EU forsøger at splitte den græske regering

EU har siden det venstreorienterede Syriza-partis valgsejr den 25. januar og den følgende regeringsdannelse med det borgerlige, men EU-kritiske parti ANEL (De uafhængige grækere) lagt maximalt pres på landet – ikke kun ved at true med tilbageholdelse af lovede lån, men også ved at forsøge at splitte koalitionsregeringen og drive kiler ind mellem Syriza-ledelsen og den stærkt EU-kritiske partitendens »Venstreplatformen«.

Det udtalte Tom T. Kristensen, der er ekstern lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet, med speciale i Grækenland på et debatmøde lørdag den 25. april i København.

Det var Enhedslisten og Modkraft, der havde arrangeret et lørdagsmøde om den græske venstrefløjsregerings situation. Omkring 40-50 personer mødte frem til mødet i det centrale København.

Men selv om ingen oplægsholderne holdt sig tilbage med kritik af EU-institutionerne, viste mødet samtidig afgørende forskelle i vurderingerne af mulighederne for et kursskifte inden for EU’s rammer.

Mytepunktering

Tom T. Kristensen koncentrerede sig i et indledende indlæg om at punktere myter:

– Det har været chokerende at høre, hvad socialdemokratiske, liberale og konservative ministre beskylder den græske regering for i massemedierne: Ikke at leve op til indgåede aftaler, ikke at ville sætte pengebeløb på sine reformforslag og forsøge at udskyde alle beslutninger og aftaler. Det her helt igennem løgnagtigt, når ministrene påstår at »grækerne ikke har leveret varen«, sagde han.

– Jeg ligger personligt inde med 27 siders dokumentation med reformforslag fra den græske regering, inklusiv beregninger af udgifter. Men de store massemedier laver ingen faktatjek, men videreformidler ukritisk EU-propagandaen, sagde Tom T. Kristensen.

– Fakta er, at den græske regering har udarbejdet detaljerede reformplaner, men EU-systemet og ministrene ignorerer dem, fordi den græske regering ikke leverer de neoliberale reformer, som EU kræver. Fakta er også, at Grækenland op til Syriza-regeringens dannelse er blevet dikteret en krisepolitik af en demokratisk illegitim Trojka-konstruktion, som EU nu vil holde den nye regering fast på, selv om den er valgt på et opgør med den politik, sagde han.

Magtkampen mellem EU og den nye græske regering har været benhård:

– EU kommissionen og EU’s regeringsledere har tilsidesat alle normale spilleregler om at give nye regeringer to måneder til at komme på plads og formulere sin præcise politik. I stedet har EU institutionerne fra dag ét lagt maximalt pres på den græske regering for at skrotte den politik, den blev valgt på, sagde han.

Som eksempel nævnte han, at Martin Schulz, socialdemokratisk formand for EU-parlamentet, helt eksplicit har forsøgt at lægge pres det borgerlige regeringsparti ANEL, De uafhængige grækere, for at få det til at trække sig fra regeringen, og han har opfordret Syriza-ledelsen til at splitte partiet ved at lægge afstand til den interne opposition, Venstreplatformen.

Hvordan udfaldet af magtkampen mellem EU og den græske regering præcis vil falde ud, ville Tom T. Kristensen ikke spå om.

I den efterfølgende diskussion argumenterede han blandt andet for, at en eventuel græsk statsbankerot muligvis kan ske inden for Euro-zonens rammer og at udkommet af magtkampen mellem EU-institutionerne og den græske regering først kan vurderes i slutningen af juni, når den midlertidige aftale mellem Syriza-regeringen og EU, der blev indgået i februar, udløber.

Systemisk krise

To repræsentanter fra Crisis Mirror, et venstreorienteret netværk af blandt andet grækere, spaniere og andre i Danmark, betonede i deres indlæg, at det er nødvendigt at forstå krisen i Sydeuropa som en systemisk krise.

– Den økonomiske og finansielle krise skyldes, at der er foregået en ekstrem akkumulering af kapital, ikke mindst som finanskapital. Den finansielle sektor er blevet altdominerende, ikke kun som kapitalform, men også i politik, sagde de to repræsentanter, en græker og spanier, der ønsker anonymitet.

– Gældsproblematikkerne er blevet brugt til at skabe frygt og desperation i befolkningerne for på den måde at fremme neoliberale doktriner med deregulering af de finansielle markeder, privatiseringer og nedskæringer. Det har betydet, at politik er blevet til en slags »undtagelsestilstand«. Krisen er derfor ikke kun økonomisk, men også politisk og ideologisk, sagde de.

Det stiller venstrefløjen over for nye udfordringer:

– Krisen har åbnet nye muligheder for forandring, hvis vi kan finde ud af at sætte vores egen dagsorden. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Crisis Mirror er kritiske over for Syriza. Det er ikke et antikapitalistisk parti, men forsøger at fremstille sig som et pragmatisk alternativ til neoliberalismen. Men velfærdskapitalisme er ikke nogen løsning, dens udløbsdato er allerede overskredet, sagde de.

