Erhvervsskolereformen er en skadelig, nyliberal svulst

Jeg er helt på linje med erhvervsskoleelevernes formand, som siger, at evner til digtanalyse ikke siger noget om evner som murer, frisør eller smed.

Når fagbevægelsens ledere bakker op om reformen, så svigter de deres medlemmer og lønarbejdernes interesser, i et misforstået hensyn til en presset regering.

For det første har hele erhvervsuddannelsesområdet været nedprioriteret og haft årlige besparelser siden Lykketoft og Nyrup kom til i 1993.

Politikernes nyliberale løsninger på de nuværende problemer, er skabt af regeringer gennem de sidste 20 år. Det har betydet mange elever i klasserne, aflysninger af timer og et generelt faldende taxametertilskud.

Bizart nok har denne nedgradering været støttet af arbejdsgiverne, som offensivt har bakket op om nedskæringer og besparelser. Tragisk nok ikke modsagt af fagbevægelsen.

For det andet har akademiseringen af uddannelserne gjort det endnu sværere for arbejdernes børn, at tilegne sig viden, fordi hele læringen bygges op om abstrakt læring frakoblet den konkrete virkelighed som flertallet af Danmarks befolkning lever i.

Den adskillelse af håndens og åndens arbejde, som det danske uddannelsessystem har bygget på i mere end 100 år, er blevet voldsomt forstærket de sidste 20 år.

I sin ekstreme udgave er »ansvar for egen læring« symbolet for den virkelighedsfjerne tilgang til håndværk, som akademikerne opfandt i deres studerekammer.

For det tredje har regeringens tvangspolitik – 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse - presset titusinder af unge ind i ungdomsuddannelser, hvor de ikke har motivation til at være.

Kobler man skoletrætte unge, men en stadig mere »skolificeret« tilgang til håndværket, så er det logisk, at læringen udebliver og demotivationen tager til. Og det rammer selvfølgelig de motiverede og skaber dårlig læring for dem.

Dette løses ikke af mere skole, karakterer eller mere rådgivning, men af rigtige job til de unge og en anden læringsproces.

For det fjerde løser reformen ikke det grundlæggende problem med de manglende praktikpladser.

Der har altid manglet praktikpladser, men problemet er vokset, fordi arbejdsgiverne ikke opretter dem. De tager ganske enkelt ikke ansvar for fremtidens arbejdskraft, men tror på at et dekvalificeret arbejdsmarked med sultelønninger, mirakuløst vil frembringe den nødvendige arbejdskraft.

Vi har brug for en lovgivning, hvor arbejdsgiverne tvinges til at ansatte elever, fx én for hver fem svende.

For det femte får erhvervsskoleeleverne ikke bedre undervisning med den nye reform.

Det er samme model som i folkeskolen, hvor lærerne skal arbejde mere og forberede sig mindre. Det skaber jo ikke kvalitet, men snarere pølsefabrik og ensretning.

Og det er jo det modsatte, som der er brug for i værkstedet og den praktiske læring. Hvis man ville løfte niveauet konkret til gavn for elever og lærlinge, så skal der flere praktiktimer og flere faglærte til at undervise, ikke flere akademiske foredrag.

Selvfølgelig kan det opfattes som forbedringer, når et ødelagt system får opmærksomhed og løfter om bedre tider. Men de konkrete tiltag peger kun på en forstærkelse af de nyliberale udviklinger, som har dekvalificeret den danske faglærte arbejdskraft.

Og desværre kan den akademiske tilgang kun forværre udskillelsen og stigmatiseringen af alle de titusinder af unge, som fravælges på grund af karakterer og skoletræthed.

PS Jeg er ikke modstander af hverken bøger, dansk, matematik eller andre færdigheder. Jeg ønsker at flest muligt skal lære det. Og selvfølgelig skal en HK’er kunne læse og skrive. Og naturligvis er det godt, at der er kommet muligheder for, at HK’ere kan læse vide og få en eksamen svarende til gymnasiet.

Men det betyder desværre ikke, at alle de andre grundlæggende problemer eller dårligdomme i erhvervsuddannelsessystem og reformen forsvinder af den grund.

Jakob Nerup er uddannet maskinarbejder. Han arbejder nu som faglig sekretær i HK