Den parlamentariske situation, hvor Enhedslisten nu står uden for afgørende indflydelse, giver partiet mulighed for at omdanne sig til et lokalt græsrodsparti, der støtter de sociale bevægelser. Første skridt kan tages på årsmødet i september.
Efter en periode hvor Enhedslistens mandater var afgørende for regeringens dannelse og eksistens, er partiet nu igen uden parlamentarisk rolle.
Der har ganske vist været talt en del om at danne et »socialpolitiske flertal« med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, men den mulighed har Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, i praksis afskrevet for nylig.
Hvad skal de 14 mandater og det store sekretariat i Folketinget så lave i den kommende periode, hvor ingen efterspørger mandaterne i parlamentet, og ingen journalister interesserer sig for partiet i medierne?
Partiets folk på Borgen må selvfølgelig i begrænset omfang følge med i det politiske spil og forsøge at komme med forslag, planer, spørgsmål og forespørgsler, men hvorfor skulle de dovne journalister tage notits af en gruppe, der absolut ingen parlamentarisk rolle spiller længere?
Hvis det ikke er på Christiansborg Enhedslisten kan føre sig frem de næste mange år, hvor er det så?
De politiske græsrodsbevægelser bærer en væsentlig del af debatten og opmærksomheden om vigtige samfundsspørgsmål: skifergas, klima, grænseværdier for gift i fødevarer, kosmetik og legetøj, hjælp til asylopholdere, udemokratiske handelsaftaler og mange andre emner. Alle steder er der uden tvivl brug for flere aktive og ofte også mere ekspertise til at matche magthavernes dagsordener.
Hertil kommer de store befolkningsgrupper, som ikke er på det stressede arbejdsmarked, såsom arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, flexjobbere, invalidepensionister m.fl., som lige nu ikke har særligt stærke talerør i en debat, der mest af alt ser ud til at have karakter hetz mod dem.
Der er afgjort behov for nye og stærkere talerør for disse grupper, som Mette Frederiksen med sin udtalelse om, at Socialdemokraterne er et »arbejdspladsparti«, netop har slået hånden helt af.
Enhedslistens partiafdelinger må tage denne udfordring op og i højere grad end nu fungere udadrettet mod lokalområdet. Der bør i hver kommune eksistere en lokalorganisering, der fokuserer på de arbejdsløses m.v. forhold og relevante miljøspørgsmål.
Det er også her de 30-35 fuldtidsansatte, folketingsmedlemmer og sekretærer, på Borgen kommer ind i billedet: De skal – med højde for de formelle regler for deres aktiviteter - ud i marken og være med til at opbygge og styrke de bevægelser, som på længere sigt skal være med til at ændre den blå politik som SD-Venstre alliancen vil køre fremover.
Der bør tages initiativ til græsrodsbevægelser på de nævnte områder i de kommuner, hvor de ikke findes i forvejen.
Både folketingsmedlemmer og ansatte har overblik over de muligheder som en lokal organisering kan skabe i forbindelse med byråd og den lokale presse.
De nye organiseringer skal fortsat være partipolitisk neutrale, men det vil sikkert være hjælpsomt med professionel støtte og informationssøgning der kan skærpe bevægelsens dagsordener i den offentlige debat på i første omgang lokal basis.
Alternativet fik på et tåget program ni folketingsmandater på en idé om at medlemmerne selv skulle udvikle politikken, og at der er behov for et modspil til den politiske elite, som kun kan se »den nødvendige politik.«
En strategisk omstilling til aktivt »græsrodsparti« må være Enhedslistens svar på den nuværende, tilsyneladende ret sorte politiske situation her i landet.
Johan Keller er medlemmer af Enhedslisten Gladsaxe
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96