Annonce

Politisk ØkonomiDansk, europæisk og global økonomi
analyse
13. september 2012 - 13:41

Finanslovsforslag med nulvækst

Med finanslovsforslaget for 2013 er regeringen med nulvækst for det offentlige på linje med VK. Det betyder fortsatte omfattende nedskæringer på velfærden.

Hvor finansloven for 2012 på trods af en grundlæggende videreførelse af VK's økonomiske politik dog også på en anden side gennem finanslovsaftalen med Enhedslisten gav forbedringer, overhaler SRSF med finanslovsforslaget for 2013 nærmest den borgerlige regeringen højre om.

Forbedringerne er i småtingsafdelingen, mens det offentlige forbrug til velfærd med en realvækst på 0,1 pct. i praksis pålægges nulvækst.

En lavere vækst for det offentlige forbrug er kun indtruffet et år under VK (i 2011).

Det betyder fortsatte omfattende nedskæringer på velfærden i kommunerne og på den kommunale medarbejderstab.

SRSF forsøger – som tidligere VK–regeringen - at begrundet dette med fortsat dystre prognoser for statsunderskuddet og med EU henstillingen.

Men de offentlige finanser vil for 2012–2013 ikke være så ringe endda.

Ligesom Claus Hjorth Frederiksens skrækscenario fra 2009 om store statsunderskud i 2010 og 2011 har vist sig at blive under det halve og mindre en EU–reglen, vil også statsunderskuddene for 2012 og 2013 samlet blive 25–40 mia. kr. lavere end angivet af regeringen og dermed på den rigtige side af EU-reglen.

Man spørger sig selv om SRSF–regeringen ligesom den forrige regering forsøger at tegne et for dystert billede for at legitimere sin sparepolitik og tilsløre, at der faktisk er råd til velfærds– og beskæftigelsesforbedringer – også selv økonomien udvikler sig værre.

Det er ikke det eneste område, hvor regeringen fortegner de økonomiske udsigter. Det sker også – om end med modsat fortegn – med hensyn til vækst og beskæftigelsesudsigterne, hvor regeringen i den formentlige hensigt at forebygge krav om beskæftigelses- og dagpengeinitiativer tegner et skønmaleri af, at ledigheden af sig selv vil falde i 2013 (således at regeringen ikke behøver at gøre noget).

Men dette billede holder ikke. På grund af fortsat gældskrise vil der ikke komme vækst udefra, og med fortsat arbejdsløshed og boligkrise i Danmark er der heller ikke udsigt til, at forbrugerne og virksomhederne ændrer deres hidtidige tilbageholdenhed med privat forbrug og investeringer, hvilket regeringen angiveligt ellers tror på.

Og regeringens egne finanspolitiske – og økonomisk politiske initiativer (kickstart, udbetaling af efterlønsbidrag og skattelettelser) vil netto højst give 11.500 flere job og risikerer tilmed at blive mere end ædt op af fortsatte galopperende kommunale besparelser.

Væksten vil således i 2013 være fortsat lav og arbejdsløsheden vil stige – som det allerede er begyndt.

I ”Fair Løsning” gik de to største regeringspartier – S+SF – ellers til valg på en gennemsnitlig realvækst i det offentlige forbrug på årligt 1,4 % og på, at der over 4 år skulle skabes 50-60.000 jobs.

Med nulvækst og stigende arbejdsløshed i 2013 i stedet er der langt fra det, som man gik til valg på, til den faktisk førte politik. Med finanslovsforslaget for 2013 lægger SRSF sig på linje med VK's økonomise politik – ja faktisk var der under den tidligere regering kun et år lavere vækst (i 2011) end SRSF nu planlægger for 2013.

ANALYSE:

1. Indhold og ramme for SRSF´ s finanslovsforslag for 2013.

Med finanslovsforslaget for 2013 præsenterer SRSF-regeringen en række nye initiativer i 2013 i alt lidt over 12 mia. kr, fortrinsvis på investeringsområdet samt indenfor forskning og uddannelse.  Finanslovsforslaget rummer navnlig en række langsigtede offentlige investeringsprojekter samt højere anlæg i 2013 aftalt med kommunerne på spildevandsområdet – i alt 2,4 mia. kr. Endvidere afsættes 4 mia. kr mere til uddannelse som følge at øget optag på navnlig de videregående uddannelser og til forskning afsættes 2,8 mia. kr. Til et løft i navnlig regionerne afsættes 1, 8 mia. kr og endelig afsættes 0,5 mia. kr til ungepakke og ledige og 0,9 mia. kr i reserver. Det er her vi finder ”godbidderne” til forligsparter at forhandle om)

Krumtappen i finanslovsforslaget er imidlertid ikke forbedring af velfærd og offentlige service eller af beskæftigelsen, men handler om at opfylde EU – henstillingen om forbedring af de offentlige finanser. SRSF fortsætter med finanslovsforslaget for 2013 den tidligere VK–regerings ”Genopretningspolitik” for at reducere underskuddet på statens og de offentlige finanser.  Underskuddet på statens finanser (Den såkaldte DAU – saldo) skønnes af regeringen til 3,9 pct. af BNP i 2012, men at blive nedbragt til 0,3 pct. af BNP i 2013, mens det offentlige underskud af regeringen ventes reduceret fra 4,0 pct. af BNP i 2012 til 1,9 procent i 2013. Den strukturelle offentlige saldo forbedres fra et underskud på 1.1 pct. i 2012 til strukturel balance mellem indtægter og udgifter i 2013.


Figur: Løbende (faktisk) og strukturelt underskud på offentlige finanser ifølge regeringen.

 

Virkemidlet er – som under VK – primært stærk tilbageholdenhed med de offentlige udgifter. Således skal det offentlige forbrug i 2013 ifølge regeringen kun stige med 0,1 pct. i 2013. Det, som på trods af den stærke tilbageholdenhed med det offentlige forbrug, skal hjembringe denne forbedring af de offentlige finanser, er en kraftig økonomisk vækst i 2012. Hvor regeringen for 2012 har nedjusteret vækstforventningerne og nu kun regner med en vækst på 0,9 pct. af BNP, er der i 2013 skruet op for forhåbningerne, som tværtimod er opjusteret i forhold til tidligere med en forhåbning hos regeringen om en økonomisk vækst på 1,7 pct.

Det, som ifølge regeringen navnlig skal give væksten, er både udefra kommende og indenlandske faktorer. Hvad angår udefra kommende vækstbidrag tror regeringen, at udenlandske investorers lyst til at investere i Danmark som ”sikker havn” og den lave rente, i 2013 vil bidrage til vækst i Danmark. Forudsætninger for dette positive udefra kommende bidrag til væksten i Danmark er dog bl.a., at det ”lykkes at stabilisere situationen i de sydlige eurolande”.

Regeringen forventer dog først og fremmest stigende vækst i 2013 fra indenlandske faktorer. Regeringen satser på, at vækstraten i det private forbrug vil stige og løfte den indenlandske efterspørgsel. Blandt de væsentlige faktorer, som skal medføre dette, er pengeudpumpningen fra tilbagebetalingen af efterlønsbidrag og skattereformens skattenedsættelser. Endvidere forventes investeringerne stimuleret af regeringens kickstart, skattereformens såkaldte ”investeringsvindue”, boligaftalen fra maj og påbegyndelsen af klimainvesteringer fra energiaftalen. Dette sidste angiver regeringen vil løfte BNP væksten i 2012 med 0,6 pct. og med 0,3 pct. i 2013.

Det som i sidste ende skal bære forbedringen af de offentlige finanser igennem er forbedring af beskæftigelsen. Her forventer regeringen, at udenlandske investeringer og den lave rente vil ”holde hånden under” 40.000 danske arbejdspladser. Mens regeringens finanspolitik og økonomiske politik i 2012 isoleret set vil forbedre beskæftigelsen med op mod 12.000 personer, men i 2013 – igen isoleret set – vil skabe 21.000 jobs. Dette modvirkes dog af genopretningspolitikkens besparelser samt stramningen af rentefradragene i VK – regeringens skattereform, der vil reducere beskæftigelsen med i alt 9.500 personer således at nettobidraget fra beskæftigelsen fra den samlede finanspolitik og økonomisk politik i 2013 netto vil være omkring + 11.500 personer.

Samlet effekt af på den ene side af aktuel gældskrise og indenlandsk afmatning og på den andens side regeringens optimisme vedr. 2013 er, at ledigheden forventes at stige med 2.000 personer i 2012 for derefter at falde svagt med 6.000 personer i 2013.


Figur: Regeringens forventninger til bruttoledighedsudvikling 2012-2013.

 

 

2. Småforbedringer og offentlig nulvækst.

Finanslovsforslaget er set brutto ganske omfattende. Det budgetterer med statslige udgifter på 690 mia. kr og indtægter på 684,7 mia. kr. Reelt er det imidlertid småt med forbedringerne. Reelt flytter finanslovsforslaget kun rundt på en meget beskeden del af udgifter og indtægter, nemlig som tidligere anført 12,4 mia. kr. Tilmed indebærer udgiftsforøgelsen på 12, 4 mia. kr end ikke for hele beløbets vedkommende forbedringer af den offentlige service og velfærd. Fx er 3 af de 4 mia. kr til uddannelse alene et udtryk for en fastholdelse af eksisterende standard, idet de flere midler følger af øget optag og indebærer dermed ikke nogen service og standard forbedring. Det, som finanslovsforslaget her rummer af forbedringer, er således reelt i småtingsafdelingen.

Tabel: Egentlige nye udgiftskrævende initiativer på forslag til finanslov for 2013.

Dette afspejler, at regeringens hovedprioritet med finanslovsforslaget ikke handler om velfærd og offentligt forbrug, men om sikring af balance på de offentlige finanser. Hvilket ikke blot betyder, at det er småt med velfærdsforbedringer, men at finanslovsforslaget reelt er et oplæg til, at velfærden reelt skæres ned.

Finanslovsforslaget rummer i 2013 nemlig kun en minimal stigning i det offentlige forbrug på 0,1 %.  Dvs. at der i praksis tale om nulvækst. Regeringen hævder dog heroverfor, at det offentlige forbrug i 2012 modsætningsvist vil opleve en realvækst på +1,5 % (altså at væksten i stedet kommer i 2012). Men meget tyder på, at det ikke holder.  Regnskabstallene for det offentlige forbrug pr. 1. halvår 2012 viser nemlig en faldende realvækst på – 1 pct.

Figur: Realvækst i offentligt forbrug fra 1. halvår 2011 til 1. halvår 2012.

De lave tal for det offentlige forbrug pr 1. halvår 2012 tyder på, at der bag kulisserne sker det samme i 2012 ude i kommunerne, som skete i 2011. Nemlig, at kommunerne sparer løs og dermed vil væksten i det offentlige forbrug også i 2012 ende på langt lavere niveau, når de kommunale regnskaber foreligger ved årets udgang. Det er derfor langt mere sandsynligt at væksten i det offentlige forbrug i 2012 reelt kun bliver omkring 0,6-0,8 % i 2012.

Figur: Realvækst i offentligt forbrug (%) 2006-2013.

At kommunerne sparer kan regeringen naturligvis ikke kan være uvidende om, men af hensyn til finanslovsforhandlingerne og for at holde krav til beskæftigelses og dagpengeindsatsen nede holder man dette ude af billedet og foregiver at tro på en vækst i det offentlige forbrug i 2012 på hele 1,5 % som der i virkeligheden ingen udsigt er til. Både i 2012 og endnu mere i 2013 er SRSF - regeringens økonomiske politik således udtryk for voldsom smalvækst for det offentlige forbrug og dermed velfærden.