De to Crisis Mirror-aktivister ville dog heller ikke selv pege på, hvordan venstrefløjen skulle komme videre:

– Der har været alt for mange kampe om den korrekte politiske linje. Vi har ikke nogen færdige opskrifter, men vil dog pege på en styrkelse af selvorganiserede kampe, sagde de.

Syriza: Neoliberalismen har allerede lidt nederlag

Uenighederne i vurderingerne af mulighederne for en omlægning af EU’s neoliberale sparekurs kom dog mest direkte til udtryk i mødets sidste del, hvor Dimitris Tsekeris fra Syriza Danmark ytrede sig »optimistisk«, mens Kenneth Haar fra den lobbykritiske organisation Corporate Observatory Europe var mere »pessimistisk«.

Dimitris Tsekeris sagde i sit indlæg, at den europæiske venstrefløj og de sociale bevægelser, der ønsker et opgør med neoliberalismen, ikke længere står i en situation, hvor man skal operere i fremtidsscenarier:

– Vi befinder os midt i forandringsprocessen. Og svaret er et fælleseuropæisk opgør med neoliberalismen inden for EU.

Venstrefløjen kan kun opløse den neoliberale logik, mente han, hvis den forstår, hvad det er, der gør neoliberalismen så effektiv som politisk svar.

– Dens grundlæggende præmis er forståelsen af, at Europa har mistet magt globalt. Det har banet vejen for det neoliberale politiske credo: »Det er ikke sjovt, men det er nødvendigt«, sagde han.

Hvis »nødvendighedens appel« skal svækkes, kræver det en ny venstrefløjsstrategi, der har erkendt, at neoliberalismen allerede har lidt nederlag, argumenterede han. Han henviste til, at neoliberalistiske svar har været den røde tråd i Europas og Grækenlands udvikling siden 1970’erne og krisen dermed uløseligt forbundet med den.

– Udviklingen af demokrati og sociale løsninger er nødvendige, ikke kun i de enkelte lande, men i hele Europa: Der må udvikles en bred front mod neoliberalismen, der kun kan blive effektiv, hvis den rejses i hele EU. Syriza strategiske mål er derfor ikke kun at ændre Grækenland, men hele EU, sagde han.

EU har trængt Syriza tilbage

Kenneth Haar fra Cooperate Observatory Europe mente derimod at det er svært at forestille sig EU-eliten forlade sin nuværende politiske strategi:

– Jeg må indrømme, at jeg var lamslået, da jeg læste Thessaloniki-programmet [Syrizas ’valgprogram’ fra efteråret 2014, red.] . Ikke så meget på grund af de moderate reformforslag i programmet, men på grund af dets tro på forhandlingsmulighederne med EU-apparatet, sagde han i sit indlæg.

– Programmet er opbygget på en tillid til, at diagnosen: »den hidtidige økonomiske politik har ikke virket« og konsekvenserne af den humanitære krise i Grækenland må gøre så stort indtryk, at det nødvendigvis må ændre EU’s politiske kurs, sagde han.

– Men når man, som jeg fik anledning til, stillede ledende Syriza-medlemmer det simple spørgsmål: »Hvis det nu ikke sker – hvad så, findes der så en Plan B?« – ja så blev spørgsmålet desværre aldrig besvaret, sagde han.

Udviklingen efter valget den 25. januar har stadig ikke besvaret det spørgsmål, mente han.

– Umiddelbart efter valget blev jeg som mange andre opmuntret over Syriza-regeringens udmeldinger om, at Trojkaens tid er slut, privatiseringerne ophørt, osv. Men hvordan er det så gået siden? spurgte han.

– Jo, Syriza har på en række afgørende områder måtte svække sine krav. På alle konkrete politikområder er det Syriza, der har måtte give køb og acceptere Trojkaens præmisser, sagde han.

Han henviste blandt andet til, at regeringen har måtte give køb på krav om gældslettelse, gratis el til de fattigste grækere og løfter om regulering af pensioner. 

– Syriza har ikke fået lov til at indføre reformer, der forbedrer befolkningens vilkår – den har kun kunnet afbøde, at det blev værre endnu, sagde han.

Syriza lover at stå fast

I den efterfølgende diskussion medgav Dimitris Tsekeris, at Syriza i februaraftalen med EU var blevet presset tilbage, men han garanterede, at det ikke betød, at Syriza-regeringen har opgivet sin grundlæggende præmis: opgøret med den neoliberale sparepolitik:

– Vi trådte et skridt tilbage fra Thessaloniki-programmet i aftalen med EU i februar. Men ingen skal være i tvivl om, at Syriza vil forsvare sit mandat fra befolkningen, opgøret med sparepolitikken. Hvis det ikke lader sig gøre i forhandlingerne med EU, vil Syriza udskrive valg og søge støtte til et nyt mandat, der fastholder opgøret med neoliberalismen, sagde han.