspørgsel. Blandt de væsentlige faktorer, som skal medføre dette, er pengeudpumpningen fra tilbagebetalingen af efterlønsbidrag og skattereformens skattenedsættelser.

Endvidere forventes investeringerne stimuleret af regeringens kickstart, skattereformens såkaldte ”investeringsvindue”, boligaftalen fra maj og påbegyndelsen af klimainvesteringer fra energiaftalen. Mens regeringens finanspolitik og økonomiske politik i 2012 isoleret set angives at forbedre beskæftigelsen med op mod 12.000 personer, men i 2013 – igen isoleret set – vil skabe 21.000 jobs.

Dette modvirkes dog af genopretningspolitikkens besparelser samt stramningen af rentefradragene i VK – regeringens skattereform, der vil reducere beskæftigelsen med i alt 9.500 personer i 2013 således at nettobidraget fra beskæftigelsen fra den samlede finanspolitik og økonomisk politik i 2013 netto vil være omkring + 11.500 personer.

Samlet effekt af side regeringens optimisme vedr. stigende økonomis vækst 2013 er, at ledigheden forventes at stige med 2.000 personer i 2012 for derefter at falde svagt med 6.000 personer i 2013.

Figur: Regeringens forventninger til bruttoledighedsudvikling 2012-2013.[1]

---

[1]) KIlde: Økonomisk oversigt aug. 2012 samt presseresumeer.

Brug for et økonomisk mirakel

Der er imidlertid brug for et sandt økonomisk mirakel, hvis denne prognose skal gå i opfyldelse. Dens forhåbninger om et vækstspring i 2013 modsiges helt grundlæggende af, at Dansk økonomi siden 2010 har befundet sig i krybesporet med lavvækst og af, at der i det seneste år i 3 ud af 4 kvartaler har været negativ vækst.

Figur: Kvartalsvis økonomisk vækst i Danmark og EU 2009 – 2012. 2. kv.[1]

Regeringen hævder stadig at tro på en samlet vækst for 2012 som helhed på + 0,9 pct. Men med en vækst på i alt -0,3 pct. for 1. halvår er det mere sandsynligt at den samlede vækst for hele året vil blive nul eller endog negativ.

Hermed vil dansk økonomi komme ind i 2013 med det dårligst mulige udgangspunkt for videre vækst her. Beskæftigelsen da også allerede begyndt at falde og ledigheden at stige.

Regeringen tror som anført optimistisk på et positivt vækstbidrag fra udlandet.  Men det er en ganske urealistisk forhåbning. Intet tyder på at gældskrisen i EU vil blive hurtigt løst.

Og på grund af gældskrisen har EU's økonomi været ramt af recession i 2012 og meget tyder på, at den kun kommer til at vokse med 0,5 % næste år. På den baggrund er det urealistisk at Danmarks økonomi kan vokse mere end tre gange så hurtigt i 2013.

Heller ikke de indenlandske faktorer virker realistiske, som regeringen henviser til med hensyn til at begrunde sin tro på stigende vækst og beskæftigelse. Kickstarten fremholdes igen og igen, uanset at man rent faktisk indtil nu ikke har mærket meget til den.

Fremrykningen af investeringer vil formentligt først gøre sig gældende i 2013. Men her daler de samlede offentlige investeringer i øvrigt modsat med - 11 pct. Og frem og tilbage er som bekendt lige langt. Regeringen satser herudover på, at der skal komme øget privat forbrug og private investeringer. Privatforbruget skal 2013 vokse med helt op til 2,3 %. Og investeringerne skal i 2013 op på +10,3 %. 

Regeringen gambler tydeligvis på den såkaldte ketchup – effekt dvs. at der nu endelig skal ”gå hul på det opstemmede forbrug” og at det skal trække investeringer og beskæftigelse med sig.

Men givet arbejdsløsheden og boligkrisen har forbrugerne hidtil holdt sig tilbage. Faktisk faldt den samlede indenlandske efterspørgsel i 2011 med 1,6 pct. – især trukket ned af et fald i det private forbrug med -0,8 %, men samt dermed følgende fald i virksomhedernes investeringer på – 3,3 % investere.

Og at tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 2012 og skattelettelser i 2013, som regeringen hævder, skulle ændre dette er der ikke meget som tyder på.  På trods af, at der udbetales op til 24 mia. kr. i 2012 i efterlønsbidrag tyder udviklingen hidtil på, at disse – måske ikke særligt overraskende – ikke omsættes i forbrug, men opspares i form af nedbringelse af gæld eller investering i form af anden pension.

