Annonce

Prisoverrækkelse
6. januar 2015 - 9:08

Er der plads til transpersoner til AXGIL GayGalla?

Initiativtagerne til kampagnen mod Sundhedsstyrelsens retningslinjer på transområdet er nomineret til Axgil GayGallas aktivistpris. Kampagnens talspersoner Elvin Pedersen-Nielsen og Chris Magnild, forklarer i dette åbne brev, hvorfor de afviser nomineringen.

Den 4. februar afholdes den årlige AXGIL GayGalla, en begivenhed, der hylder “personer, organisationer og virksomheder der er med til at skabe bedre livsvilkår for LGBT-personer eller er med til at skabe liv og indhold i Danmarks LGBT-miljø”.

Vi blev i november måned informeret om, at vi på baggrund af arbejdet med "var nominerede til Axgils aktivistpris.

Vi blev naturligvis glade for anerkendelsen, støtten og opbakningen, som denne pris må siges at være et udtryk for. Det betyder meget at blive værdsat for det arbejde, man gør. Alligevel valgte vi, efter lang tids overvejelse, at takke nej til nomineringen.

Læs mere om Axgil GayGalla her

Læs mere om kampagnen "Til kamp for informeret samtykke" her

Læs mere i artiklen "Stormløb mod Sundhedsstyrelsens nye retningslinier for transkønnede" hos Modkraft.dk her

Transfobi til Axgil Galla

Sidste år var vi begge med til AXGIL GayGalla, og det viste sig at blive en grundlæggende ubehagelig oplevelse. Aftenens to værter - en cismand og en ciskvinde1 – benyttede sig flere gange af transfobiske og kønsstereotype jokes, bl.a. blev et af underholdningsindslagene introduceret med sætningen “her kommer der et kor - og de er faktisk “rigtige kvinder”.

Ud over værterne var komikeren Lars Hjortshøj inviteret til at underholde. Vores oplevelse var i den sammenhæng, at han fra en heteroseksuel og ciskønnet position gjorde grin med LGBT-personer.

Lars Hjorthøj underholdt nemlig med præcis den type undertrykkende kommentarer, man møder i samfundet, hvis man ikke passer ind i kønsstereotyperne. Af indlysende årsager var det derfor ikke særlig underholdende.

Humor kan være befriende og endda fungere som et virkemiddel - men når der bliver grinet på de forkerte præmisser, så har det den modsatte effekt.

Som transpersoner kæmper vi dagligt med at skabe plads til vores identiteter i en verden, der er skabt til andre kroppe end vores. Set i lyset af transfobiske samfundsstrukturer og de basale rettigheder, som vi ironisk nok er nominerede for at kæmpe for, så er det svært at finde overskuddet til at finde rammerne for Axgil Galla fest særligt ”sjove”.

Gallashowet havde desuden et stort fokus på russiske LGBT-personers vilkår. Det var et relevant emne at tage op, men igen blev det gjort på en måde, så der blev gjort grin med dem det handlede om. Der blev brugt utroligt meget energi på at opstille kulturelle stereotyper, hvor en privilegeret vestlig kultur latterliggjorde en øst-europæisk kultur. Dette skabte et rum, hvor udgangspunktet var hvidt og vestligt, og hvor man var enige om, at man kan grine af de ”andre”. En sådan tilgang er med til at fastholde kulturelle stereotyper og en racistisk kultur i LGBT-miljøet, ikke mindst fordi den ekskluderer de LGBT-personer, der oplever racialiseres som ikke-hvide.2

Afslutningsvis kan det nævnes, at med billetpriser på over 400 kr, så kan det aldrig blive et rum for ”alle LGBT-personer” - det bliver et rum for dem, der har råd.

LG-rum

AXGIL GayGalla skriver på deres hjemmeside, at:

”... AXGIL GayGalla skal være inklusiv og favne bredt, og skal være et arrangement for både homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede personer, unge så vel som ældre. Og det skal anerkende det arbejde der gøres i LGBT-miljøet i hele Danmark.”

Vores oplevelse af sidste års AXGIL GayGalla, ser vi som symptomatisk for, hvordan der ofte bliver skabt LGBT rum, som i praksis blot er et LG rum – altså et rum udelukkende for gays and lesbians. Vi oplever, at organisationer, barer, cafeer og nyhedsbreve, der i mange år udelukkende har været for homoseksuelle, er begyndt at reklamere med også at være “trans-inkluderende”.

