Fagforeningsleder: Colombia begår fagligt folkemord

— Fagbevægelsens arbejde i Colombia har ændret sig. Jeg gik ind i fagbevægelsen for at kæmpe for bedre løn- og arbejdsvilkår. Men det er ikke det, jeg laver. Jeg fører sager om mord og retsovergreb, siger Alberto Vanegas til Modkraft.

Alberto Vanegas er leder af menneskerettighedskontoret i den colombianske faglige landsorganisation CUT. Han talte i går på et møde med danske fagforeningsfolk hos Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund i København.

Som Modkraft skrev i forrige uge, er næsten 3.000 fagligt aktive i Colombia blevet myrdet siden 1986. 1.000 af dem var lærere. Tre fjerdedele af dem var medlemmer af CUT. Kun fem procent af mordene har ført til straf i en retssag.

Tallene er en kraftig underdrivelse, siger Vanegas, fordi bonde- og landarbejderbevægelserne ikke fører fuldstændig statistik. Vanegas anslår, at der bliver myrdet en bondeleder hver dag i Colombia.

Selektiv vold, fredelig overflade

— Colombias borgerskab vil gerne bilde verden ind, at landet er ligesom Danmark. Og når man besøger Bogotá, virker det også sådan. Det er en moderne by, alle har travlt, alt virker normalt. Landet er anerkendt som et almindeligt demokrati. Der er retsvæsen og dommere. Mange colombianere tror også, at alt er normalt, sagde Vanegas på mødet.

Vanegas fortæller, at drabspolitikken er mulig, fordi den er selektiv.

— Det er ude på landet, man møder volden. Når man regner på de 1000 døde lærere, bliver det til et drab om ugen i en eller anden landsby. Når det sker, så laver vi en anklage, den lokale fagbevægelse laver en demonstration, og så sker der ikke meget mere. Næste uge er det et andet sted i landet, det sker. De af os, som holder fast, som bringer sagen op igen og igen, vi havner på listen over dem, som skal dræbes.

— Man skal tænke på, at det her ikke kun er tal, ikke kun statistikker. Det er selektive mord. Hver gang er det en kammerat, en leder, der er blevet formet gennem et årti eller mere. Målet er ikke disse enkelte personer, men fagbevægelsens evne til at handle.

Kampagnen er effektiv. I midten af 1970erne var organisationsgraden i Colombia 15 procent. I dag er den knap 3 procent.

— Det utrolige er, hvor meget folkelig og faglig organisering, der trods alt er. Det forbavser os gang på gang, hvor stærk traditionen for folkelig kamp i Colombia er, siger Vanegas.

Tilståelsessag med bananer

Mindst 60 procent af mordene begås af højreorienterede paramilitære grupper, fortæller han. Det ved man, fordi mange paramilitære selv har indrømmet det som led i en amnestikampagne, hvor paramilitære afleverer deres våben og fortæller om deres gerninger til gengæld for at få straffrihed eller nedsat straf.

— Vi ved også, hvem der bestiller mordene, fordi det har de paramilitære fortalt. Det er folk i erhvervslivet og i staten. Men de bliver aldrig retsforfulgt.

Vanegas fortæller, at i et tilfælde har et selskab ligefrem indrømmet at have bestilt mord på fagligt aktive, nemlig Chiquita's chefer i USA. De indgik et forlig med det amerikanske udenrigsministerium, hvor de tilstod at have betalt for mord, og de betalte 25 millioner dollars til gengæld for at slippe for tiltale.

Kampagnen mod fagligt aktive er en del af en tradition for voldelig undertrykkelse, som i over 30 år har kostet 300.000 colombianere livet.

— I Colombia bliver enhver, der taler om social retfærdighed stemplet som terrorist. Der er grupper af colombianere, der har valgt at gribe til våben mod regeringen.

— Oprør mod et undertrykkende regime er faktisk en ret, der er garanteret af menneskerettighedskonventionen. Men jeg er lærer. Det eneste våben, jeg nogensinde har båret, er en bog. Men fordi jeg kæmper for social retfærdighed, og fordi oprørerne også har et politisk program med social retfærdighed som mål, bliver jeg stemplet som oprører og som terrorist.

Vold tiltrækker investorer

Vanegas knytter undertrykkelsen i Colombia sammen med globaliseringen og forsøgene på at gennemføre ny-liberale reformer gennem frihandelsaftaler.

— Vi kæmper de samme kampe som vore europæiske kolleger, mod pensionsreformer, for fast ansættelse og mod udlicitering af opgaverne til daglejerjobs. Det, der gør Colombia specielt, er ikke angrebet på faglige rettigheder og arbejdsforhold, men volden.

— Colombianske virksomheder er til salg på verdensmarkedet, og de firmaer, der har højst værdi for internationale investorer, er dem, der ikke skal sætte penge til side til arbejdernes pension, og som ikke har en aktiv fagforening.

CUT satser på sit internationale arbejde for at skabe alliancer, der kan bekæmpe både frihandelsaftalerne og volden. Vanegas er på rejse i Europa for at styrke den internationale faglige solidaritet med Colombia. 

Netop volden er årsag til, at demokraterne i USA's kongres igennem ti år har stemt imod frihandelsaftalen med Colombia, som erhvervslivet i både Colombia og USA arbejder så hårdt for. Det er CUTs samarbejde med det nordamerikanske LO, AFL/CIO, der har gjort volden til en sag for det demokratiske parti i USA.

I april rejser en dansk faglig delegation til Colombia på fact-finding mission.

Læs »Fortsat straffrihed for mord på fagforeningsfolk« på Modkraft.

Billedtekst: Alberto Vanegas, leder af menneskerettighedskontoret i den colombianske faglige landsorganisation CUT. Foto: Anders Pedersen.