Fiktion, virkelighed og særheder

Syddansk Universitet havde mandag den 4. november inviteret forfatteren Svend Åge Madsen til en temadag i anledning af, at han i år kan fejre 50 års jubilæum som forfatter.

Svend Åge Madsen har udgivet over 30 romaner - og dertil kommer mange noveller og et omfattende dramatisk forfatterskab for både teater, radio og tv.  

Dagen kunne derfor kun byde på enkelte nedslag i forfatterskabet. Udover forfatteren var der også oplæg af universitetsforskere fra hele landet.

Anker Gemzøe, der er lektor på Aalborg Universitet, fortalte om det forunderlige forhold mellem virkelighed og fiktion i Madsens oeuvre. Leif Søndergaard fra Syddansk Universitet holdt oplæg om Madsens litterære virkemidler og Henrik Skov Nielsen fra Aarhus Universitet talte om Madsens litterære opfindelser.

Den nyeste roman markerer jubilæet

Anker Gemzøe tog udgangspunkt i Madsens seneste roman Pigen i cementblanderen for at tegne et billede af Madsens forfatterskab.

– Pigen i cementblanderen er en meget morsom krimiparodi. Men man kan også opfatte den som en tidsdiagnose forskudt til et frysende fremtidsmareridt: En diagnose, som stiller skarpt på vor tids uigennemskuelige sammensurium af magt og myndigheder, og på manipulerende medier, der gør det vanskeligt at finde ud af, hvornår noget er medieiscenesat, og hvornår det er virkelighed, sagde Anker Gemzøe

Dobbelthed mellem at dø af grin og være foruroliget over verdenstilstanden og menneskets ontologiske betingelser, er en rød tråd gennem Madsens forfatterskab. Madsen har arbejdet med dobbeltheden på flere planer, der har gjort splittelse, spejling, fordobling og bevidsthedsombytning til et speciale, mente Anker Genzøe.

På den måde dyrker Madsen en evne til at se en sag fra flere sider og følge en pluralistiske sandhed ud i dens yderste fiktive konsekvens som fremmedhed, splittelse, identitet , eksistens og etiske valg, argumenterede Gemzøe.

Mange sære ting for - ikke kun i Mange sære ting for

Leif Søndergaard tog udgangspunkt i romanen Mange sære ting for, der ligesom en traditionel kriminalroman indledes med et mord, som skal opklares, men hvor lighedens så ophører.

Romanen handler om en astronom Adam d'Eden, som har opdaget to såkaldte spejlplaneter. Det særlige ved spejlplaneter er, at de reflekterer jordens lys, så man kan se, hvad der foregik på jorden for 2000 år siden. Adam d'Eden har derfor set Jesu liv, som det virkelig var. En chokerende sandhed, som han har dokumenteret på tusindvis af videobånd.

Mange sære ting for diskuterer forholdet mellem religion, sandhed og kampen om fortolkning, mente Søndergaard. Og gennem hovedpersonen Adam d’Eden stilles spørgsmålet om forholdet mellem fiktion og virkelighed.

–  Er det virkeligheden, der skaber fortællingerne, eller er det fortællingerne, der skaber virkeligheden? Kognitionsforskning har vist at den menneskelige bevidsthed er litterær, vi forstår igennem fortællinger, derfor er de så vigtige for os. Det er vores forestillinger der afgør, hvordan vi handler og former verden. Det, man får ud af Madsens forfatterskab er at der ikke findes én sandhed eller én udsigelse eller én virkelighed, men flere, sagde Leif Søndergaard.

For fremtiden er Svend Åge Madsen tidstypisk

Professor Henrik Skov Nielsen fra Aarhus Universitet talte om Svend Åge Madsens litterære opfindelser. Selv om Madsen ikke danner skole, er han med til at skabe trends, mente han. En af dem er opgør med determinisme.

– Madsens fortællinger er ikke afsluttelige. Vi læser for at forstå en slutning, som vi regner med vil give svar på det hele historien. Men hos Madsen findes der ingen slutning. Hvis der var en slutning, ville fænomener have en deterministisk karakter. Det deterministiske udelukker det frie valg, tilfældigheder og indgriben, sagde han.

En tekst bliver til i relationen til læserne

Temadagen sluttede med at overlade ordet til Svend Åge Madsen. Han forklarede, at kritikkernes og læsernes respons er vigtig for ham. Han beskrev relationen mellem værk og modtagelse som et pingpongforhold, som er vigtig for den litterære udvikling.

– En tekst er ikke noget, før man bruger den. Jeg kender faktisk ikke mit produkt, inden jeg får respons. Derfor er kritik helt afgørende for litteratur, sagde Madsen.

Deltagerne i konferencen var tydeligvis fascineret af forfatterskabet, og de fleste spørgsmål sigtede efter at få at vide, hvorledes forfatteren arbejder, finder inspiration og planlægger det komplekse fiktive univers.

– Der er to niveauer at beskæftige sig med litteratur på, svarede han.

– Der er et fortælleniveau, hvor forfatteren fokuserer på at gøre en historie intens, spændende og sjov. Og så er der et analyseniveau, som jeg ikke beskæftiger mig så meget med, fordi det bliver for komplekst og ender med at være ødelæggende for skrivningen, sagde han.

Temadagen var arrangeret af Folkeuniversitetet og i samarbejde med Syddansk Universitet