Det kan forekomme stærkt paradoks i forhold til den økonomiske politik, som de to største regeringspartier S+SF med planen ”Fair Løsning” gik til valg på.  I ”Fair Løsning” blev der som bekendt i løbet af en 4 årig periode foreslået et løft i midlerne til offentlige velfærd på – ekskl. effektiviseringer - omkring 20 mia. kr. svarende til 1,4 % af BNP.

Dette er nu skrumpet til i 2012 reelt formentlig kun omkring 0,6-0,8 pct. og i 2013 ifølge regeringens egen målsætning kun 0,1 pct. Der er både langt op til realvæksten i det offentlige forbrug både under den tidligere VK–regering som til det S+SF gik til valg på ifølge ”Fair Løsning”. Ja, faktisk har væksten i det offentlige forbrug under VK–regeringen kun i et år (2011) været lavere end SRSF s mål for 2013. SRSF overhaler i 2013 næsten VK højre om.

Figur: Årlig gns. realvækst i offentligt forbrug 1993–2000, 2002–2010 ,  
ifølge ”Fair Løsning”  (2012-2016?) samt forventet faktisk i 2012 og 2013.– pct.

En så stram ramme, som kun 0,1 realvækst i det offentlige forbrug i 2013, kan ikke undgå at medføre dybe yderligere forringelser af den offentlige velfærd. Netto stiger antallet af brugere til kommunernes serviceydelser på grund af det stigende antal ældre på pension.
 
Denne demografisk betingede udgiftsvækst udgør ifølge finansministeriet i disse år omkring 0,3 % årligt svarende til omkring 1,5 mia. kr. årligt.  Videre vil der være behov for at opdatere velfærden i takt med velstandsudviklingen.
 
Finansministeriet regner hertil med en årlig realvækst i det offentlige forbrug på 0,7 %. Endelig må der efter undertegnede vurdering også regnes med stigende behov på det sociale område. Med et forsigtigt skøn kræves en årlig realvækst på omkring 0,3 % til stigende sociale behov.

Samlet skal det offentlige forbrug, hvoraf størstedelen afholdes i kommunerne, altså have en årlig realvækst på op til 1,3 % for at bevare uændret standard, service og kvalitet.

Når kommunerne nu ikke tilføres disse ressourcer, tvinges de til at frigøre ressourcer til de flere ældre og stigende behov gennem besparelser enten på ældre og socialområderne selv eller på andre velfærdsområder, navnlig daginstitutioner og folkeskole.

Det vil i 2013 – alt andet lige – medføre nye nedskæringer i navnlig kommunerne på mellem 2 og 2½ mia. kr. for året som helhed. Det betyder igen, at der bliver færre ressourcer, herunder færre offentligt ansatte, pr. bruger = faldende standard dvs. at velfærden forringes.

Og denne voldsomme personalereduktion vil fortsætte i 2013. Forudsættes det, at en forholdsmæssig del af besparelsen fordeles på løn, svarer det til en samlet årlig besparelse på lønkontoen i 2013 på 1 til 3 mia. kr. om året, svarer til en besparelse på 4 - 5.000 fuldtidsstillinger.

Tabel: Besparelse på offentligt forbrug 2013 i forhold nødvendig realvækst for at opretholde velfærdsstandard.

 

Dette kan betyde nye fyringer i 2013, navnlig i kommunerne.  Hertil kommer, at der med udbygningen af regeringens sanktionssystem i budgetloven igen i 2013 vil være udtalt risiko for, at kommunerne – som allerede i 2011 og givet igen i 2012 – sparer mere end påkrævet, fordi de lægger sig på den sikre side af rammen af frygt for ellers at blive ramt af økonomisk straf fra regeringen.

3. De offentlige finanser har det slet ikke så skidt endda.

Omdrejningspunktet for regeringens økonomiske politik og finanspolitik handler efter regeringens egen formulering således om ”fastholdelse af en troværdig finanspolitik”. Fixpunktet herfor har – jf. regeringsgrundlaget – handlet om efterlevelse af EU´s ”Stabilitets – og Vækstpagt og af EU ´s henstilling om strukturel forbedring af den offentlige saldo med 1½ % i 2011–13.

Her har regeringen ifølge egen angivelse overtaget en dårlig situation: ”Forud for finansloven 2012 gennemførte regeringen et grundigt kasseeftersyn af dansk økonomi. Det pegede bl.a. på et stort underskud på de offentlige finanser og at regeringen overtog en række ubetalte regninger”. Populært sagt er den ekstraordinært hårde sparepolitik efter regeringens opfattelse begrundet og legitimeret med, at de er nødvendige på grund af dårlig offentlig økonomi og fordi EU har krævet af os, at vi sparer 1½ procent af BNP inden 2013 for at forbedre de offentlige finanser.

Ingen af disse begrundelser holder imidlertid særligt godt. Det er ganske vist er rigtigt, at der i kølvandet på finanskrisen og som følge af VK- regeringens fejlagtige skattelettelsespolitik opstod et betydeligt offentlig underskud fra 2008, hvormed VK-regeringens satte tidligere tiders komfortable overskud over styr.

Det er også rigtigt, at dette på længere sigt skal nedbringes og bringes ud af verden for at undgå unødig stor gældsstiftelse. Men billedet af, at der er tale om et akut, overhåndstagende og alt dominerende problem, som kræver stort set alt andet sat til side i 2012 og 2013 kan ikke genkendes.

De offentlige finanser har det nemlig slet ikke så skidt. Ifølge regeringens angivelse skulle dens økonomiske politik frelse os ud et forventet underskud på 73,4 mia. kr i 2012 og et forvent underskud på 36,5 mia. kr i 2013. Men underskuddene vil i 2012 og 2013 reelt langtfra være oppe i den angivne størrelsesorden, men tværtimod betydeligt mindre.

For det første skyldes nemlig en stor del af det angivne underskuddet i 2012 på godt 73,4 mia. kr svarende til omkring 4 % af BNP ekstraordinære omstændigheder og er selvpåført af den tidligere og den nuværende regering.

Det skyldtes nærmere bestemt den såkaldte ”tilbagetrækningsaftale” mellem den tidligere regering, DF og De Radikale, som den nuværende SRSF–regering jo har accepteret som grundlag for dens økonomiske politik.

Heri indgik nemlig, at hidtidige bidragsydere til efterlønsordningen i 2013 kunne få deres efterlønsbidrag udbetalt. Hvilket efterhånden sket for op mod 24 mia. kroners vedkommende. Men her er jo tale om både en engangs – og som sagt selvpåført - udgift, som ikke varigt belaster de offentlige finanser og dermed heller ikke det langsigtede, underskud. Udgiften til tilbagebetaling af efterlønsbidrag bør derfor fraregnes, når det reelle, varige statsunderskud for 2012 opgøres. 

Fraregnes efterlønspengene reduceres det reelle underskud i 2012 til 48,9 mia. kr., jf. nedenstående figur. Og falder fra 4 af BNP og over EU s 3 pct. regel til 2,7 % af BNP – under EU – reglen.

Også for 2013 vi underskuddet ikke være på den af regeringens angivne størrelsesorden, som er på 36,5 mia. kr svarende 1,9 % af BNP.  Det faktiske underskud kan forventes at være mellem 40 og 50 mia. mindre.

Det skyldes, at der med skattereformen i sommeren 2012 mellem SRSF og V+ K blev indført en såkaldt ”straksbeskatning” af indskud på kapitalpensioner. I den forbindelse kan danskere opnå en skatterabat ved at betale skat af deres kapitalpensioner i stedet for at vente til pensionstidspunktet.

Venter man til udbetalingstidspunktet, skal betales 60 %, men betaler man nu, kan man nøjes med 49,84 % i 2013 og 52 % i 2014. Rabatten er altså betydelig ved at betale nu.

Regeringen har opført indtægten herfra til beskedne 5 mia. kr. Men der er store penge i spil. Hvis alle kapitalpensioner hævedes og skatten betaltes straks, kunne det give staten en indtægt på 175 mia. kr. Det sker naturligvis ikke i det omfang, men hvis bare 20 pct. af alle lægger deres kapitalpensioner om, vil staten få en indtægt på 35 mia. kr. 

