Annonce

FagligtArbejderbevægelsen og arbejdskamp
Kommentar
26. februar 2014 - 13:45

Faglært i fortiden

Uddannelsesminister Christine Antorini må være udlært i fortiden. For det nye forlig om erhvervsuddannelserne styrker ikke uddannelsen og løser ikke de unges problemer.

Regeringen, SF og højrefløjen har indgået en aftale om en erhvervsuddannelsesreform.

Det er ikke nogen god aftale, og den styrker ikke erhvervsuddannelserne.

Adgangskrav

Blandt andet indføres der karakterkrav på 02 i dansk og matematik. Men adgangskrav løfter ikke niveauet. Det skærer blot bunden væk, og hvor skal de søge hen?

Mange af de unge, der ikke har opnået 02 i folkeskolen har oplevet mange nederlag i folkeskolen. De bliver ikke hjulpet af at opleve endnu et nederlag.

Mange af dem, der søger ind på erhvervsskolerne, lærer bedre praktisk end bogligt og oplever derfor en kæmpe faglig opblomstring, når de begynder på en erhvervsuddannelse.

Derfor er adgangskrav blot en måde at skubbe folk, der har det svært endnu længere væk fra den uddannelse, som alle er enige om er vigtig at få - både for det enkelte menneske og for samfundet.

Hvordan har det at kunne analysere Karen Blixen indflydelse på ens evne til at kunne bygge et godt hus? Vi kræver jo heller ikke, at folk skal kunne bygge et hus for at komme på gymnasiet.

I øvrigt må det være et anfald af omvendt uddannelsessnobberi, når man har hørt ungdommens fagformænd tale imod adgangskrav på gymnasierne, men for adgangskrav på erhvervsuddannelserne.

HG’en

Man halverer også den merkantile handelsuddannelse, HG’en, og det er heller ikke en styrke.

Man kan ikke presse folk igennem det samme på den halve tid og opnå det samme eller bedre resultat.

HG’en er tilrettelagt således, at der er en sammenhæng mellem uddannelsens længde, pensum og det, arbejdsgiverne efterspørger på den anden side.

Hvis man ændrer på det forhold, opnår man ikke den faglighed blandt de færdiguddannede, der er nødvendig.

Vi hører både lærere, elever og arbejdsgivere efterlyse en højere faglighed, ikke mindre.

Vejledning

De to største problemer ved erhvervsuddannelserne - vejledning og praktikpladsmangel - er der til gengæld ikke nogen løsning på.

Reformen sparer en masse penge på vejledningen og målretter den mod specifikke grupper.

Hvordan får man flere og flere forskellige mennesker til at søge ind på erhvervsuddannelserne ved at målrette vejledning mod nogle få og udelukke nogle andre fra vejledning?

Derfor skal alle elever i folkeskolen udfordres på deres valg og informeres om alle muligheder og evt. deltage i et brobygningsforløb både på en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse.

Det er også væsentligt at gøre erhvervsuddannelsen (EUD) til en uddannelse, der giver mulighed for at læse videre f.eks. på ingeniørstudierne.

Praktikpladser

Det altoverskyggende problem på erhvervsskoleområdet er, at der mangler mere end 10.000 lærepladser. Hvem vil søge ind på uddannelse, som man ikke er sikker på at få lov til at gennemføre? 1

Det kræver, at der skaffes praktikpladser til alle!

Det kan bl.a. sikres ved at indføre sociale klausuler og kædeansvar i alle offentlige kontrakter og at sikre, at alle virksomheder, der modtager nogen form for offentlig støtte, har elevpladser. Det være sig de firmaer, der bygger vores nye togbaner og sygehuse eller de konferencesteder, hvor kommunerne afholder budgetseminarer.

Mange kommuner bruger allerede sådanne sociale klausuler, men der bliver ikke fulgt op på dem, og der bliver ikke sanktioneret, når de bliver brudt.

Fagbevægelsen

Fagbevægelsen har i hele debatten op til reformen været foruroligende fraværende, ligesom den har været omkring de fleste af de andre reformer igennem de sidste mange år.

Hvordan kan det være, at flere store detailhandelskæder som Coop og Matas har været tydeligere i kravene til EUD-reformen end fagforeninger som HK og 3F?

Hvis fagbevægelsen igen vil fremstå som en magtfaktor og en stærk stemme i debatten, må den på banen med klare krav til, hvordan vi i Danmark uddanner vores håndværkere, hvordan vi aflønner vores studerende, hvordan vi behandler vore kontanthjælpsmodtagere.

Hvis fagbevægelsen stiltiende kan se til, at man laver reformer på alle disse områder, hvilke andre områder kan man så reformere uden fagbevægelsen stiller krav?

Mads Malik Knudsen, Asbjørn Steimle Pedersen, Nicolai Arentz Larsen, Hanna-Louise Schou Nielsen, Ina Degn Woods og Sally Morks er alle aktive i HK Ungdom.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce