Enhedslisten bliver et klart demokratisk socialistisk parti

Demokrati

Det var med glæde – og nogen lettelse – at jeg læste det hovedbestyrelsesnedsatte udvalgs udkast til Enhedslistens Principprogram.

Det følger fint op på sidste landsmødes demokratiresolution, der blev vedtaget med stort flertal, idet udkastet fastslår at Enhedslisten er ubetinget tilhænger af ytringsfrihed, og at vi kun vil have socialistiske reformer, hvis de vedtages af et flertal i Folketinget eller ved folkeafstemninger (624-628 og 892-898).

Og for at der ikke skal være noget at misforstå, hedder det også at et ikke-socialistisk mindretal selvfølgelig skal have ret til at arbejde frit for deres sag – og måske blive til et flertal, der kan rulle socialismen tilbage (696-702).

Med denne forpligtethed overfor de demokratiske spilleregler, er en kampesten blevet fjernet fra Enhedslistens (og socialismens) vej. Det tager nok nogen tid før de borgerlige holder op med at kalde os 'kommunister', dvs. udemokratiske socialister, men nu kan de få svar på tiltale med højtlæsning fra det nye program.

Men hvorfor kæder programmet ikke udtrykkeligt demokratiets og socialismens principper sammen?

Fællesnævneren er jo ligheden (én person, én stemme) og solidariteten (mindretallet bøjer sig for flertallet) med front mod liberalismens forkærlighed for ulighed og individualisme (også kaldet retten til at være asocial). Det kan siges på 3-4 linier (min opfattelse af socialisme, liberalisme, kapitalisme og demokrati kan i øvrigt findes her: http://anderslundkvist.net/2012/08/om-moderne-socialisme/ ).

I konsekvens heraf defineres 'revolution' som 'grundlæggende forandring', nemlig fra 'kapitalisme til socialistisk demokrati' (849-852). Ikke noget med bajonetter i gaderne eller storm af ministerier.

Når disse ting er slået fast – og først da – kan man med god samvittighed tale om, at Enhedslisten vil udvide demokratiet; som det hedder mange steder, vil vi erstatte kapitalistiske styring af økonomien med demokratisk styring - folkemagt i stedet for pengemagt.

Hvis 'reelt' eller 'ægte' demokrati skulle erstatte det 'formelle' eller 'borgerlige' demokrati', ville vi ideologisk havne i kommunistisk diktatur.

På to ben

Denne kamp mellem demokrati og kapitalisme foregår også indenfor den offentlige sektor, fordi New Public Management søger at kommercialiserer denne sektor internt, mens konkurrencestaten truer med at marginalisere de folkevalgtes indflydelse gennem eksternt pres. Jf. 312-314, hvor der tales om at 'rå kapitalmagt' 'presser folkevalgte politikere til forringelser med trusler om udflytning af arbejdspladser og massefyringer'.

Staten/den offentlige sektor er altså iflg. programmet dobbeltbestemt, dels af folket/demokratiet, dels af kapitalen. Dette fremhæves udmærket i den såkaldte version A (506-550), men ligger også i version B (552-592), hvor der tales om at offentlig aktivitet 'sker indenfor de kapitalistiske rammer'. Men på dette punkt synes jeg at version A er marginalt bedre.

Derimod synes jeg at version B er marginalt bedre, når det drejer sig om at fremhæve at den offentlige sektor i sin bestemmelse som den demokratiske sektor indeholder kimen til et andet (socialistisk) samfund, fordi der her produceres for behov, ikke for profit.

Men bortset fra selve ordet 'kim' fremgår præcis det samme af version A, hvor der tales om at 'offentlige aktiviteter ikke skal levere overskud til private ejere' (altså drives ikke-kapitalistisk) og at den er administreret af 'folkevalgte politikere'.

Hvad jeg dog kunne ønske mig var, at programmet drog konsekvensen af denne analyse ved udtrykkeligt at tage de offentligt ansatte til vort røde hjerte og udnævne dem til fortroppen i kampen; de udgør faktisk 36 procent af alle lønmodtagere.

Deres kamp for offentlig beskæftigelse – og dermed for den offentlige sektor – er en anti-kapitalistisk kamp, helt på linje med privatansattes klassekamp på deres arbejdspladser.

Og offentligt ansatte har ved Gud brug for støtte, nu da SF har forladt dem og de i øvrigt er jaget vildt, med massefyringer i kommunerne, utålelige – kontrollerende – arbejdsvilkår mm.

De skal med store bogstaver have at vide at Enhedslisten står på deres side, og – ikke mindst – at der er store socialistiske perspektiver i deres kamp. Nogle flere ord i den retning ligger lige til venstrebenet; det vil ikke være en slags ny pind i programmet, men den åbenbare konsekvens af det, der allerede står.

Principprogrammet er til afklaring indadtil, men også til propaganda udadtil.

Kritik af Michael Voss

Men det mærkelige er nu, at én af de fem i redaktionskomiteen, nemlig Michael Voss, mener at version A, som han foretrækker, er helt forskellig fra version B, jf. http://modkraft.dk/artikel/programatiske-uenigheder.

