Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Kommentar
9. november 2015 - 13:01

Et alternativ til kapitalisme

I det sydlige Mexico gror et alternativt samfund frem som et modsvar til den kapitalistiske udvikling. Det kan vi muligvis lære af i Danmark.

Når øjnene på 21-årsdagen for indgåelsen af frihandelsaftalen NAFTA vendes mod Mexico, ses der umiddelbart et Mexico i økonomisk fremgang og et glansbillede af NAFTA-aftalens succes.

Dette ses bl.a. ifølge undersøgelser foretaget af dagbladet Reforma omkring Mexicos vækst siden NAFTA. Tallene maler et billede af en imponerende vækst, men graver man dybere ned i indholdet omkring disse tal, bliver det dog tydeligt, at det ikke er de mexicanske bønder, der nyder godt af væksten, men at det derimod er de store, transnationale selskaber, der har fået størst økonomisk udbytte af aftalen.

Med NAFTA blev tolden på bl.a. majs og andre kornsorter fjernet, hvilket resulterede i, at især majs blev eksporteret til Mexico fra amerikanske »high-productivity« gårde og store virksomheder, der producerer genmodificerede afgrøder til lave priser.

Det pressede de mexicanske bønder ud i en hård konkurrence med amerikanske virksomheder. Den voldsomme konkurrence pressede kornpriserne drastisk og det stigende fald i landbruget betød, at de mexicanske bønder ikke kunne følge med i den konkurrence, der nu var gjort global.

Den enorme vækst, som Mexico oplevede, er i stedet gået direkte ned i lommen på de store transnationale selskaber, og det har presset de små mexicanske bønder yderligere ud i fattigdom. F.eks. har Mexico mistet 1,3 millioner jobs i landbruget, og 50 procent flere mexicanere i landbrugsområder er blevet fattige bare i de første 10 år efter aftalen, og der ses en voksende ulighed, hvilket organisation Public Citizen har undersøgt.

Der ses yderligere konsekvenser i naturen, hvor 75% af den opdyrkede jord trues af ørkendannelse. Naturen kan heller ikke følge med den økonomiske udvikling.

Et alternativt zapatistisk samfund

En gruppe af oprindelige folk i Mexico, der kalder sig selv zapatister (opkaldt efter folkehelten, Emiliano Zapata fra den mexicanske revolution i 1910-1919), valgte på natten for underskrivelsen af frihandelsaftalen at gøre oprør med den kapitalistiske fremmarch i Mexico.

Zapatisterne så NAFTA-aftalen som et klart symbol på kapitalismen og dens tilsidesættelse af naturen til fordel for ubetinget økonomisk vækst.

De oprettede derfor i stedet egne små landbrugssamfund, hvor de forsøgte at isolere sig fra globaliseringens og kapitalismens konsekvenser. I stedet kæmper gruppen for ret til egen jord, frihed og lighed for oprindelige folk.

Lukkes man ind i en af zapatisternes fem såkaldte caracol’er (der referer til snegle og er et symbol på, at samfundet og beslutningsprocessen gerne må bevæge sig langsomt, modsat den hastige teknologiske udvikling og globaliseringen) opdager man at de fungerer som afgrænsede, administrative centre, hvor beslutningsprocessen finder sted.

I de forskellige caracoler kan man høre historier om den ekstreme fattigdom, folk levede i, før de organiserede sig og skabte en bevægelse op gennem 1980’erne.

Hvor man før arbejdede under slavelignende forhold for store godsejere og virksomheder, ser man bag caracolens mure, at der er sket forbedringer og forsøgt skabt et alternativ til kapitalismen.

Et sted langt ude i Lancandon-junglen har man nu i 20 år dyrket egne afgrøder og oprettet et adminstrativt system, en sundhedssektor og et skolesystem, der ligger langt fra den hverdagskapitalistiske tankegang.

Her vejer deltagelsesdemokrati og samtalen tungt og det mærkes hurtigt i tids-forståelsen.

Det er ikke hurtig økonomisk vækst, der er prioriteret højest, men derimod et stabilt og sundt samfund, hvor alle i de omkringliggende samfund er med.

Zapatisternes små landbrugssamfund er en ny alternativ fortælling og forståelse, som er langt væk fra den hverdagskapitalisme, vi kender herhjemme, hvor ord som konkurrencestat, effektivitet og vækst fylder på TV-skærmen og i den daglige debat.

Et alternativt Danmark

Derfor vil vi afslutningsvist vende blikket indad. Med en stigende ulighed i Danmark og med udsigten til en TTIP-aftale (en frihandelsaftale mellem USA og EU, der forhandles i øjeblikket) vil man se et yderligere indtog af kapitalismen i Europa og Danmark.

I forvejen kan man allerede konstatere, at antallet af fattige er steget med 50 procent i de seneste fem år ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Den relative fattigdom findes primært i Udkantsdanmark. Dette forstærker betydningen af udtrykket »den rådne banan«, der er blevet brugt om Udkantsdanmark.

Det er derfor måske på tide at søge andre alternativer. Måske bør vi som zapatisterne begynde at værne om vores naturressourcer og hylde de mindre landbrug og virksomheder i lokalsamfundene, frem for at ride med på den ideologiske bølge om hurtig og ubetinget økonomisk vækst, som kapitalismen medfører.

Freja Tybirk Kvist og Emma Gintberg er elever  på Krogerup Højskole. De var i Mexico i september og oktober 2015.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce