Den bebudede danske klimalov kan ses som frugten af vellykket grøn aktivisme og lobbyisme. Men vil politikerne lade sig forpligte af paragraffer, som er vidtgående nok til at stabilisere klimaet?
”Klima SOS!” lød det for fire år siden, da miljøbevægelsen NOAH startede kampagnen for en klimalov i Danmark – ligesom Friends of the Earth-grupper gjorde det i 16 andre europæiske lande.
Klimaloven skulle sikre Danmarks nødvendige og rimelige bidrag til at bremse den globale opvarmning, før den løber løbsk.
Med høje, bindende mål, år for år, skulle omstillingen sættes på skinner frem mod et totalt stop for udledning af drivhusgasser fra alle sektorer i samfundet inden år 2050.
10.000 danskere sendte et ”Klima SOS”-postkort til en politiker efter eget valg. I februar 2010 fremsatte Enhedslisten et kort beslutningsforslag om en klimalov, og det fik støtte fra de nuværende regeringspartier: Socialdemokraterne, SF og de Radikale. Og efter valget i september 2011 blev opgaven med at udforme en klimalov skrevet ind i den nye regerings grundlag.
Nu er det, der startede som en idé, begyndt at nærme sig realitetsforhandlinger. Men overlever ideen med klimaloven de parlamentariske realiteter?
For at øge chancerne havde NOAH og INFORSE-Europe kaldt til debatmøde torsdag den 11. oktober 2012 på Nationalmuseet i København.
Tre partiers klima- og energiordførere havde taget imod invitationen til at diskutere klimaloven: Pernille Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokraterne, Steen Gade fra SF og Per Clausen fra Enhedslisten. Sammen med en række eksperter skulle de besvare spørgsmålet: ”Klimaloven – bliver den Europas stærkeste?”
NOAH har gennemført et omfattende forarbejde og endda serveret et konkret lovudkast for politikerne, med lovteknisk assistance fra juraprofessor Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet.
Grundlæggende skal en klimalov ifølge NOAH:
”Målene skrives ind i en klimalov,” hedder det i regeringsgrundlaget. Den eneste målsætning, der nævnes vedrørende de danske udledninger, er dog, at ”Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 % i forhold til niveauet i 1990”.
Selv om SRSF-regeringen hævede barren i forhold til VK, er den ifølge NOAH sat for lavt i lyset af den internationale klimaforskning. Lægges denne til grund, må de danske udledninger reduceres med hele 50 procent i 2020, 90 procent i 2030 og 100 procent i 2050.
For NOAH handler det helt konkret om, hvor mange ton drivhusgasser, der er ”råd” til at slippe ud i atmosfæren målt i, hvad der svarer til CO2. Det er vores ”drivhusgasbudget”, og det årlige budget må skæres med omkring 7 procent hvert år.
– Danmark skal være et model-land: dem, der går længst, erklærede den socialdemokratiske klima- og energiordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil.
Men hverken hun eller de to andre folketingspolitikere forholdt sig til, hvilke konkrete reduktionsmål der skal skrives ind i klimaloven.
Klimaloven skal lægge rammerne, men ifølge regeringens køreplan skal den først vedtages i slutningen af 2013.
Steen Gade lagde vægt på det arbejde, der allerede er i gang:
– Vi har en otteårig energiaftale. Om et par måneder kommer et katalog over virkemidler. Natur- og Landbrugskommissionen kommer med sit resultat inden næste sommer. Miljøministeriet forbereder en ressourcestrategi. Og så skal vi have lavet om på registreringssystemet for biler. De ting skal gøre, at vi er på langt mere konkret grund, når vi færdiggør klimaloven.
Steen Gade erkendte, at der er ”mange dilemmaer” og nævnte brugen af biomasse. Ikke desto mindre mente SF’s ordfører, at ”energiaftalen er fremragende”, selv om den er vedtaget ”vældig bredt”.
Kim Ejlertsen, NOAH, påpegede i sit indlæg, at man med energiforliget har kurs mod udledning af 1.068 megaton CO2-ækvivalenter frem til 2050 – langt over ”budgettet”, som ifølge NOAHs tal må være maksimalt 650 megaton.
Kim Ejlertsen understregede, at slutmålet må være dobbelt: Ikke alene skal energiforsyningen være fossilfri fra 2032. Efter 2050 skal vi netto opsuge CO2 fra atmosfæren (ved hjælp af mere skov, moser og enge), for at bidrage til at nedbringe den allerede for høje koncentration af drivhusgasser i atmosfæren.
Per Clausen og Steen Gade var enige i, at det ikke er nok at blive ”fossilfri” i Danmark.
– Det er afgørende at få afklaret, hvad det overhovedet vil sige, at Danmark gøres ”uafhængigt af fossile brændsler”, sagde Jørgen E. Olesen om i sit indlæg. Jørgen E. Olesen er professor ved Aarhus Universitet, medlem af den tidligere regerings Klimakommission og tidligere medlem af FN´s klimapanel IPCC.
– En klimalov kan være et væsentligt fundament for at sikre den gigantiske omstilling – en del af at gøre Danmark til et grønt laboratorium, der viser verden, at det kan lade sig gøre, sagde Jørgen E. Olesen, men tilføjede:
– Djævelen ligger i detaljen.
Jørgen E. Olesen pegede på problemet med ”den geografiske afgrænsning” af klimaloven: Indregnes den grænseoverskridende transport med fly og skibe? Indregnes importerede varer og energi? Kigger man på udledninger fra produktion eller fra forbrug? Udflytningen af produktion har jo ført til, at i-landes forbrug i høj grad dækkes ved, at der udledes CO2 i udviklingslande.
Ifølge regeringsgrundlaget skal den danske klimalov lade sig inspirere af den britiske og den skotske. Og netop den skotske lov blev på mødet fremhævet for at have relativt ambitiøse mål og for at inddrage klimabelastningen fra luftfart og skibsfart.
– Den skotske klimalov nævner faktisk også forbruget, så langt det er muligt at beregne, så den forholder sig også til, om varer er produceret i f.eks. Kina og fragtet til Skotland, fortalte Ellen Margrethe Basse.
– På den måde prøver man at få et totalt overblik over, hvad vores livsform koster i drivhusgasser.
Også den tidsmæssige afgrænsning var vigtig for Jørgen E. Olesen:
– Biomasse er ikke CO2-neutral, fastslog han og gav et par eksempler: Når man fælder skov i Canada og laver træpiller, som brændes, får man først CO2-reduktion efter et par årtier. DONG har ligeledes beregnet, at træpiller fra baltiske skove forværrer CO2-udledningerne i forhold til kul i flere årtier frem.
Per Clausen var helt enig og fremhævede derfor som en vigtig del af energiaftalen, at der skal laves en analyse af virkningerne på klimaet, så man kan skelne mellem forskellige slags biomasse.
Steen Gade skyndte sig at berolige den tilstedeværende repræsentant for Dansk Energi:
– Træpiller skal bruges mindre om nogle år, men energiselskaberne skal have lov til at bruge dem i en periode.
Jørgen E. Olesen pegede på ”et grønnere og mindre CO2-holdigt forbrug” som det vigtigste element, som må ind i klimaloven.
Per Clausen var enig, men ville ikke lade det forsinke processen:
– Det vigtige er at komme i gang med klimaloven og så udbygge og supplere den senere.
– Klimaloven bør være et bidrag til grøn omstilling, hvor der bruges væsentlig færre ressourcer og forurenes væsentlig mindre end i dag i stedet for gammeldags vækstfilosofi, sagde Per Clausen.
Klimaloven vil lægge rammer for politikerne, men hvad hvis flertallet skifter?
Ellen Margrethe Basse erkendte, at man ikke retligt kan forpligte kommende regeringer.
– Men klimaloven fastsætter kvantitative reduktionsmål, etablerer sagkyndig rådgivning og sikrer åbenhed og inddragelse, påpegede hun.
– Klimaloven skal sikre, at vi kommer med bud på, hvordan målene nås, at vi har en løbende evaluering, og at den evaluering har konsekvenser, sagde Per Clausen.
– Klimaloven kan ganske vist ikke sikre den rigtige politik, men den laver nogle strukturer og rammer, som gør det sværere at ”træffe beslutninger ved ikke at træffe beslutninger” – som da Finansministeriet undlod at inddrage ressource-, klima- og miljøpåvirkning i 2020-planen.
Steen Gade ønskede sig en stor debat om energi- og klimafremtiden og stillede en minihøring om klimaloven i udsigt til starten af 2013.
Klimaloven skal have ”et bredt politisk grundlag”, fremgår det af regeringsgrundlaget.
Tarjei Haaland fra Greenpeace var bekymret for, om bestræbelserne for politisk bredde kunne føre til udvanding af vedtagne målsætninger, navnlig om 40 procents reduktion på hjemmebanen i 2020.
– Klimaloven må ikke for at få en bred aftale gå på akkord med målene for reduktion af drivhusgasudledninger. Klimaloven skal bidrage til at fastholde mål på trods af regeringsskift, sagde Tarjei Haaland.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96