Selvom man skriver, at man byder transpersoner velkommen, så laves der ikke om på rummenes grundlæggende præmisser og strukturer, som er cis-heteronormative og bygger på en stereotyp og binær kønsforståelse. Dette kommer fx til udtryk ved, at man gør nar af dem, der udtrykker deres køn anderledes end normen og samtidig forventer, at de selv finder dette underholdende.

Det samme gør sig i øvrigt gældende når de selvsamme rum gerne vil være inkluderende over for LGBT-personer med etnisk minoritetsbaggrund – man vil gerne signalere åbenhed, men det er åbenhed på majoritetens præmisser. Man vil gerne hjælpe russiske LGBT-personer – men man vil ikke gøre op med racistiske stereotyper om østeuropæere.

Men det er ikke nok at sige, at man er inkluderende over for transpersoner og husker ”T’et”. Det er heller ikke nok at nominere transpersoner og transaktivisme til priser. Så længe præmisserne for en LGBT-bevægelse handler inden for de samme (kønnede) strukturer, som undertrykker transpersoner, så bliver en nominering blot en overfladisk gestus uden reelt indhold. Der bliver ikke reelt skabt nye inkluderende rum- det ser bare flottere og mere mangfoldigt ud på overfladen.

Nej tak

Oplevelsen af undertrykkelse og usynliggørelse, man som transperson møder på gaden, hos sundhedsvæsenet og på arbejdet, mødte vi også til AXGIL GayGalla. Derfor kan vi ikke se os selv indgå i et sådant arrangement, og derfor takker vi nej til nomineringen.

Den kampagne, som vi blev nomineret på baggrund af, arbejder ud fra den overbevisning, at ingen er lige, før alle er lige. Vi kritiserer Sundhedsstyrelsen for at usynliggøre og undertrykke visse transkønnede identiteter ved at presse os ned i cis-heteronormative strukturer - og nægte os behandling, når vi ikke lever op til dette kønssyn. Derfor er vores mål først nået når alle, der identificerer sig inden for LGBT-begrebet, behandles lige.

Derudover har vi ikke lyst til at indgå i rum, der siger, at de inkluderer transpersoner, når dette faktisk ikke er tilfældet. Reel inklusion betyder mere end en nominering og en tekst på en hjemmeside. Reel inklusion betyder, at de rum man skaber, formes på en måde, der ikke kun er trygge for flertallet (I dette tilfælde ciskønnede homoseksuelle), men for alle. Som et minimum betyder det, at man som transperson ikke skal stå til måls for dumme jokes og usynliggørelse i disse rum. 

Som det er nu, er AXGIL GayGalla ikke et rum, der kan inkludere transpersoner. Det er rum, der er skabt for, og af homoseksuelle og vestlige cispersoner med økonomiske privilegier. 

Vores holdning er ikke et udtryk for, at vi mener, at AXGIL GayGalla bør afskaffes, eller at man som homoseksuel ikke må have en fest, hvor man fejrer sig selv. Man må meget gerne have en fest. Alt det man vil. Man skal bare være opmærksom på, hvem festen inkluderer og hvem, den ekskluderer. En fest som AXGIL GayGalla inkluderer allerede privilegerede cispersoner. Og hvis man ønsker også at inkludere T’et i LGBT, kræver det en grundlæggende ændring af konceptet.

Det er vigtigt for os at pointere, at disse holdninger er vores personlige holdninger. Det er ikke nødvendigvis holdninger, der er gældende for alle parter bag “Til Kamp for Informeret Samtykke”. Det er os som talspersoner, der siger nej tak til nomineringen og ikke kampagnen.

Chris Magnild og Elvin Pedersen-Nielsen er transaktivister og talspersoner for “Til Kamp for Informeret Samtykke” 

1 Cismand og ciskvinde betyder, at man identificerer sig med det køn, som man blev tilskrevet ved fødselen.

2 Racialisering betegner en proces, hvor race bliver gjort til en betydningsfuld kategori. Dette sker bl.a. gennem kulturelle processer, som indebærer, at nogle (ikke-hvide) mennesker bliver forstået som tilhørende en homogen gruppe af ’Andre’, med specifikke (negativt ladede) karaktertræk.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce