Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Historie
1. september 2015 - 14:39

Første sabotageaktion efter samarbejdspolitikkens sammenbrud

To dage efter den danske regerings opgivelse af samarbejdspolitikken med tyskerne under besættelsen blev troppetransportskibet V/S Vedby sprunget i luften i Københavns havn. Bag aktionen stod blandt andet Aage Nielsen, der var aktiv i de antifascistiske bevægelser fra dens strategi som enhedsfront fra neden i start 1930'erne, over folkefront og militær kamp mod Franco i Spanen og til den nationale modstandskamp mod tyskerne under besætttelsen.

Den 29. august er årsdagen for samarbejdspolitikkens sammenbrud i 1943 under besættelsen. Samme dag planlægger to unge modstandsmænd sprængningen af troppetransportskibet V/S Vedby.

To dage senere holder den tyske øverstbefalende i Danmark, general Hanneken møde med ministeriets embedsmænd:

»Mine Herrer - buldrer han - De ser, at de af fjenden lejede og højt betalte Agenter har mistet Modet. I Byen hersker absolut Ro. Sabotagen er stoppet. Dette bør tjene Dem til Bevis for Rigtigheden i vor Beslutning om at erklære Undtagelsestilstand. Jeg haaber, at vort fremtidige Samarbejde …« (Danske Daad 5, s. 11).

Længere kommer han ikke, før det første brag lyder fra Havnegade på den anden side af kajen: Troppetransportskibet står i flammer.

Den ene modstandsmand hedder Aage Nielsen og har i mange år bekæmpet fascismen, hvor end den har vist sig.

I 1930’erne voksede fascismen frem i Europa i kølvandet på 1. verdenskrig og de kriser, der fulgte.

I Danmark var det blandt andet i det konservative ungdomsorgan, at man så ligheder og inspiration fra fjerne fascistiske bevægelser. Med bidetang og fællessang marcherede medlemmer af Konservativ Ungdom heilende rundt.

Samtidig ankom tyske flygtninge, der kunne berette om den tyske fascismes rædsler.

Aage og hans to ældre brødre blev organiseret i det antifascistiske demonstrationsværn, Arbejderværnet, som forsøgte at slå fascisterne tilbage.

Dets strategi var en såkaldt »enhedsfronts« stærke antikapitalistiske systemkritik. En del af den retter sig også mod dele af arbejderbevægelsen, i særdeleshed socialdemokraterne, for at være fascistiske lakajer.

Man kaldte dem ’socialfascister’, da man anså dem for at ville reformere og opretholde det system, den fascistiske bevægelse udsprang af.

Men da den demokratisk valgte regering i Spanien blev kuppet i 1936, ændrede den antifascistiske bevægelse karakter.

I et forsøg på at samle flere kræfterne om at forsvare det spanske folk mod fascismen, introduceredes en folkefrontsstrategi, hvor hele arbejderbevægelsen skulle stå sammen.

Aage og hans brødre rejste til Spanien, ligesom 500 andre unge danskere, for at støtte det væbnede forsvar mod Francos kupforsøg.

Men fascisterne var stærke. Kupgeneralerne modtog våben og tropper fra de andre fascistiske nationer, Tyskland, Italien og Portugal, mens republikken blev overladt til sig selv.

End ikke efter, at Sovjet brød med ikke-angrebspagten, lykkedes det at vende krigen. Borgerkrigen var et langt og sejt nederlag, der efterlod Spanien drænet og nedkørt. Franco måtte holde sig uden for den krig, der snart skulle komme.

Aage og hans brødre var rejst til Spanien for at stoppe fascismen der, før den kom til Danmark.

Med besættelsen ændrede kampen igen karakter og den modstand, der snart skulle opstå. 

Kampen mod fascismen blev nu en national befrielseskamp, og de tre brødre måtte snart samarbejde med de ungkonservative, de få år forinden havde bekæmpet.

I 1943 er Aage blevet løsladt efter at have siddet interneret et halvt år i Horserød. Han skal bruges som lokkemad, da hans to ældre brødre er stærkt eftersøgt af det danske politi.

De har sammen med andre tidligere spaniensfrivillige grundlagt den sabotageorganisation, der nu går under navnet BOPA.

Den 31. august ankommer Aage og hans kammerat Carl Christensen til Havnegade bevæbnet med fiskestænger med dobbelt snøre og en madkasse med to skildpadde-bomber.

Og kort tid efter står troppetransportskibet V/S Vedby i flammer.

Albert Scherfig er historiestuderende og medforfatter til bogen Brødrene Nielsen. Breve fra den spanske borgerkrig.Teksten er en tale, som Albert Scherfig Weber holdt på Roskilde Minifestival den 29. august.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce