Enhedslistens norske søsterparti sværger demokratiet troskab

Det norske venstrefløjsparti Rødt holdt landsmøde i weekenden den 9.-11. maj, hvor en revidering af partiets principprogram blev vedtaget.

I det nye program slås det fast, at en socialistisk revolution kræver demokratisk forankring hos flertallet og skal bekræftes igennem folkeafstemning og fri valg.

Forud for beslutningen havde de delegerede på mødet en stor debat om flere forskellige ændringsforslag og det endelige resultat blev en sammenskrivning, som bygger bro mellem de forskellige fløje i partiet.

– Dette er et program som peger fremad og ikke tilbage. Det er krystalklart, at den socialistiske revolution skal foregår demokratisk ligesom den fjerner flere uklare formuleringer. Vi står fast på den almindelige stemmeret, at valg til politiske organer er en selvfølge, og at vi vil udvide demokratiet – ikke reducere det, som vi er blevet beskyldt for. Efter dette kan ingen påstå, at Rødt har et uklart syn på demokrati, siger partiets formand Bjørnar Moxnes i en pressemeddelelse.  

Besøg Rødts hjemmeside om landsmødet 2014 her.

66 mod 67 stemmer

Rødt er ikke repræsenteret i Stortinget og fik blot 1,1% af stemmerne ved det seneste valg i efteråret 2013 – en tilbagegang fra det forrige valg, hvor partiet fik 1,3 procent.

For at vende udviklingen var det derfor vigtigt for både medlemmer og ledelse, at fjerne det i medierne skabte billede af at det lille venstrefløjsparti er udemokratisk og ønsker at tage magten ved en voldelig revolution.

Så selvom Rødt – der er Enhedslistens søsterparti – kun skulle reviderer et enkelt kapitel i partiets program, så dominerede emnet alligevel landsmødet.

Flere forslag og et hav af ændringsforslag var kommet ind.

Det afgørende valg endte med at stå mellem to forslag fra principprogramkomitteen, »Hvorfor socialisme?«, og et forslag med titlen »En fremtid fri og grøn«.

En enkelt stemme adskilte de to forslag ved afstemningen, hvor stemmerne var 66 mod 67.

Fredelig revolution

I debatterne var der enighed om, at partiet fortsat skal arbejde for et klasseløst samfund, men ikke alle mente, at der skal stå at »det er dette Karl Marx kaldte kommunisme« i den nye udgave af principprogrammet.

Et af argumenterne for ikke at have kommunismen med er, at det er et negativt ladet ord, som mange kan eller vil opfatte forkert.

Sætningen om kommunismen endte med at komme med, men sammenlignet med det tidligere program står der nu mindre om kommunisme direkte.

Desuden blev formuleringen »en socialistisk revolution vil ikke kunne sejre uden at borgerskabet afvæbnes og folket tager kontrol over militærmagten« slettet til fordel for den blødere »Rødt vil at en revolution skal være demokratisk forankret og fredelig.«

Og så er der tilføjet en formulering om »at bevare freden er en forudsætning for at kunne bygge socialisme«. Dog med følgende forbehold: »Rødt mener, at der er mange erfaringer som tilsiger at modkrafterne ikke vil acceptere en folkelig og demokratisk magtovertagelse, men vil bruge uacceptable midler for at standse denne. Dette vil gøre det nødvendig at forsvare folkeviljen«.

Der blev også tilføjet et underkapitel om grøn socialisme, og så står der, at revolution er en videreførelse af arbejderkamp.

Principprogrammet har grundlæggende et alsidigt syn på socialisme: »Der findes ikke en færdig defineret og fastlagt socialisme, men en mangfoldighed af socialistiske ideer og modeller i kontinuerlig samspil og konflikt med hverandre«.

Inspireret af Enhedslisten i Danmark blev det samtidig enstemmigt vedtaget, at socialisme og valg hænger sammen: »Fordi demokratisk forankring er afgørende må flertallets støtte bekræftes, enten gennem demokratiske folkeafstemninger eller frie valg,« som det hedder.

Programkomiteen har annonceret, at man har renskrevet og vil offentliggøre det nye kapital snarest og desuden løbende vil bringe citater på Rødts facebook-side.

Modkraft bringer det reviderede afsnit af principprogramet i sin helhed så snart det er færdigt. 

Besøg Rødt på facebook her.

Ung ledelse vil modernisere

Rødt blev stiftet i 2007 som en sammenslutning af Rød Valgalliance (RV) og Arbejdernes Kommunistiske Parti (AKP) og Rød Ungdom, der indtil da fungerede som ungdomsparti for både RV og AKP.

Selvom Rødt er vokset ud af forskellige partier, er partiet dog ikke er præget af skarpe ideologiske modsætninger.

Traditionelt har den yderste venstrefløj i Norge været præget af maoisme og generationsforskellen i Rødt fremstår som den største skillelinje i partiet.

Rødt er et parti præget af to generationer: 68'erne og de unge, hvor midtergenerationen, ligesom på den danske venstrefløj, mangler.

Ledelsen af Rødt er domineret af den yngre generation, der ønsker en modernisering, samtidig med at man bevarer principperne.

Principper vs. principprogram

Debatten på landsmødet handlede i det hele taget mere om sprogbrug end om konkrete politiske forskelle.

De to ting hænger selvfølgelig sammen, men de to principprogramforslag var ikke grundlæggende forskellige.

Forslagsstillerne vil alle have et revolutionært program, og debatten kom derfor til at handle om, hvordan man beskriver revolutionen.

– Jeg vil sige at principprogramkommitteen næsten har virket lidt som en essaykonkurrence. Der lå to forslag til principprogram som var meget ens. Et af de mest ekstreme fællestræk var, hvor godt skrevne de var, siger John Salte, der er nyt medlem af Rødt og tidligere medlem af SV.

– Jeg tror ikke, man vinder valg på at have et godt principprogram, jeg tror, man vinder ved at have gode principper. Jeg tror, at hvis man får en valgkamp som den forrige, hvor der kom stort fokus på uheldige formuleringer i vores principprogram, så kan man tabe valget på det og miste opbakning i befolkningen, mener han.

Fornyelse betyder ikke højredrejning

Seher Aydar, der er tidligere leder af Rød Ungdom, mener at partiet skal tilpasse sig den tid, man lever i, men det er ikke ensbetydende med, at man skal give principperne fra sig.

– Fornyelse betyder ikke, at man skal gå til højre, eller at man skal slutte med at have de rigtige principper. Fornyelse handler om, at samfundet forandrer sig. Hvis det at være et folkeligt revolutionært parti ikke forandrer sig, så er du ikke i takt med befolkningen. Forandring betyder ikke, at du skal gå til højre, forandring betyder, at du skal være i takt med folk, siger Seher Aydar.

– Hvis befolkningen går til højre er dit job ikke at være populistisk, men at følge med i hvad der sker. Det handler ikke om at bevæge sig til højre eller venstre, alt efter hvordan bølgerne går. Det handler om at se og læse udviklingen i samfundet og lave politik ud fra det. Og så er det principperne, man har til grund. Principper om frihed, fællesskab, fred og kvindefrigørelse. Disse principper må være grundlaget, uanset hvad der sker i samfundet. Det er det, der er spændende.

– Jeg tror, det er vigtigt, at vi holder fast i vores principper, for der er en grund til, at folk melder sig ind hos os. Nogle af dem, der kommer eksempelvis fra SV, har forskellige perspektiver. Jeg tror, det er sundt, at vi får nye perspektiver, og det kan hænde, at vi må se på vores principper på ny, men så må det ske gennem diskussioner. At vi har fået nye medlemmer kan gøre, at vi forandres lidt, men ikke nødvendigvis på en negativ måde, siger Seher Aydar.

Færre stemmer, men flere medlemmer

Landsmødet bliver afholdt meget tæt på Stortinget, og her vil Rødt ind, når der er valg igen i 2017.

Og selvom Rødt gik tilbage ved det seneste valg, så fik partiet dagene efter valgnederlaget flere nye medlemmer.

– Det at få alle de nye medlemmer var et vældig godt signal om, at noget af det, vi har gjort, er rigtigt. Jeg mener, at det handler om, at noget af den fornyelse, vi har, er rigtig. Der er sikkert nogen, som ikke vil være enige i det, men jeg mener at det med partikulturen, det med at prioritere tydeligt, det med at være mere åbne og inkluderende, det er det, som gør at flere føler, at de kan være med i Rødt, siger Marie Sneve Martinussen, næstformand i Rødt.

– Derfor har vi fået en hovedopgave nu, og det er at bygge organisationen, mener hun og afviser, at der er uenighed i partiet om de grundlæggende principper.

– Vores principper om at arbejde for et klasseløst samfund og kontrol over økonomien er vældig vigtige, og at det er vigtigt med et miljøperspektiv i socialismen, siger næstformanden.

Kritisk pressedækning

Op til landsmødet havde de borgelige norske medier sat fokus på Rødts påståede voldelige tilbøjeligheder – på grund af kravet om en revolution – mens venstrefløjsavisen Klassekampen beskrev partiet som splittet i et generationsopgør.

Desuden slog sidstnævnte avis på de uklarheder, som særligt programforslaget »En fremtid fri og grøn« indeholdt angående Rødts bud på socialisme samt forholdet til demokrati og vold. 

Et eksempel var sætningen »Folk spørger ofte om det (efter revolutionen, red.) vil være som i dag – mange politiske partier, frie valg og et storting. Måske. Men det vil næppe være de politiske partier, vi har i dag (heller ikke Rødt), og de vil nok ikke arbejde på samme måde. Skal vi have et Storting – eller er det bedre med mange småting? Kun fremtiden vil vise det«.

Læs kommentaren »Væpna revolusjon i Rødts programdebatt« hos Radikal Portal.

Læs kommentaren »Rød fantasi« hos Dagbladet.

Læs leder i Klassekampen ''Rødt-strid''.

Men selvom generationselementet var tydeligt på landsmødet, og partiet både før og efter landsmødet er domineret af den yngre generation, så anerkender medlemmer, at den ældre generation er altafgørende for, at Rødt eksisterer og fungerer som parti.

Det fortæller Erik Næss, der er redaktør på tidsskriftet Rødt og forlaget Rødt.

– Mit indtryk af landsmødet er, at det genspejler partiet. At det er blevet vanskeliggjort af artikler i avisen Klassekampen, om at partiet er delt mellem de gamle og de unge, hvor jeg som gammel er gammel uddateret, og at vi er voldsomantikere, siger Erik Næss.

– Der er uenigheder, men det er sådan, at de to forslag til program, som blev sat op imod hinanden, har vældig meget tilfælles. Så delte salen sig på midten, og det forslag, som Ronny Kjelsberg har lavet et første udkast af, fik en stemme mere, mener han.

– Det er vældig fint, jeg stemte for det andet forslag og tabte. Jeg bliver ikke sur, mange af os bliver ikke sure. Det er fint at ungdommen er i flertal. Det stiller krav til dem om, at forene sig og trække forslaget til venstre, og det bliver trukket til venstre, siger Erik Næss.

Læs leder i klassekampen »Et skritt fram«.

Asger Hougaard deltog på Rødts landsmøde i Oslo som repræsentant for Enhedslisten (artiklen er redigeret af Rune Eltard-Sørensen).