Iagttagere i pensionsbranchen vurderer, at staten kan få indtægter helt op til 40 – 45 mia. kr. I stedet for et underskud på godt - 35 mia. kr. kan der blive et overskud på op til +8,5 mia. kr på de offentlige finanser i 2013.

Figur: Balance på offentlig saldo ifølge regeringen og reelt i 2012-2013.

Man kan så hertil indvende, at der også her er tale om en engangsforeteelse, idet der er tale om fremrykning af skatteindtægter. Men hvis regeringen medregner engangsudgifter til tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 2012 skal medregnes, bør den logisk også medregne engangsindtægter i 2013 medregnes. Eller omvendt. Under alle omstændigheder er der tale om, at de offentlige finanser samlet set i perioden 2012-2013 tegner omkring 25 til 35 mia. kr BEDRE end angivet af regeringen svarende til en forbedring på 1,5 til 2,5 % af BNP.

Som fremgået vil billedet uanset regnemetode være betydelig bedre end fremstillet af den nuværende regering for 2012 og 2013. Hvilket svarer til, hvad der tidligere har været tilfældet for 2010 og 2011. I 2009 bebudede VK-regeringen med daværende finansminister Claus Hjorth Frederiksen i spidsen som bekendt, at Danmarks statsunderskud fra 2010 og frem i flere år ville overtræde EU's regel om, at det løbende statsunderskud højst må overstige 3 % = ca. 53 mia. kr. For 2010 hævdede man således, at statsunderskuddet ville løbe op i 94 mia. kr svarende til 5,4 % af BNP.

Denne alarmmelding blev som bekendt af VK-regeringen politisk udnyttet til med det såkaldte Konvergensprogram og VKO's "Genopretningsaftale" at gennemtvinge offentlige besparelser på 34 mia. kr fra 2011 og de nærmeste år frem, herunder forringelse af dagpengeordningen.

Men efterfølgende har regnskabstallene for 2010 og 2011 tilnærmelsesvist halveret Hjortens ”dommedagsunderskud” og i begge tilfælde har underskuddet tilmed været under EU s 3 procents regel.

Figur: Forudsagt og faktisk statsunderskud 2010 og 2011

Gang på gang har det faktiske statsunderskud altså vist sig IKKE at overstige EU s 3 procentregler. Det var tilfældet i 2010 og 2011 og alt peger at det – fra regnet engangsudgifter/-indtægter – også vil være det i 2012 og 2013. 

Dette peger på, at alarmen om det store statsunderskud er politisk bestemt. Når SRSF-regeringen nu viderefører fiktionen om et stort underskud og om overskridelse af EU - reglerne er det således reelt ikke af økonomiske grunde, men fordi man har politisk brug for fiktionen til at begrunde sine spareplaner for samfundets svageste og velfærden og for at begrunde sin økonomiske besparelsespolitik.

Men som vist foran ER der faktisk altså råd til investere mere i velfærd og beskæftigelse – også selvom økonomien udvikler sig til det værre.

4. Skønmaleri af beskæftigelsesudsigter.

Underskuddet og de offentlige finanser er ikke det eneste punkt, hvor regeringen fortegner de økonomiske udsigter. Det sker også med regeringens økonomiske prognose for vækst og beskæftigelse i 2013 således som fremlagt i forbindelse med finanslovsforslaget.

Her med omvendt fortegn: Hvor underskuddet overdrives i spareøjemed, tegnes med hensyn til vækst og beskæftigelse til gengæld et skønmaleri – for at dæmme op for krav om beskæftigelses – og dagpengeinitiativer.

Som fremgået tidligere forventer regeringen et spring i væksten i 2013 på helt op til 1,7 % - altså næsten en fordobling og at ledigheden skal dale svagt i 2013. Forudsætningen for, at det kan lykkes, er at regeringen kommer i mål med sine forventninger om, at de offentlige besparelser vil blive kompenseret af vækst andetstedsfra.