Den samme skæbne kan skattereformens skattelettelser let få, for der er jo netop ikke noget i beskæftigelsessituationen og boligmarkedet som tegner til at ændre sig grundlæggende i 2013.

Regeringen undergraver væksten med offentlig nulvækst

Hertil kommer, at regeringen selv helt grundlæggende undergraver vækst og beskæftigelse ved – i en situation hvor den private sektor er kriseramt – samtidig at pålægge det offentlige forbrug nulvækst i 2013 og i 2012 tvinge kommunerne til at spare løs, så vi også her risikerer nulvækst for det offentlige forbrug.

Finanslovsforslaget rummer i 2013 nemlig kun en minimal stigning i det offentlige forbrug på 0,1 %. Dvs. at der i praksis tale om nulvækst. Regeringen hævder dog heroverfor, at det offentlige forbrug i 2012 modsætningsvist vil opleve en realvækst på +1,5 % (altså at væksten i stedet kommer i 2012). Men meget tyder på, at det ikke holder. 

Regnskabstallene for det offentlige forbrug pr. 1. halvår 2012 viser nemlig en faldende realvækst på – 1 pct. i forhold til 1. halvår 2011.

 Figur: Realvækst i offentligt forbrug fra 1. halvår 2011 til 1. halvår 2012.[1]

---

[1] ) Kilde: Bünger, Troels Hein: Svag budgetstyring trækker bunden ud af væksten. Børsen 30.08.12

De lave tal for det offentlige forbrug pr 1. halvår 2012 tyder på, at der bag kulisserne sker det samme i 2012 ude i kommunerne, som skete i 2011. Nemlig, at kommunerne sparer løs og dermed vil væksten i det offentlige forbrug også i 2012 ende på langt lavere niveau, når de kommunale regnskaber foreligger ved årets udgang.

Det er derfor langt mere sandsynligt at væksten i det offentlige forbrug i 2012 reelt kun bliver omkring 0 6 - 0,8 % i 2012

Figur: Realvækst i offentligt forbrug (%) 2006 - 2013.[1]

Det uundgåelige resultat af fortsat gældskrise og dermed fortsat bremse på de danske eksportmarkeder, forsat tilbageholdenhed fra forbrugere og virksomheder og svagheden og den indre modstrik i regeringens egne finans- og økonomisk politiske tiltag vil ikke blive stigende vækst men modsat fortsat lavvækst.

Figur: Årlig realvækst i dansk økonomi 2009 – 2015 (% af BNP). [1]

Arbejdsløsheden stiger

Hermed må arbejdsløsheden i modsætning til regeringens angivelser forventes at stige mærkbart i 2013 og det er ikke urealistisk at vi i løbet af 2013 når op mod en bruttoledighed på 200.000 personer.

Figur: Registreret ledighed og bruttoledighed (fuldtidsledige – årsgennemsnit). [1]

Der er selvfølgelig den mulighed, at regeringen virkelig tror et økonomisk mirakel. Men spørgsmålet er vel om ikke regeringen slet og ret tegner et skønmaleri – at man har sat embedsmændene i finansministeriet og økonomiministeriet til at udføre et politisk bestillingsarbejde: At tegne et billede af en fremtid, hvor regeringens egen voldsomme sparepolitik ikke får vækst og beskæftigelseskonsekvenser, men hvor alt tværtimod ordner sig ganske af sig selv – ledigheden falder og væksten stiger.

Således at regeringens besparelsespolitik på velfærden og dens prioritering af øget arbejdsudbud i 2020 i stedet for beskæftigelses og dagpengeinitiativer i dag legitimeres.

Man kan endnu engang konstatere, at der er langt fra den økonomiske politik, som de to største regeringspartier S + SF gik til valg på med ”Fair Løsning”, og så den økonomiske politik, som man efter valget faktisk fører. I ”Fair Løsning” ville S + SF over en 4 årig periode øge beskæftigelsen med 50 til 60.000 personer.

Alt i alt var der i ”Fair Løsning” tale om at bruge midler til omkring 40 mia. kr. på at sætte gang i økonomien og beskæftigelsen og der var fortrinsvis tale om, at det skulle ske gennem øgede midler til velfærden og øget offentlig beskæftigelse. Alt dette er nu dybt begravet: S + SF overhaler tværtimod nærmest VK i lavvækst for det offentlige forbrug og arbejdsløsheden fortsætter på stigende niveau, mens stadig flere langtidsledige vil ryge ud af dagpengesystemet.