Er du i tvivl om, hvad eller hvorvidt du skal stemme ved folkeafstemning om retsforbehold? En række Modkraft-indlæg forsøger at hjælpe dig på vej. Betegner du dig selv som socialist, kommer du ikke nødvendigvis nærmere et svar.
Ved du ikke, hvad du skal stemme på torsdag. Eller om du overhovedet skal begive dig til stemmeboksen?
En række Modkraft-bloggere og -debatører fra den parlamentariske venstrefløj har den sidste tid forsøgt at argumentere for, hvorfor et ’ja’ eller ’nej’ til folkeafstemningen om afskaffelsen af retsforbeholdet den 3. december er det rigtige - ud fra venstrefløjens perspektiv.
Måske kan de hjælpe dig på vej til en endelig beslutning. Men hvis man håber, at det er en hjælp, hvis man opfatter sig som socialist, kan man godt tro om igen.
Blandt andet har Enhedslistens (nej-parti) Pernille Skipper, der er retsordfører i folketingsgruppen, og det tidligere folketingsmedlem for SF (ja-parti) Leif Hermann begge brugt begrundelsen, at de stemmer henholdsvis ’nej’ og ’ja’, fordi de er socialister.
Læs Pernille Skippers blogindlæg »Jeg stemmer nej, fordi jeg er socialist«
Læs Leif Hermanns blogindlæg »Derfor stemmer jeg ja som socialist«
Pernille Skipper frygter, at et ‘ja’ betyder, at befolkningen bliver frarøvet selvbestemmelse og mulighed for at blive hørt ved folkeafstemninger, når der i fremtiden vedtages regler i EU.
Et ’ja’ vil også være et ja til de 22 retsakter, som er aftalt af partierne bag folkeafstemningen.
Ved et ja til at afskaffe forbeholdet til fordel for en tilvalgsordning, beslutter Folketinget i fremtiden stadig, hvilke EU-retsakter, Danmark ønsker at være en del af.
Men fremtidige tilvalg af retsakter kan ikke fortrydes eller gøres om, selvom befolkningen ønsker det og Folketingets sammensætning skulle se helt anderledes ud.
»Der vil altså ikke komme flere folkeafstemninger. Heller ikke selvom det skulle dreje sig om ændringer i ligestillingen mellem fædre og mødre, kriminel lavalder eller andet. Og vi kan ikke fortryde igen. En afskaffelse af retsforbeholdet betyder derfor også, at vi ikke kan vælge nye politikere, hvis vi ønsker en anden politik – fordi suverænitet er overført fra Folketinget til EU,« skriver Pernille Skipper.
Hendes ‘nej’ bakkes op af folketings- og parti kollega Pelle Dragsted, der på sin facebook-profil understreger afstemningens mange hypotetiske konsekvenser:
»For afstemningen den 3. december handler ikke bare om 22 retsakter. Den handler om et ukendt antal retsakter, der vil komme i de næste 5-10-20 år.«
På ja-siden mener Leif Hermann ikke, at udmeldelse af EU er »gangbar politik«. Han påpeger, at Europaparlamentet med tiden har fået større indflydelse, ligesom »suverænitetsbegrebet forstået som staten som højeste retsmagt i forhold til borgerne lidt efter lidt mistet meget af sin betydning.«
Derfor skal kritikken af det kapitalistiske samfund fremføres via ligesindede politiske partier i medlemslandene i EU, mener Leif Hermann.
»Vejen til de grundlæggende samfundsforandringer går, om vi vil det eller ej, gennem samarbejdet med de partier og bevægelser, der befinder sig i den nærmeste politiske arena. Og den er for Danmarks vedkommende i dag ubestrideligt EU,« skriver han.
For SF’eren Leif Donbæk Thomsen vil et ’ja’ betyde, at der kan skabes »flest mulige« og »gode« arbejdspladser.
»For mig er der ingen tvivl om, at et Ja vil være til fordel for dansk fagbevægelse og deres muligheder for at inddrive gæld, deres muligheder for at bekæmpe plattenslagere og deres muligheder for at arbejde på tværs af grænserne. Det er blevet påpeget, at det ikke vil revolutionere indsatsen, og det er jeg enig i. Det vil, som Claus Jensen (formand for Dansk Metal, red.) siger, være flere gode værktøjer i kampen imod social dumping, dårlige arbejdspladser og unfair konkurrence, og det er godt nok for mig.« skriver han i sin blog.
Læs Leif Donbæks blogindlæg »Hvorfor Ja«
Leif Donbæk Thomsen understreger, at han ikke frygter fremtidige konsekvenser og fremtidige tilvalg af retsakter:
»Men det handler også om, at jeg grundlæggende stoler på politikerne. Jeg er ikke bange for at give Christiansborg muligheden for at vælge på mine vegne.«
Enhedslistens Jakob Lindblom er netop bange for fremtidige tilvalg.
»Lad mig tage et konkret eksempel. Da Lars Løkke sidst var statsminister sænkede han den kriminelle lavalder til 14 år. Året efter hævede SRF regeringen den tilbage til 15. Dette havde ikke været muligt, hvis det var sket via EU-tilvalgsordningen. Og det er ikke et urealistisk scenarie, at den slags fremover bliver EU-lovgivning,« skriver han i sin blog.
Læs Jakob Lindbloms blogindlæg »Derfor NEJ!«
Medlem af Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari, mener, at et ’ja’ vil ændre demokratiets spilleregler i Danmark.
»Vi skal gøre det klart, at en tilvalgsordning er en decideret afskaffelse af retsforbeholdet og ikke et 'retsforbehold-light'. At ja-partierne med en tilvalgsordning giver sig selv en blankocheck til at sende retspolitikken til Bruxelles, stykke for stykke. Vi skal gøre det klart, at en afskaffelse betyder en svækkelse af vores retssikkerhed og demokrati.«
Mads Wilmann kritiserer i sin blog, på trods af selv at være medlem af Enhedslisten, partiets nej-position for at lukke af for en reel diskussion af, hvad et ‘ja’ kan have af eventuelle positive konsekvenser.
»Jeg savner en fordomsfri debat i egne rækker. Hvis man fra partifæller skal høre på, at man ikke kan være demokrat eller socialist (og det har jeg hørt eksempler på), fordi man ønsker en konkret stillingtagen til EU-spørgsmål fra sag til sag, så er der nok nogle af de selvsamme folk, der på et tidspunkt bliver trætte og finder et andet sted at være aktiv.«
Europol, børnelokkere, parallelaftaler og flygtninge er ikke nævnt i denne artikel. Vil du læse mere om partiernes kampagner på disse områder, giver Leif Donbæk denne introduktion til det, han kalder »mere eller mindre misvisende påstande« fremført i valgkampen.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96