Regeringen peger her dels på udefra kommende vækstdriver, dels hævder man at tro på at den hidtidige tilbageholdenhed fra husholdninger og virksomheder ophører i 2013 og endelig peger man på egne finanspolitiske og økonomisk – politiske initiativer.

Disse forhåbninger modsiges dog helt grundlæggende af, at Dansk økonomi siden 2010 har befundet sig i krybesporet med lavvækst og på trods af, at der det seneste år i 3 ud af 4 kvartaler har været negativ vækst.

Figur: Kvartalsvis økonomisk vækst i Danmark og EU 2009–2012. 2. kv

Regeringen hævder stadig at tro på en samlet vækst for 2012 som helhed på + 0,9 pct. Men med en vækst på i alt -0,3 pct. for 1. halvår er det mere sandsynligt at den samlede vækst for hele året vil blive nul eller endog negativ. Beskæftigelsen da også allerede begyndt at falde og ledigheden at stige.

Regeringen anfører for det første optimistisk, at man tror på et positivt vækstbidrag fra udlandet.  Man forventer, at der i 2013 vil komme styr på gældskrisen i Sydeuropa og dermed mere vækst i EU og gang i Danmarks afgørende europæiske eksportmarkeder.

Hermed skal udenlandske investeringer i Danmark og den lave rente, de fremkalder, holde hånden under hele 40.000 arbejdspladser i 2013, mens den danske økonomiske politik og finanspolitik netto kun bidrager med 11.500 arbejdspladser til sammenligning. Men det er en ganske urealistisk forhåbning. Intet tyder på at gældskrisen i EU vil blive hurtigt løst.

Og på grund af gældskrisen har EU's økonomi været ramt af recession i 2012, jf. ovenstående figur, og meget tyder på, at den kun kommer til at vokse med 0,5 % næste år.

På den baggrund er det urealistisk at Danmarks økonomi kan vokse mere end tre gange så hurtigt i 2013.

Men det er det da også nok så meget indenlandske faktorer, som regeringen henviser til med hensyn til at begrunde sin tro på stigende vækst og beskæftigelse.

Regeringen henviser her for det første til sine egne initiativer: Kickstart af økonomien med fremrykkede offentlige investeringer, energiaftalen fra marts i år, tilbagebetaling af efterlønsbidrag og skattereformen. Men hvad angår offentlige investeringer skulle hovedparten af effekten af kickstarten ifølge regeringen komme i 2012, men det har hidtil glimret ved sit fravær.

Meget tyder på, at de fremrykkede investeringer først kommer næste år. Men her daler de samlede offentlige investeringer i øvrigt modsat med - 11 pct. Frem og tilbage er som bekendt lige langt.

Effekten af på den ene side fremrykkede investeringer og så på den side iøvrigt dalende offentlige investeringer kan meget let netto blive – ingenting.  Og det offentlige forbrug vil både i 2012 og navnlig i 2013 (hvor regeringen kun vil tillade 0,1 % realvækst) heller ikke bidrage til væksten. Men vil tværtimod trække væksten ned.

Regeringen satser herudover på øget privat forbrug og private investeringer. Privatforbrug skal 2013 vokse med helt op til 2,3 %. Og investeringerne skal i 2013 op på +10,3 %. 

Regeringen gambler tydeligvis på den såkaldte ketchup – effekt dvs. at der nu endelig skal ”gå hul på det opstemmede forbrug” og at det skal trække investeringer og beskæftigelse med sig.

Men givet arbejdsløsheden og boligkrisen har forbrugerne hidtil holdt sig tilbage. Faktisk faldt den samlede indenlandske efterspørgsel i 2011 med 1,6 pct. – især trukket ned af et fald i det private forbrug med -0,8 %, men samt dermed følgende fald i virksomhedernes investeringer på – 3,3 %.

Tabel: Nøgletal for forbrug og investeringer 2010-2013 ifølge regeringen.

Og at tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 2012 og skattelettelser i 2013, som regeringen hævder, skulle ændre dette er der ikke meget som tyder på. 

