Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Kommentar
21. november 2014 - 12:05

Enhedslisten oversælger finanslovsforliget

Hvis Enhedslisten ikke mener, at finanslovsforliget var en succes, men det bedst opnåelige, burde man skifte kommunikationsstrategi. 

Efter finanslovsforliget mellem regeringen, SF og Enhedslisten er der opstået en noget hidsig, men også opløftende debat her på Modkraft. Det har til dels haft noget at gøre med min udmelding om, at »der ikke findes noget ’centrum-venstre’«. Der har både været ros og kritik af min udmelding, og det er fint nok. Så mit indlæg her skal straks dreje sig om noget andet.

Læs Daniels Ankarloos debatindlæg »Der findes ikke noget 'entrum-venstre'« på Modkraft

Men inden jeg slipper det helt, vil jeg råde dem, der er i tvivl om rigtigheden af mit udsagn, om at ledende politikere på venstrefløjen har talt om »en rød finanslov«, til at gå ind på SF’s hjemmeside.

Og de der tvivlede på, at dele af venstrefløjen giver næring til idéen om, at der stadig findes et »centrum-venstre« som grundlag for den førte politik, kan bare lytte til Pia Olsen Dyhrs udmelding, lige efter forhandlingerne, hvor hun bruger begrebet flere gange.

Og selv Frank Aaen brugte begrebet i Radio 24syv’s Det røde felt i mandags. Men det var nok mere en fejludtalelse, som jeg bestemt ikke vil holde ham op på. Men begrebet er i brug.

Min kritik har fra starten været, at finansloven bygger på en illusion om et »centrum-venstre«. Finansloven er nok snarere bevis for centrum-venstres umulighed i dag.

Men på det sidste, som jeg også i polemik med bl.a. Pelle Dragsted her på siden har sagt, er jeg efterhånden blevet stadig mere kritisk over den måde, som Enhedslisten har skrevet under aftalen på. Det man kunne kalde »et oversalg« af aftalens indhold.

Læs Pelle Dragsteds blog »Det var rigtigt at stemme ja til finansloven« på Modkraft

På direkte opfordring fra Pelle Dragsted vil jeg derfor bruge lejligheden til at uddybe meget konkret, hvorfor jeg er kommet til den konklusion.

Hvis jeg forstår Dragsted ret, ønsker han, at Enhedslistens kommunikation om aftalen formidler et billede, som ser ud sådan her:

A.    Der er dårlige elementer i aftalen

  1. Rammerne, der er sat for aftalen, er fra starten neoliberalistiske
  2. Der er ingen løsning på dagpengeproblemet
  3. Regeringen er forsat på en lap-på-lap kurs

Med den udmelding tager Enhedslisten afstand både fra rammerne og fra elementer i Finansloven, som man hele vejen har været kritiske imod.

Og det er på den måde, tror jeg, Pelle og forhandlergruppen håber, at det bliver åbenlyst for aktivister og befolkningen, at man er og forbliver i opposition til den førte politik.

B.    Der er også gode elementer i aftalen

  1. Den indeholder ingen (nye?) forringelser
  2. Den indeholder til gengæld nogle vigtige forbedringer i velfærden, på miljøområdet mv.

C.   Der findes desuden kun et ringere alternativ

Som Pelle siger: »valget stod ikke mellem denne finanslov eller en bedre finanslov, men mellem denne finanslov og en finanslov med Lars Løkke.«

Det er således afvejningen mellem aftalens dårlige sider (altså det, som Enhedslisten ikke har opnået i forhandlingerne) og dets gode elementer (dvs. det som Enhedslisten har opnået i forhandlingerne) + at alternativet med Lars Løkke, som er den samlede begrundelse for, at Enhedslisten har skrevet under på aftalen.

Samlet set vil jeg mene, at der er grund til at hævde, at Enhedslisten har forhandlet sig til det bedst mulige finanslovsforlig, under gældende parlamentariske omstændigheder.

Det vender jeg straks tilbage til.

For hvis det var det budskab, eller noget lignende, Enhedslisten ville formidle, om hvorfor man har skrevet under på aftalen, må man desværre nok konstatere, at den udtalelse og den information om aftalen som pt. findes på partiets hjemmeside, nærmest er en kommunikativ katastrofe. 

Hvis vi kikker på den udtalelse, der er publiceret på Enhedslistens hjemmeside, er den konstrueret på en helt anden måde. Nemlig sådan:

Overskrift: »Ny finanslov går i kødet på uligheden«.

Det formidler budskabet: Succes!

Intro: »Vi sagde før forhandlingerne, at vores mål er at bekæmpe fattigdom og ulighed og at skabe mere tryghed for dem, der er ramt af arbejdsløshed. Det er lykkedes.«

Hvilket formidler budskabet: Det er lykkedes. Det står der jo ligeud.

