»EU er ikke perfekt, men er heller ikke et monster«

De er enige. Højrefløjspopulismens fremvækst i verden kræver et modsvar. Kapitalkræfterne skal tøjles. Og der er mange problemer med EU.

Alligevel er de hamrende uenige om, hvilken rolle EU skal spille, hvis venstrefløjspolitik skal gøre sig håb om at stille noget op mod højrefløjens insisteren på, at nationalstaten skal være udgangspunktet for politisk magt i Europa.

I Frankrig går Marine Le Pen fra Front Nationale efter præsidentposten, i Tyskland vinder Alternative für Deutschland terræn, mens Geert Wilders Frihedspartiet står stærkt i Holland. I alle tre lande er der valg i år, pointerer SFs udenrigsordfører Holger K. Nielsen, da han indleder Modkrafts debatarrangement om venstrefløjens forhold til EU om eftermiddagen den 17. januar.

Debatten står her mellem Holger K. Nielsen og Enhedslistens Søren Søndergaard, men blev allerede indledt af den tidligere SF-formand i begyndelsen af januar i et indlæg hos Information, hvor han beskylder netop Enhedslisten for at stå side om side med de nævnte højrefløjspartier i EU-spørgsmålet.

Læs også: »Tysk redaktør: Her er den parlamentariske stedfortrædder for Pegida«

EU en kampplads

Situationen i Europa er ustabil, slår SF'eren indledningsvis fast over for moddebattøren.

- Meget falder fra hinanden. I det perspektiv er det mærkeligt, at Enhedslisten insisterer på at få Danmark ud af EU og klapper i hænderne over Brexit, siger han til Søndergaard og de over 100 fremmødte i salen hos Dansk El Forbund på Nørrebro.

Ifølge Holger K. Nielsen er EU kamppladsen, venstrefløjen bliver nødt til at engagere sig i, for at holde højrefløjen skak og få gennemført grøn og venstreorienteret politik.

- EU er ikke perfekt, men er heller ikke et monster.

Men det er alt for abstrakt et udgangspunkt for EU-debatten, mener Søren Søndergaard, der udover at være MFer også har siddet i Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Han insisterer derfor på at starte med et konkret eksempel:

»Højrefløjen er stærk pga. EU«

- Grækenland er et eksempel på et land med en venstreorienteret regering. Men der skete det, at den ikke kunne føre sin egen politik, men måtte fortsætte EU's nedskæringspolitik, siger han med henvisning til Syriza-koalitionen med Alexis Tsipras i spidsen.

Efter at have vundet magten udskrev Tsipras folkeafstemning om, hvorvidt man skulle efterfølge långiveres krav til reformer og besparelser til gengæld for ikke at trække tæppet væk under græsk økonomi. Det var blandt andet lånebetingelser fra EU. Det blev et nej til långivernes krav.

- Men EU truede med at lukke for kassen og lukke Grækenland ned. Den græske regering bøjede sig. Siden da gik det ned ad bakke med opbakningen til venstrefløjen. Det samme ser vi nu i Portugal, hvor beskeden lyder, at man ikke kan leve op til valgløfter, hvis ikke man melder sig ud af EU og Euroen, siger Søren Søndergaard.

Han henviser til, at højrefløjen i Grækenland igen har fået vind i sejlene, efter Syriza blandt andet har gennemført pensionsnedskæringer.

Læs også: »Tidligere Syriza-medlem: Syriza-regeringen er på kollisionskurs med sit eget vælgergrundlag« 

- Den yderste højrefløj står stærkt på grund af den politik, EU har ført. Det er nedskæringerne, der har skabt den stigende højrefløjspopulisme og nationalisme. EU har ansvaret. EU er ikke bolværket mod højredrejningen, siger Søndergaard og slutter sin indledende tale:

- Har man en reel ambition om samfundsforandringer, kræver det derfor et brud med EU, mener han.

»Fjenden er kapitalen«

Holger K. Nielsen medgiver Søndergaard, at »EU spillede ikke nogen køn rolle« i forbindelse med udviklingen i Grækenland efter valget i 2015.

- Men Grækenland skulle aldrig have været med i Euroen til at begynde med. Og skurkene er Tyskland, de tyske banker og kapitalmarkedet. Og dem kan man ikke forlade ved at forlade EU. Kapitalmarkedet kender ingen grænser. Skal de tæmmes, må der være internationale institutioner som EU, mener Holger K. Nielsen.

Han hæfter sig ved det billede, Søren Søndergaard bruger til at beskrive EU i øjeblikket: Et skib uden kaptajn.

- Skal vi finde en kaptajn, eller ladet det synke? Vi skal finde en kaptajn. Det er det eneste anstændige. 

Holger K. Nielsen mener, Enhedslisten har en alt for endimensionel opfattelse af EU-samarbejdet. Han henviser til, at Margrethe Vestager som EU-kommissær har sendt skatteregninger på milliarder til Apple og sørget for, at  andre multinationale selskaber bliver kigget efter i kortene for skattesnyd.

- EU er også en progressiv aktør på klimaområdet i forhold til Asien og USA. Ikke alt er neoliberalt. Det ligger et stede midt imellem. Så lad os få en mere nuanceret debat.

»En myte at vi bare vil ud«

Søren Søndergaard påpeger, at Enhedslisten hjertens gerne deltager i tiltag, der kan forbedre EU for venstrefløjen.

- Det er en myte, at vi bare vil ud. Så længe der er et EU, arbejder vi også for forbedringer. Forbedringer ved den mindste forringelse.

Læs også Pelle Dragsteds blogs om debatten på Modkraft: »Holgers mærkelige verden« og »EU-debatten er ikke binær, Holger«

Men Søren Søndergaard mener, Lissabon-traktaten sætter hensynet til EU's indre marked før for eksempel respekten for lokale overenskomster. Det er en forhindring i kampen mod social dumping, mener han.

- Og vi kan ikke forbyde hestetransport på otte timer, fordi det er brud med varers fri bevægelighed, siger Søndergaard og tilføjer:

- Vi kan ikke styrke europæisk demokrati ved at svække landes demokrati, siger han.

Debatten rokker dog ikke ved de to partiers grundlæggende uenighed.

- Enhedslisten vil gerne EU's sammenbrud. Det vil SF ikke. Du opnår intet ved at melde dig ud af EU, slutter Holger K. Nielsen af.