Endnu en familie tvangssplittes af staten

Efter sagen om den irakiske flygtning, Fawzi, der blev smidt ud af Danmark, selv om han har kone og barn i Danmark, er en ny sag, hvor en asylfamilie splittes, dukket op.

Den irakiske asylansøger Omaid og hans ægtefælle Savan, der har opholdstilladelse i Danmark, skal tvangsadskilles. Og det på trods af, at parret har et barn på halvandet år, og at Savan er gravid i 6. måned.

Omaid blev fængslet mandag den 29. marts og fremstillet i retten i Hillerød onsdag den 31. marts. Omaid har fået at vide, at han skal sendes ud af landet den 28. april.

Ifølge Udlændingeservice har det ingen betydning, at parret har et fælles barn, da det ikke har selvstændig tilknytning til Danmark.

Red Barnet har kritiseret beslutningen, fordi der ikke er taget tilstrækkelig hensyn til barnets tarv, og fordi familien splittes.

Udlændingeservice handler i strid med børnekonventionernes ånd og bogstav, mener sognepræst Leif Bork Hansen. Privatfoto.

Sognepræst Leif Bork Hansen fra Lyngby har hjulpet Omaid siden 2008. Han har blandt andet søgt humanitært ophold for Omaid, og han har senest den 16. februar på vegne af familien søgt familiesammenføring.

Der blev givet afslag 23. februar.

Baggrunden

Omaid er oprindeligt flygtet til Skandinavnien fra Irak i maj 2000
Han har i en periode boet i Sverige, som sendte ham til Danmark. Han har også boet en periode i Finland, som ligeledes sendte ham til Danmark.

I 2008 blev Omaid gift med Savan, som er datter af en irakisk flygtning, og som har permanent opholdstilladelse. Parret fik en dreng, Yad, i oktober 2008, men den lille familie har konstant måttet leve med truslen om faderens udvisning af Danmark.

– Omaid flygtede til Danmark, efter at hans daværende kæreste i Irak blev slået ihjel af sin familie, fordi den var imod forbindelsen. Han føler sig ikke sikker i Irak, da kærestens familie stadig er en trussel, og da hendes bror er i politiet, fortæller Leif Bork Hansen til Modkraft.dk

Savan kom sammen med moderen og tre søskende til Danmark i 2002, da faderen fik familiesammenføring. Faderen blev anerkendt som flygtning i 1998.

Omaid har efter sognepræstens mening al mulig grund til at få et liv i Danmark, men intet grundlag for et liv i Irak, da han ikke kender nogen der. Leif Bork Hansen påpeger også, at Udlændingeservice forsøger at indskrænke FN’s børnekonventions betydning:

– Det sker ved at henvise til, at der »efter gældende praksis« først kan tages hensyn til barnets tilknytning, når familien har været 6-7 år i Danmark. Det er i modstrid med konventionens ånd og bogstav, siger Leif Bork Hansen.

Sundhedsplejerskens vurdering

I et brev til Integrationsministeriet dateret den 18. september 2009 har sundhedsplejerske Lisbet Knudsen gjort opmærksom på familiens situation. Her skriver hun blandt andet, at »det er en urimelig belastning for mor og barn at skulle leve med at Omaid sendes til Irak, hvor han vil være i livsfare.«

Hun skriver videre, at Savan ikke har »nogen støtte i sin egen familie, (...) da hun har giftet sig med Omaid imod familiens ønske.«

Hun beskriver, hvordan Savan som nybagt mor var meget ked af det og urolig og havde svært ved at overskue dagligdagen på grund af bekymringer om familiens situation.

»Det var svært for Savan at være den tryghedsbase for Yad, som et lille barn har brug for.«

»For Yad var konsekvensen den, at han græd meget og at den lette skævhed, som han havde fra fødslen udviklede sig til skævt kranie, da han lå meget med hovedet til den ene side«, skriver sundhedsplejersken.

Hun anfører også, at Yad er tilknyttet sin far, og at familien udsættes for urimelig belastning, hvis de to adskilles.

Red Barnet tager afstand

Organisationen Red Barnet har fremsendt en udtalelse i sagen til Indenrigsministeriet den 28. oktober 2009, hvori det konkluderes, at »af hensyn til Yads tarv og familiens enhed i de kommende ti måneder anbefaler Red Barnet, at Omaid får en midlertidig opholdstilladelse de næste ti måneder med henblik på, at Omaid ansøger om familiesammenføring den 9. august 2010«.

Da er Savan nemlig fyldt 24 år.

Red Barnet mener ikke, at konsekvenserne af myndighedernes indgreb mod den lille familie og særlig Yad står mål med det, myndighederne ønsker at opnå.

Red Barnet mener, at »statens forpligtelse til at give den nødvendige beskyttelse og hjælp til familien, bør veje langt stærkere end myndighedernes egen interesse i, at der statueres et eksempel i forhold til de danske familiesammenføringsregler.«

Red Barnet gør opmærksom på, at intentionen med familiesammenføringsreglerne er at hindre tvangsægteskaber, ikke at splitte eksisterende familier.

Afslaget

Udlændingeservice mener ifølge afslaget den 23. februar, at både Omaid og Savan har større tilknytning til Irak end Danmark.

I afslaget afvises de nævnte indsigelser, og Savan beskrives som en »voksen og myndig« person, der selv har indgået ægteskab og må kunne forventes at kunne klare sig selv.

Udover, at Udlændingeservice ikke forholder sig barnets situation, illusteres Udlændingeservice’s forhold til kendsgerningerne i sagen ved, at der i afslaget på side 5 pludselig omtales ægtefællernes forhold til Afghanistan. Man har øjensynlig copy-pastet fra et andet afslag, hvor der henvises til, at der intet synes at være til hinder for, at de kan »udføre familielivet« i Afghanistan.

Barnets tarv

Leif Bork Hansen fortæller, at da Yad så, at politiet fjernede faderen, løb han grædende efter politiet. Da Omaid så det, begyndte han også at græde.

Leif Bork Hansen efterlyser protester mod myndighedernes behandling af de irakiske flygtninge, ikke mindst fra Folkekirken, da kirke- og integrationsminister Birte Rønn Hornbech ufortrødent fortsætter »sine usle stramninger«:

– Savan sidder traumatiseret tilbage med deres dreng, og hun er gravid.
Omaid kan frygte for sit liv, hvis han tvangsudsendes til Irak. Han har ingen kontakt med sin familie. Han har levet i en menneskelig ghetto i omkring 10 år. Nu følges hans mulige udvisning op af en ny tragedie, siger Leif Bork Hansen.