Jeg har læst de to tekster forfra og bagfra til jeg var (undskyld) blå i hovedet, men jeg kan som sagt ikke se nogen forskel af betydning.

Hvis offentlig aktivitet drives ikke-kapitalistisk, som det fremgår af version A, er den vel en kim til et socialistisk samfund? Og hvorfor skulle denne kim være i modsætning til det, som alle socialister er enige om – og som da også fremgår af utallige steder i programudkastet – nemlig at sådanne 'kim' selvfølgelig også findes udenfor det offentlige system: i produktionskollektiver, i boligforeninger, i fagbevægelsen osv, osv.?? Selvfølgelig ikke.

Det er to sider af samme sag, nemlig kampen for socialisme og demokrati og mod kapitalistisk styring. Programmets holdning til demokrati og den offentlige sektor er éntydig, og alle er enige om to-bens strategien.

Det er altså meget, meget mystisk, at Voss ser en stor forskel mellem version A og version B.

Men mystikken fordufter, når man glemmer programudkastet og ser på Voss' begrundelse for, hvorfor version A er at foretrække for version B (se også min kommentar i ovenstående henvisning).

Her – og i Voss's seneste indlæg (http://modkraft.dk/artikel/det-systemoverskridende-skal-st-klart-i-enhedslistens-program ) - fremgår det nemlig, at han er meget kritisk over grundlæggende elementer i programmet.

Når denne kritik ikke fremgår af den trykte version A kan jeg kun forklare det med, at Voss i redaktionsarbejdet har filet så meget af sine egentlige synspunkter, at intet er tilbage af dem. Måske af pragmatiske grunde, for ikke at bringe sig i en håbløst isoleret position; den forklaring bekræftes for så vidt af Voss' seneste indlæg, hvor det hedder, at »vi hellere (skal) vedtage et program, der reelt samler alle dele af den antikapitalistiske venstrefløj end for enhver pris at fastholde alle elementer fra det gamle program«.

Under alle omstændigheder er version A fra min synsvinkel en ganske udmærket tekst, hvilket burde bekymre Voss.

Hvad er da Voss' egentlige, upragmatiske synspunkter?

1) Forbehold overfor parlamentarisk demokrati

I den første af de ovennævnte tekster skriver Voss, at det kan være »en god idé at flertallets opbakning til revolution bliver bekræftet ved en folkeafstemning eller gennem valg til en folketingslignende forsamling«.

Der er her to problemer. Det første er, hvordan den revolutionære centralkomite – eller hvem det måtte være – kan afgøre, at der er et revolutionært flertal; folkeafstemning eller folketingsvalg skal jo blot bekræfte at der er flertal.

Det andet problem er, at det ikke lyder betryggende, at et ved afstemning eller valg konstateret flertal er en 'god idé'; det lyder som noget, der kan fravælges, hvis man får en anden 'god idé'.

Altså: Først revolutionen, så (måske) den demokratiske legitimering.

2) Den offentlige sektor udgør ikke en spire for socialismen.

Denne spire findes alene udenfor denne sektor, i befolkningens daglige kampe.

3) Danmark er et udemokratisk system.

Voss opponerer videre mod, at programudkastet mange steder taler om at 'udvide' demokratiet, for det indebærer jo, at vi faktisk lever i et demokrati.

Og det mener han ikke, at vi gør. Vi har folketingsvalg, men resultatet heraf drukner i kapitalens mudderpøl; staten kan ikke demokratiseres, som det udtrykkeligt hedder i den første af Voss' tekster, dvs. kampen i den offentlige sektor mellem folkemagt og kapitalmagt er på forhånd tabt.

Grundlæggende er staten/politikken/det offentlige alene bestemt af kapitalen. Det må implicere, at de offentligt ansatte er kapitalens lejetropper, ikke demokratiets og socialismens fortrop (som jeg mener).

Skriv et alternativt principprogram, Voss!

Det fremgår af Voss' sidste indlæg, at han er meget utilfreds med det foreliggende udkast til principprogram. Og det har han god grund til at være, for på de centrale punkter er det i strid med hans holdninger.

Derfor foreslår jeg, at Voss og ligesindede skriver et alternativt udkast til principprogram. Så er der klare linier. Voss planlægger i de kommende måneder at prøve at få diverse sætninger tilføjet, ændret osv i hans retning, men hvis det lykkes vil resultatet blive en mudret blanding af uforenelige kapitalisme-analyser og socialisme-principper. Giv i stedet deltagerne i det kommende landsmøde et klart valg.

PS. Jeg vil foreslå at der i programmet indføres et lille afsnit om informationssamfundet: Intellektuel ejendom (patenter, copyright), altså privatisering af den moderne kapitalismes centrale produktivkraft; kampen mellem kapital og åbenhed på internettet; det nye overvågningssamfund. Det er så centrale ting - ikke konkrete emner såsom boligpolitik - at et program ikke kan tillade sig at være tavs herom.

Anders Lundkvist er medlem af Enhedslisten, Aalborg.