En solidaritets-arbejders bekendelser

Forfatteren er sammen med syv andre frivillige taget til en afsidesliggende landsby i Lacandona-junglen i 'Zapatist-land' (i den mexicanske delstat Chiapas) for at installere et simpelt vandsystem, så indbyggerne (kvinderne) kan spare de unødvendige og slidsomme timer, der går med at bære vand fra floden.

Rejsen går fra turistbyen San Cristóbal de las Casas over floder, militære kontrolposter og bjerge ind i junglen. De kommer fra et såkaldt vandkollektiv; en gruppe aktivister, der tager ud til landsbyer og assisterer med at bygge vandsystemer.

Solidaritetsarbejde eller ekspertbistand?

Kollektivet befinder sig et sted mellem en 'praktisk revolutionær solidaritetsgruppe' og mere traditionelt NGO-arbejde i form af ekspertbistand. Det er dette grænsefelt, Ryan så fornemt udfolder og udforsker i sin stærkt personlige bog.

Mødet mellem priviligerede vesterlændinge og mennesker i det globale syd er et hovedtema i bogen, og det gør bogen relevant for læsere med interesse for international solidaritet og udviklingsarbejde: Det er i spændet mellem aktivisternes selvforståelse og de lokales opfattelse af dem, en stor del af historien udspiller sig.

Bogen dykker under overfladen og undersøger den zapatistiske virkelighed i junglen og bjergene, bag ved Subcomandante Marcos' (EZLN's talsperson) poetiske pen.

De store forkromede analyser og højstemte idealer må ofte vige for knapheden tvang, selvom det er tydeligt, at netop idealerne og den genfundne selvbevidsthed er en enorm drivkraft og kilde til stolthed for de lokale indianere.

Fiktionen er forstyrrende

Ryan er en glimrende historiefortæller med sans for humor. Det gør den, til tider alt andet end, rolige tilværelse i en zapatistisk landsby til en 'page turner'. Han skildrer livet i landsbyen, mødet mellem 'de lokale' og aktivisterne og de interne dramaer i aktivistgruppen med en kritisk, men hjertelig og solidarisk pen.

Han anvender sin egen læsning af Albert Camus' Sisyfos-myten og Joseph Conrads <i>Mørkets Hjerte</i> til at reflektere over sin egen rolle under arbejdet i Chiapas.

Det er imidlertid også i historiefortællingen, at bogen har sin svaghed. Ryan har tilladt sig selv at skrive fiktive elementer ind. Det gør han givetvis for, som forfatter, at give sig selv rum i fortællingen, og det giver ham mulighed for at udfolde alle sine pointer.

Det betyder imidlertid også, at det virker som om, nogle personer i enkelte situationer handler for meget i overensstemmelse med en 'rolle', hvilket kan virke lidt forstyrrende. Det virker dog ikke decideret utroværdigt i forhold til bogens ærinde.

Havde forfatteren valgt en mere dokumentarisk stil, havde de enkelte begivenheder stået stærkere, men det havde omvendt svækket bogen i dens forsøg på at fremskrive et billede af den zapatistiske hverdag og solidaritetsarbejdet gennem den vestlige forfatters øjne.

En god introduktion

Bogen er oplagt for læsere, der søger en let indføring i den zapatistiske virkelighed. Man skal ikke forvente en faktaspækket redegørelse for og analyse af den zapatistiske bevægelse. Det er ikke bogens ærinde.

Den er snarere et billede af zapatisternes virkelighed og en velfortalt personlig historie, som alle solidaritetsaktivister og venstreradikale vil kunne relatere til.

Bogens største force er, at man som menneske engageret i politik og i international solidaritet kan spejle sig i forfatterens tanker og problemer.

Ramor Ryan: Zapatista  Spring - Anamotomy  of a Rebel Water Projekt and the Lessons of International Solidarity, AK Press 2011.

Bogen kan købes i blandt andet Solidaritetsbutikken, Griffenfeldsgade 41, 2200 København N og Ungdomshusets Bogcafé, Dortheavej 61, 2400 København NV,  eller via AK Press' hjemmeside: http://www.akpress.org

Anmeldelsen er tidligere bragt i Internationalt Forums tidsskrift GAIA #72, forår 2012.