Faglig uenighed om erhvervsuddannelser

Sent om aftenen mandag den 24. februar faldt regeringens reform af erhvervsskolerne på plads.

Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten står bag reformen, der bærer titlen »Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser«.

Men blandt de faglige organisationer, der har daglig kontakt med området, er der uenighed om, hvorvidt reformen vil gavne eller svække erhvervsuddannelserne. Mens LO og Dansk Metal hilser reformen velkommen som et fremskridt, er Erhvervsskolernes Elev Organisation langt mere skeptisk, mens FOA taler om tilbageskridt og løftebrud.

Siden regeringen i oktober måned 2013 fremlagde sit udspil om en erhvervsskolereform, har der løbende været forhandlinger mellem Folketingets partier.

Ét af stridspunkterne har handlet om adgangskrav. Venstre og De Konservative har ønsket, at kravet om optagelse på en erhvervsskole skulle være en karakter på mellem fire og syv i fagene dansk og matematik.

De borgerlige måtte imidlertid føje sig og adgangskravet er nu landet på, at eleverne skal have mindst 02 (dvs. bestået) i henholdsvis dansk og matematik for at komme ind på erhvervsuddannelserne.

Der åbnes imidlertid op for dels en optagelsesprøve og -samtale, såfremt man ikke opfylder adgangskravene, og dels direkte adgang, hvis den unge har en praktikaftale eller en anden ungdomsuddannelse.

Ros fra Dansk Metal

Hos Dansk Metal er man overvejende positivt indstillet over for reformen. Uddannelseschef Per Påskesen kan genfinde en række af de ønsker, som fagforeningen havde til en reform.

– Vi er grundlæggende set tilfredse. Vores målsætning er netop højere kvalitet og mere konkrete målsætninger, hvilket er en del af forliget, siger han til Modkraft.

Han fremhæver, at erhvervsuddannelserne med reformen vil opleve et nødvendigt kvalitetsløft:

– Kvalitetsmæssigt er erhvervsuddannelserne desværre sakket bagud i mange år. Med reformen får man højere minimumstimetal, større mulighed for fag på højniveau og samtidig kan disse højniveaufag være studiekompetencegivende i forhold til at komme videre i uddannelsessystemet, siger han.

– Derudover har lærernes kvalifikationer fået et løft. Både pædagogisk og fagfagligt. Fagligt i kraft af at de nu får mulighed for at komme ud på virksomhederne, hvilket er helt afgørende for at følge med i, hvilken udvikling der er på spil, siger Per Påskesen.

Han roser samtidig ambitionen om, at minimum 25 procent af en ungdomsårgang i 2020 skal have en erhvervsuddannelse:

– Det er rigtig godt med måltal. Man kan så samtidig spørge: Hvad betyder sådanne målsætninger? Det betyder jo i bund og grund, at nogen bliver holdt op på, at man så også formår at nå de mål. Det vil indebære, at økonomien rettes ind efter, at målene skal nås, siger han.

Også hos LO  er man tilfredse med reformen. LO-sekretær Ejner K. Holst kalder det for »en god dag for de unge mennesker, der vil gå en faglært vej«.

Ingen roser uden torne

Anderledes kritiske røster lyder fra Erhvervsskolernes Elevorganisation. Til Modkraft siger formand Morten Ryom:

– Der er tale om en lunken omgang. Lunken fordi reformen både er god og dårlig. Der er ingen roser uden torne, som vi siger.

Én af de torne, Morten Ryom fremhæver, er skærpelsen af adgangskravene:

– Adgangskravene er simpelthen ikke relevante for erhvervsuddannelserne. Det er som grebet ud af den akademiske blå luft, siger han.

Han peger samtidig på, at grundforløbet forlænges:

– Med reformen vil vi opleve et forlænget grundforløb – det fordobles. Det er røvirriterende! Mange af os er enormt skoletrætte og vil bare gerne ud til mester og i gang med at arbejde.

Erhvervsskolernes Elevorganisation giver ikke meget for hverken Dansk Metal eller LO’s lovprisning af reformen.