På trods af, at der udbetales op til 24 mia. kr. i 2012 i efterlønsbidrag tyder udviklingen hidtil på, at disse – måske ikke særligt overraskende – ikke omsættes i forbrug, men opspares i form af nedbringelse af gæld eller investering i form af anden pension.

Den samme skæbne kan skattereformens skattelettelser let få, for der er jo netop ikke noget i beskæftigelsessituationen og boligmarkedet som tegner til at ændre sig grundlæggende i 2013.

Det formentlige resultat af fortsat gældskrise og dermed fortsat bremse på de danske eksportmarkeder, fortsat tilbageholdenhed fra forbrugere og virksomheder og svagheden og den indre modstrid i regeringens egne finans- og økonomisk politiske tiltag vil ikke blive stigende vækst, men modsat fortsat lavvækst.

Figur: Årlig realvækst i dansk økonomi 2009–2015 (% af BNP).

Og med udsigten til fortsat gældskrise i EU og fortsat økonomisk stilstand i den private sektor i Danmark samt voldsomme besparelser i den offentlige sektor må arbejdsløsheden i modsætning til regeringens angivelser forventes at stige mærkbart i 2013.

Figur: Registreret ledighed og bruttoledighed (fuldtidsledige – årsgennemsnit).

Iagttagere har kaldt det, at regeringen satser på et mirakel – men et meget urealistisk mirakel.

Men spørgsmålet er vel om ikke regeringen slet og ret tegner et skønmaleri – at man har sat embedsmændene i finansministeriet og økonomiministeriet til at udføre et politisk bestillingsarbejde: At tegne et billede af en fremtid, hvor regeringens egen voldsomme sparepolitik ikke får konsekvenser og hvor alt ordner sig ganske af sig selv – ledigheden falder og væksten stiger.

Således at regeringens besparelsespolitik på velfærden og dens prioritering af øget arbejdsudbud i 2020 i stedet for beskæftigelses og dagpengeinitiativer i dag legitimeres.

Og som vedrørende det offentlige forbrug kan det også hvad angår beskæftigelsen konstateres, at der er langt fra den økonomiske politik, som de to største regeringspartier S+SF gik til valg på med ”Fair Løsning”, og så den økonomiske politik, som man efter valget faktisk fører.

I ”Fair Løsning” ville S+SF over en 4 årig periode øge beskæftigelsen med 50 til 60.000 personer.

For 2013 er regeringens erklærede bud, at dens finanspolitiske og økonomiske politiske initiativer brutto skal skabe 21. 500 job i 2013. Men fordi regeringen samtidig fortsætter VK's genopretningspolitik og besparelser, bliver nettoeffekten af kickstart, skattereform og udbetaling af efterlønsbidrag mv. kun 11.500.

Tilmed er det – som fremgået – særdeles tvivlsomt, om selv den nettoforøgelse af beskæftigelsen i 2013 på +11.500 personer overhovedet kommer til at indtræffe, fordi den positive beskæftigelseseffekt bliver ædt op af kommunale besparelser.

Alt i alt var der i ”Fair Løsning” tale om at bruge midler til omkring 40 mia. kr. på at sætte gang i økonomien og beskæftigelsen, og der var fortrinsvis tale om, at det skulle ske gennem øgede midler til velfærden og øget offentlig beskæftigelse.

Alt dette er nu dybt begravet: S+SF overhaler tværtimod nærmest VK i lavvækst for det offentlige forbrug, og de voldsomme nedskæringer af velfærden og beskæftigelsen i kommunerne ruller videre.

 

Henvisning:

Dette er et sammendrag af en rapport på 54 sider, inkl. dokumentation, noter og illustrationer (1. udgave).
Rapporten kan downloades på  www.henrikherloevlund.dk/artikler/Finanslovsforslag2013.pdf

Rapporten er udsendt med nyhedsbrevet KRITISKE ANALYSER. Vederslagsfrit abonnement kan tegnes ved
at maile til herloevlund@mail.dk

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce