Menneskeliv betyder ikke meget i storpolitik. Derfor har de kurdiske styrker i Kobanê først for alvor fået hjælp i de sidste dage. NATO's hensyn til sit misilforsvar i Tyrkiet har overskygget menneskeliv.
Efter ugers brutale angreb fra IS, er der hjælp på vej til forsvarsstyrkerne og befolkningen i Kobanê. Muligheden for, at demokrati og frihed kan sejre over fascisme, er inden for rækkevidde. Men hvorfor har det varet så længe, før der kom støtte?
Svaret kan findes i den tyrkiske regerings modvilje mod de kurdiske selvstyreområder og i Tyrkiets rolle som en vigtig NATO-allieret for Danmark og USA.
Kobanês evne til at holde stand og tiltagende politiske protester over hele verden, har nu fået amerikanerne til at kaste våben og nødhjælp ned til forsvarsenhederne i Kobanê, som ligger i de kurdiske områder i Syrien.
Samtidig har den tyrkiske regering følt sig presset til, at tillade kurdiske styrker fra Nordirak at komme ind over grænsen og kæmpe mod Islamisk Stat, IS.
Det kan være et afgørende vendepunkt for befolkningen i Kobanê, der har kæmpet en modig og indædt kamp for at forsvare sig mod IS, men desperat har manglet våben og humanitærhjælp.
Forsvaret af Kobanê er et symbolsk vigtigt slag mod IS. Og støtten til Folkets Forsvarsstyrker (YPG) kan blive startskuddet til en styrkelse af de kurdiske selvstyreområder i Syrien af stor betydning i hele regionen.
I Enhedslisten har vi gentagne gange foreslået, at Danmark skulle sende hjælp og våben til Kobanê– lige som Danmark har sendt våben til kurdernes kamp mod IS i Nordirak.
Men gang på gang har udenrigsminister Martin Lidegaard afvist at gøre noget.
På et samråd indkaldt af Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen den 9. oktober sagde udenrigsministeren, at det var for sent at få våben ind, og argumenterede for at det var for usikkert at bevæbne kurderne.
Men forsvarsenhederne i Kobanê har været seje nok til at holde stand mod IS alene. I de seneste uger er der kommet stort fokus på, at der var brug for hjælp. Og det er blevet kendt, at den tyrkiske regering aktivt har forhindret, at der kunne komme hjælp.
FN og Frankrigs præsident François Hollande lagde i sidste uge pres på Tyrkiet for at åbne grænsen og forhindre en humanitær katastrofe.
Men den danske regering har stadig ikke villet kritisere Tyrkiets rolle.
Kobanê ligger tæt ved grænsen til Tyrkiet, og den tyrkiske præsident Erdogan har holdt grænsen lukket, så der hverken kunne komme humanitær hjælp eller våben ind.
Den tyrkiske regering har haft en klar interesse i, at de kurdiske selvstyreområder i Syrien, blev sat ud af spil. Tyrkiet ønsker ikke kurdisk selvstyre i Syrien, og slet ikke inspiration til mere selvstændighed i de kurdiske områder i Tyrkiet.
Den tyrkiske regering har forbudt andre lande at hjælpe og har samtidig set til, mens IS frit har krydset grænsen, solgt olie til finansiering af deres hær gennem Tyrkiet.
Det har været en bevidst strategi fra den tyrkiske regering ikke at røre en finger, mens befolkningen i Kobanê er blevet slagtet. USA og andre NATO-lande har været længe om at træde til, fordi Tyrkiet er et af de mest våbenstærke NATO-lande og en vigtig allieret i Mellemøsten.
NATO har blandt andet et stort missil-program i Tyrkiet. I storpolitik er menneskeliv ikke meget værd.
De kurdiske organisationer i Danmark har taget initiativ til mange demonstrationer og aktiviteter til støtte for Kobanê. Og i Enhedslisten har vi arbejdet tæt sammen med dem.
I starten af oktober havde vi besøg af Salih Muslim, leder af det syrisk-kurdiske socialistparti PYD, der fortalte om situationen i de kurdiske selvstyreområder. I den forbindelse indsamlede Enhedslistens afdelinger 53.500 kroner i solidaritetsstøtte.
Vores ønske har været at støtte forsvarsenhedernes egen kamp mod IS, i stedet for at kaste bomber i Irak. Vi har været i konstant kontakt med PYD, som er det største parti i de kurdiske selvstyreområder i Syrien, og har fået opdateringer fra forsvarsenhederne YPG.
På trods af den politiske usikkerhed i regionen har socialister i de kurdiske selvstyreområder skabt et demokratisk system med inklusion af alle befolkningsgrupper og kvinder. En udvikling, der kan blive en model for fred og stabilitet i hele Mellemøsten.
Og det er der, ifølge Salih Muslim, mange der ikke kan lide. Støtten til kurdernes kamp mod IS handler ikke kun om at stoppe en humanitær katastrofe.
Det handler også om at støtte kammerater, der kæmper for frihed, demokrati og selvbestemmelse.
Eva Flyvholm er folketingskandidat og forsvarspolitisk medarbejder i Enhedslisten
Situationen kort fortalt
Det har Enhedslisten gjort i kampen mod IS
Kom med til demonstration for Kobanê fredag den 24. oktober 2014
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96