Fem enhedslistenmedlemmer har på Modkraft kritiseret Enhedslisten for ikke at have en klasseanalyse og kriseforståelse. Men kan det lade sig gøre uden at de marxistiske grundbegreber er i orden?
Efter at have læst De 5 enhedslistemedlemmers meget lange artikel, »Enhedslisten: Reformpolitik og medlemsinddragelse må sættes i centrum« og dens konklusion om at Enhedslisten er på vej til at udvikle sig til et vælgerforeningsparti, er det påfaldende, at de ikke gør sig betragtninger over hvorfor dette synes at være tilfældet. Man kan næsten sige tværtimod
Når de som udgangspunkt for udformning af en »konkret socialistisk reformstrategi« betoner »kapital-lønarbejdeforholdet«, er de på et abstraktionsniveau oppe i et luftlag, som ikke har forbindelse til partiets mange medlemmer.
Hvis medlemmerne skal kunne se betydningen af modsætningen: mellem arbejde og kapital, er det en betingelse, at de har kendskab til denne (marxistiske) hovedmodsætning. Men hånden på hjertet, hvor mange af Enhedslistens medlemmer ved egentlig, hvad kapital er? Endsige hvordan kapital skabes?
Hvor mange af Enhedslistens medlemmer ved hvad udbytning er? Hvor mange af Enhedslistens medlemmer har forstået – og kan anvende – den marxistiske værdilære, kriseteori og forståelsen af kapitalismens monopolistiske karakter og imperialistiske udvikling?
Man kan naturligvis altid diskutere om, det er de ovennævnte emner, der er de vigtigste for forståelsen af marxismen, men de er i hvert fald ikke til at overse.
Vi er af den opfattelse, at det manglende kendskab til marxismens helt fundamentale begreber – i dag og på sigt – er Enhedslistens største udfordring.
Når det nuværende principprogram ikke betoner klassekampen, som historiens drivkraft og frasiger sig et revolutionært opgør med kapitalismen, er det i overensstemmelse med, hvad Enhedslistens medlemmer i dag står for, ideologisk og politisk.
Da forslag til det ny principprogram forelå, indeholdt det en række forestillinger om det danske velfærdssamfunds tilstand og det uretfærdige danske demokrati, og proklamationer om et socialistisk demokrati, som Enhedslisten skulle skaffe flertal for.
Vi var tre medlemmer, der syntes at grundlaget for et nyt program skulle indeholde en analyse af, hvordan dette samfund er blevet til.
For at råde bod på den kritik, der havde været rettet mod det gamle program, fandt vi det hensigtsmæssigt at udforme et programforslag, hvor analyse og argumentation ikke var gemt bag floskler eller skjulte politiske paroler.
Det blev til det lille skrift: »På sporet af socialismen«, som i sin helhed findes på Modkraft.
Når man læser dette programforslag, vil det blive åbenbart, hvorfor den historiske – men også den konkrete – analyse er en forudsætning for at forstå og agere i det kapitalistiske samfund.
Her bliver de begreber levendegjort, som Karl Marx i sin tid anvendte som våben i arbejderbevægelsens politiske og ideologiske kampe, og deres anvendelse i den historiske og konkrete analyse bliver fuldstændig åbenlys. Det er ikke snørklet eller indviklet.
Nogen har sagt at det ikke ligner et politisk program, men et skolingsprogram. Dette har vi været enige i, og taget som bevis for at vi med »På sporet af socialismen« har formuleret netop det, som Enhedslisten mangler: Et politisk program der samtidig kan virke skolende på partiets medlemmer.
Marxismen er en videnskab, som det er nødvendigt at have kendskab til. Det meste er ikke særlig indviklet, men bygger på den enkle sandhed, at alting i denne verden har en fremtrædelsesform og en væsensform.
Fremtrædelsesformen er det, vi kan se, høre og sanse, medens væsensformen oftest ligger neden under det, vi sanser, og som ikke umiddelbart er tilgængeligt. Karl Marx siger et sted, at hvis tingenes fremtrædelse og væsen var det samme, ville der ikke være noget, der hed videnskab.
Og når Enhedslisten på det seneste årsmøde i en vedtagelse lægger afstand til Socialdemokraterne og SF, sker det uden at medlemmerne har en historisk analyse at støtte sig til (væsensform), men alene en opfattelse af den seneste vælgerrokades parlamentariske resultater (fremtrædelsesformen).
Vi hilser beslutningen velkommen, men når den historiske analyse eller argumentation er en sætning, der alene omhandler de seneste fire år, er Enhedslistens medlemmer ikke klædt på til at diskutere med mennesker, der har stemt socialdemokratisk i 25 år eller mere.
For os viser nedenstående lille citat på udmærket vis, at De 5 forholder sig til noget, der ikke eksisterer.
De skriver et sted: »Der er ikke nogen analyse af klassesituationen eller krisen i oplægget . . .«
En af årsagerne til at en sådan analyse ikke forekom i Enhedslistens udspil efter valget i 2011 er ganske enkelt, at Enhedslisten ikke har en sådan analyse.
Der var og er al mulig grund til at Enhedslisten bør analysere klassesituationen. Ligesom der er al mulig grund til at påbegynde en diskussion om en national og international klasseanalyse.
Hvis en sådan diskussion ikke blot skal blive en videreførelse af en stratifikationsanalyse med fem socialgrupper, må den primært trække på de medlemmer, der har en marxistisk forståelsesramme.
Og så er det måske en opgave for De 5!
Enhedslisten har fået en medlemsmæssig fremgang, der i stort omfang hviler på folketingsgruppens ihærdige arbejde, og som for en stor del skyldes, at sekretariatet har været på højde med udfordringerne. Taktiske politiske overvejelser må ses i perspektiv af antal folkevalgte og øvrige medlemmer og deres mulige aktiviteter.
Hvis man skal vurdere Enhedslistens politiske styrke, må det med i betragtning at mange medlemskaber har karakter af at være enig i Enhedslistens standpunkter til politiske spørgsmål, sådan som de rejses i Folketinget og bliver kendte via tv.
Det er alment kendt at kun 10% er aktive medlemmer. Det marxistiske grundlag, som var til stede i de stiftende partier, eksisterer ikke længere.
Men hvis man har den opfattelse, at dette er en vigtig del af Enhedslistens fremtid, fordrer det, at man arbejder konkret med at gennemføre skoling i marxisme.
Vi er af den opfattelse, at Enhedslistens fremtid som et socialistisk parti afhænger af, om de fleste af partiets medlemmer bliver dus med begreber som udbytning, merværdi, profit og kapital. At bekæmpe kapitalen og kapitalismens kriser lader sig ikke gøre, med mindre man kender til den kapitalistiske produktionsmåde og kan analysere den, sådan som den fremtræder.
Det er helt afgørende for Enhedslisten, at vi er i stand til at analysere samfundet i dag. En sådan analyse bør ikke kun foretages af partiets ansatte, men bør foregå i alle landets afdelinger.
En aktiv deltagelse i partiets politikudvikling er den eneste sikre vaccination mod dannelse af et vælgerforeningsparti. At analysere samfundet kan man ikke gøre uden forudsætninger. Derfor bør medlemsuddannelse i teori prioriteres højt af alle lag i partiet.
Den marxistiske teori fremtræder i dag stadig som den mest anvendelige til dette formål – og ingen anden er foreslået. Derfor er det kun naturligt at tage udgangspunkt i marxismen for at sikre et ordentligt niveau af samfundsmæssig forståelse blandt partiets medlemmer.
Dette behøver ikke kun at være ønsketænkning. Vi er allerede i gang. Med initiativet Cafe Marx tager vi rundt til landets afdelinger og præsenterer dem for en letforståelig udgave af marxismens kerneområder.
Det er en start, men vi skal selvfølgelig videre. Derfor vil vi også opfordre De 5 og alle andre der kunne være interesserede i at udbrede marxismen til at komme og deltage i vores initiativ.
Per Hørning og Reinout Bosch er medlemmer af Enhedslisten.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96