– De er nogle elitære snobber i eksempelvis Dansk Metal. De skal jo huske, at 40 procent af de nuværende elever var faldet på det her krav. I bund og grund handler det om, hvad man vil: Holde folk ude eller uddanne gode håndværkere? Jeg ved godt, hvad jeg vil, siger han.   

Per Påskesen fra Dansk Metal mener omvendt ikke, at de skærpede adgangskrav udgør et problem:

– Først og fremmest kan vi konstatere, at 75 procent af den gruppe, der ikke har 02 i gennemsnit i dag dropper ud. 25 procent gennemfører, men det er da alvorligt, at så mange falder ud. Helt generelt er 02 jo ikke et højt niveau. Problemet er, at hvis man bare åbner op, vil mange unge opleve et nederlag. Kravene senere hen skærpes for den unge. Hvis man eksempelvis vil være industritekniker er 02 ikke tilstrækkeligt. Som datatekniker skal du kunne begå dig på engelsk, udtaler han.

Den køber Morten Ryom ikke:

– Han er uddannet i at læse overenskomster. Vi er altså nogen, der har svært ved bare at læse avisen. Men vi er gode håndværkere.

Elevorganisationen havde i stedet gerne set, at reformen indebar et decideret klasseloft:

– Ideen om klasseloft er en god ide. Det er træls at gå 30 mennesker og deles om én faglærer. I et værksted har man en kæmpe hal. Det vil sige, at faglæreren i første omgang skal finde eleven. Derefter skal man finde ud af, om man har det rigtige materiale? Nej, så skal man hente noget på lageret. Har man så det rigtige udstyr? Nej, så skal man lige finde den rette sliber. Derefter skal faglæreren vise, hvordan man sliber korrekt. Det tager altså hurtigt 15-20 minutter pr. elev. Vi foreslår et loft på 16 elever, der vil betyde, at hver elev får minimumstid med faglæreren. Dermed lærer eleven det, eleven skal på grundforløbet. Faglæreren kan også nemmere tilrettelægge undervisningen, siger Ryom.  

Læs også kommentaren, »Faglært i fortiden« fra seks aktive medlemmer af HK Ungdom på Modkraft Faglig.

FOA føler sig overset

FOA mener, at regeringen har begået en fejl.

– Vi har grundlæggende set haft nogle rigtig velfungerende erhvervsuddannelser i det gamle system. I den nye reform skaber man en række problemer for vores uddannelser. Vores målgruppe har man ganske enkelt ikke tænkt på i regeringen, siger Nanna Højlund, der er forbundssekretær i FOA til Modkraft.

Højlund fremhæver, at reformen er positiv for de unge, der kommer direkte fra folkeskolen. Men for de voksne, der i overvejende grad uddannes inden for FOA’s områder, er det en katastrofe:

– Det er et skridt tilbage for de voksne, der søger ind på SOSU- eller den pædagogiske assistentuddannelse. For det første vil der være mindre uddannelse. Samtidig indfører man krav om en særlig opkvalificering for at blive optaget, siger hun.

For FOA’s medlemmer vil reformen ifølge Nanna Højlund desuden betyde en økonomisk forringelse, da de første seks uger af uddannelsen for de, der ikke opfylder adgangskravene, nu vil foregå under SU-lignende vilkår. Det vil være en bremse for de voksne, der vil søge ind, da de typisk har stiftet familie.

Samtidig er der tvivl om, hvorvidt de overhovedet kan få SU under hele uddannelsen, da de senere i uddannelsesforløbet vil få en lønindtægt, der kan begrænse SU’en. FOA’s beregninger viser, at voksne med erfaring fra området i stedet for 18.919,08 kr. om måneden vil modtage 5.839 kr. månedligt.

Nanna Højlund mener, at regeringen svigter sit eget løfte:

– Af både regeringsgrundlaget og statsministerens nytårstale fremgik det, at det skal være nemmere at gå fra ufaglært til faglært. På vores område har man med denne reform gjort det stik modsatte.