Konklusion: »Ser man på det samlede billede, mener vi, at vi har opnået en fornuftig finanslov. Vi synes, finansloven viser klart, at det gør en forskel, når regeringen vælger at bruge sit flertal med os frem for at flette fingre med Lars Løkke. Det her er ikke en finanslov med nye skatterabatter til de største virksomheder. Eller med nye angreb på arbejdsløse. Det er en finanslov, der styrker lønmodtagerne, forbedrer velfærden, sætter mere turbo på den grønne omstilling og mindsker afstanden mellem rig og fattig.«

Hvilket formidler budskabet, som også er direkte citat fra Johanne Smith Nielsen på hjemmesiden: Det er en go’ finanslov! Og en finanslov, der i øvrigt synes at være helt på linje med de målsætninger, Enhedslisten pt. har med sin politik i det hele taget: styrkede lønmodtagere, bedre velfærd, grøn omstilling og mindre ulighed…

Når jeg her på Modkraft har holdt Pelle Dragsted op på indholdet i det sidste stykke af udtalelsen, påstår han, at jeg uretfærdigt citerer »ud af sammenhængen«.

Han henviser til et andet stykke fra midt i udtalelsen, hvor man siger, at det langt fra er »en perfekt finanslov«. Og det er rigtigt nok. I midten af udtalelsen (i brødteksten, så at sige).

Men hvordan kan det være »ud af sammenhængen« at udgå fra, at en teksts overskrift, intro og konkluderende stykke faktisk er tekstens hovedbudskab?

Hvis kommunikatørerne i Enhedslisten er af anden opfattelse, skulle de måske konsultere den skrivevejledning, der findes her på Modkraft?

Den skrivevejledning er bygget på en forståelse af, hvordan en læser møder en tekst – og det er derfor, den findes der i det hele taget, vil jeg tro.

Det billede jeg indbilder mig, at Pelle Dragsted ønsker give af Enhedslistens tilgang til finansloven, og begrundelsen for, hvorfor det var rigtigt at skrive under på den, følger en logik som er omtrent så her:

1. Det er dårligt + 2. men det er også godt + 3. der findes heller ikke noget bedre alternativ = det er den bedst mulige aftale, derfor skriver vi under.

Fint nok. Men udtalelsen har i stedet følgende struktur: 

1. Det er en succes + 2. det er godt + 3. men det er også dårligt + 4. der findes intet bedre alternativ = det er en god aftale, derfor skriver vi under.

Og her er min pointe, at i forhold til det, som Enhedslisten virkelig har opnået i finanslovsforhandlingerne, er et hovedbudskab om, at »det er en succes« og »det er en god aftale«, godt nok et oversalg.

Og uanset om det var meningen eller ej, vil jeg til partiets forhandlergruppe og Pelle Dragsted sige, at det er med det budskab, læseren står tilbage efter at have læst jeres udtalelser af finansloven.

Det er desuden en opfattelse, som jeg deler med Alfred Lang – og for øvrigt med Jan Helbak på kritiskdebat.dk (som kalder jeres konklusion i udtalelsen for »charmerende vrøvl« og »pinligt skønmaleri«).

Og at det er med det budskab, jeres læsere, aktivister og den almindelige befolkning står tilbage, er, i mine øjne, langt mere bekymrende end en lille underskrift på en finanslov.

Jeg vil ikke forulempe nogen, og jeg er ingen kommunikatør (og heller ikke dansker, med den indfødtes viden om det danske sprog og danske forhold), men fordi Pelle Dragsted beder mig om at være konkret, lad mig til slut, give nogle forslag til alternative budskaber til det oversalg, jeg mener, at Enhedslisten forsøger sig med i forbindelse med finansloven.  

Her er tre eksempler (som altså ikke er direkte forslag til formuleringer, men der illustrerer det budskab, som et alternativt, mere realistisk perspektiv på finansloven, burde indeholde):    

Enhedslistens udmeldning: »Det er ingen perfekt finanslov - men det er en god finanslov«.

Mit forslag: Det er ikke en god nok finanslov – men det er den bedst mulige.

Enhedslistens udmelding: »Finansloven styrker lønmodtagerne og mindsker uligheden«

Mit forslag: Finansloven giver et lille pusterum for angrebene på lønmodtagerne og reducerer takten, hvormed uligheden øges.

Enhedslistens udmelding: Finanslovsaftalen giver håb om forandring i progressiv retning.

Mit forslag:  Finansloven giver et lille pusterum for de allermest fortvivlede i samfundet.

Daniel Ankarloo er lektor i socialt arbejde og socialpolitik ved Malmö Högskola.

Læs også Mikkel Warmings debatindlæg: »Fornuftig finanslov sætter scenen for nye kampe« på Modkraft

Læs også tre hovedbestyrelsesmedlemmers udmelding: »Enhedslisten har solgt sig for billigt«

Læs tre andre hovedbestyrelsesmedlemmers debatindlæg: »Derfor stemte vi nej«

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce