En adoptivforælders statement

Som adoptivforælder forstår jeg, at international adoption er en kompliceret affære.

Jeg finder det derfor både passende og nødvendigt at underskrive følgende erklæring med et dybfølte ønske om, at international adoption varetages på et oplyst og forsvarligt grundlag til gavn for alle implicerede parter. Som adoptivforælder forpligter jeg mig derfor til:

§1 At anskue adoption i et større perspektiv

Stk. 1 Jeg ved og anerkender, at mine muligheder for at adoptere er frembragt på baggrund af en række kulturelle, økonomiske og politiske forhold i Danmark og det land, mit adopterede barn kommer fra. Der går en lang proces forud for adoptionen og det stadie, hvori jeg blev involveret, og mit privilegium: at kunne adoptere, er direkte forårsaget af, at andre mennesker har måtte afgive deres barn.

Stk. 2 Jeg ved og anerkender at for at kunne anskue adoption i et større perspektiv, må jeg medtænke alle øvrige aktører, der er involveret i en adoption. Det barn jeg adopterer, barnets oprindelige forældre og jeg selv er naturligvis implicerede, men også adoptionsselskaber, børnehjem, politiske instanser og interesseorganisationer bør medregnes. Vi er alle aktører, og vi har ikke altid samme interesser.

Stk. 3 Jeg ved og anerkender, at den danske adoptionsdebat udspiller sig på baggrund af en præmis, hvor jeg som adoptivforælder er protagonisten. Jeg forpligter mig til at arbejde for, at adopterede og biologiske forældre inddrages i debatten, og at deres erfaringer medtages på lige fod med mine, når der skal tages politiske beslutninger på adoptionsområdet.

Stk. 4 Jeg ved og anerkender, at jeg som adoptivforælder er en del af historien om international adoption. Min adoption af et barn fra et andet land vedrører ikke kun mig og vores familie, og hvis jeg ønsker at se vores familie isoleret, bedrager jeg ikke kun mig selv og mit adopterede barn, men hele den internationale adoptionshistorie. 

§ 2 At forstå min position som adoptivforælder

Stk. 1 Jeg ved og anerkender, at ingen har ret til at adoptere andre menneskers børn, upåagtet at disse børn kvalificeres som forældre- eller familieløse.

Stk. 2. Jeg ved og anerkender, at det ikke altid er bedre for et barn at blive adopteret, upåagtet min kærlighed og de muligheder jeg kan give barnet og upåagtet, at barnet er kvalificeret som forældre- eller familieløs.

Stk. 3 Jeg ved og anerkender, at jeg som adoptivforælder er i risko for at agere følelsesladet. Jeg elsker mit barn og forstår, at jeg kan være sensitiv overfor kritik af international adoption. Jeg kan få behov for at forsvare mig, men i stedet for at forsvare mig, må jeg arbejde med mine følelser, så jeg kan lytte med et åbent hjerte og sind og blive i stand til også at acceptere de komplicerede aspekter vedrørende adoption. De er en del af mit adopterede barns historie, derfor er de også en del af min historie.

Stk. 4 Jeg ved og anerkender, at jeg i mit ønske om at blive forælder nemt kan have udviklet en art tilknytningsforstyrrelse, således at jeg ubevidst og ufrivilligt kommer til at fremstille uopfyldelige rammer for, hvordan mit adopterede barn skal agere for at tilfredsstille mine tilknytningsbehov. Jeg kan have fået den opfattelse, at passer mit adopterede barn ikke ind i disse rammer, er det barnets skyld, og jeg kan desværre være blevet støtte i denne opfattelse af rådgivere i Danmark, så vi sammen patologiserer mit barn. Jeg forpligter mig til at stoppe med at skyde skylden på mit adopterede barn og arbejde med mine egne reaktioner i stedet for. Og jeg forpligter mig til at arbejde for etableringen af en ny ordning; et PASAP-Forløb, Post-Adoption Service for Adoptive Parents, hvor hjælpen varetages af terapeuter, som selv er adopterede.

Stk. 5 Jeg ved og anerkender, at jeg som adoptivforælder er en del af et adoptionssystem, der er udviklet over de seneste 50 år, og som vi først nu er ved at afdække konsekvenserne af. Jeg er klar over, at der med tiden kan komme nye, rystende sandheder, som står i kontrast til det, jeg ønskede og troede, men ikke desto mindre må disse nye oplysninger medregnes i forståelsen af begrebet international adoption. Jeg forpligter mig til at møde disse sandheder med åben pande. 

§ 3 At forstå at mit adopterede barn er forskellig fra mig

Stk. 1 Jeg ved og anerkender, at forud for adoptionen og mit adopterede barns liv i Danmark, havde mit barn forældre/familie og tilknytning til en række andre mennesker, som ikke er mig. Jeg forpligter mig til at acceptere, at mit barn er et menneske, der allerede har haft et liv, som jeg ikke har været en del af.

Stk. 2 Jeg ved og anerkender, at mit adopterede barn kommer fra et land, som kan være meget forskelligt fra det land, jeg selv kommer fra. Jeg forpligter mig til at opholde mig mindst et år i dette land, før jeg adopterer mit barn eller sammen med mit barn.

Stk. 3 Jeg ved og anerkender, at det at flytte et barn fra sin familie og sit land kan være et overgreb. Jeg accepterer, at jeg har været en del af dette overgreb og forstår, at når mit adopteret barn reagerer på, hvad der er sket, selv mange år efter, er det ikke et udtryk for, at barnet er sygt, men sundt. Jeg forpligter mig til ikke at sygeligegøre mit barn for at normalisere mig selv.

Stk. 4 Jeg ved og anerkender, at jeg ikke nødvendigvis har samme interesser som mit adopterede barn, og at mit barn kan føle, at det ikke kan dele tanker med mig om sin biologiske familie eller skjuler sit ønske om at kende sin biologiske familie for at skåne mig eller undgå at vække min vrede eller skuffelse. Jeg forpligter mig til at forstå, at mit adopterede barn kun er til låns og at mit barns rejse i livet er forskellige fra min.

Stk. 5 Jeg ved og anerkender, at mit adopterede barns biologiske familie er en del af mit barns liv og dermed en del af mit. Lukkede adoptioner tjener kun til at opfylde behovet om at kappe fortidens bånd og simulere kernefamilien, men ingen har spurgt mit barn, hvad det selv ønsker. Jeg forpligter mig til at forstå, at hvis mit adopterede barn ønsker at søge sit biologiske ophav, er min position som adoptivforælder ikke truet, og jeg fjerner mig kun fra mit barn ved at modarbejde dette ønske.

Stk. 6 Jeg ved og anerkender, at mit adopterede barn meget let kan finde fejlinformation, usandheder eller bearbejdede udtalelser i sine adoptionspapirer, og jeg forstår, at dette er et udtryk for, at adoptionsindustrien har forsøgt at bearbejde mit barns identitetsoplysninger. Jeg forpligter mig til at arbejde for at adopterede børn til enhver tid kan få og får de rette oplysninger om deres alder, familier og andre personlige oplysninger.

Stk. 7 Jeg ved og anerkender, at jeg ved at adoptere mit barn har skabt et grundvilkår for mit barn, som det må leve med resten af sit liv. Jeg forpligter mig derfor til at arbejde for, at mit adopterede barn kan være hvem eller hvad, det ønsker at være, også selvom det går på tværs af mine interesser.

Stk. 8 Jeg ved og anerkender, at jeg ikke forstår og aldrig kommer til at forstå, hvad det vil sige at være adopteret. Jeg er ikke mit barns nærmeste i den henseende og kan ikke udtale mig på vegne af mit barn.

§4 At redefinere mig selv og min opfattelse af verden

Stk. 1 Jeg ved og anerkender, at racismen findes og trives i Danmark, og at mange adopterede oplever og påvirkes af dette vilkår. Jeg forpligter mig til at hjælpe mit adopterede barn til at håndtere de racistiske oplevelser i stedet for at bagatellisere eller skabe tvivl om oplevelsernes vægt og betydning. Jeg forpligter mig til at sætte mig ind i racismens strukturer og kortlægge mine evt. egne uerkendte racistiske eller fordomsfulde mønstre.

Stk. 2 Jeg ved og anerkender, at som adoptivfamilie med et adopteret barn, der ikke er hvidt, er vi en transracial familie. Et begreb som ‘farveblindhed‘ anvendes ofte af majoriteten i hvide samfund, mens mit adopterede barn på daglig basis kan opleve, at hudfarve har betydning. Jeg ved, at jeg er en del af majoriteten og nyder godt af ‘det hvide privilegium’ i en række situationer, jeg ikke er bevidst om. Jeg forpligter mig derfor til at forstå dette, mit hvide privilegium, samt at bringe mig selv ud af min komfortzone og opholde mig i lande eller områder, hvor jeg ikke er en del af majoriteten.

Stk. 3 Jeg ved og anerkender, at såkaldte adfærdsforstyrrelser og psykologiske reaktioner hos adopterede kan skyldes, at vi som samfund ikke har varetaget vores opgave godt nok med at give de adopterede tilfredsstillende opvækstvilkår. Reaktionerne er altså ikke nødvendigvis et resultat af for eksempel mangelfulde forhold i oprindelseslandet, hos den oprindelige familie eller den adopteredes personlige inkompetence. Jeg forpligter mig til at arbejde for, at vi som samfund evaluerer os selv, udvikler og forbedrer os i mødet med alt, hvad der er fremmed.

Stk. 4 Jeg ved og anerkender, at jeg - uforvarende og uforskyldt - kan have bidraget til et adoptionssystem, der benytter sig af problematiske redskaber såsom pression, manipulation, økonomisk incitament, dokumentfalsk, lemfældig omgang med persondata, manglende etik etc. Jeg accepterer, at den smerte jeg føler i denne forbindelse, ikke er grund nok til, at jeg ikke skal forholde mig til problemerne i adoptionssystemet. Mit billede af adoption blev skabt på et tidspunkt, hvor der endnu ikke var tilstrækkelig viden om og erfaring med adoption, men det er der nu. Uvidenhed er ikke en tilstrækkelig forklaring på, hvorfor et illusorisk billede af adoption skal fastholdes. Jeg forpligter mig til at rumme den hele sandhed om adoption.

Som adoptivforælder:

___________                           _____________________________________

Dato                                      Underskrift

Teksten er oprindelig bragt i Adoption & Samfunds medlemsblad, februar 2013.

Joan Rang Christensen, f. 1976 i Sydkorea. Hun er dramatiker og har fået produceret en lang række teater- og radioteaterstykker på bl.a. Det Kongelige Teater, Holbæk Teater, Østre Gasværk, Teater Grob og DR Radiodrama, senest forestillingerne “Den Hvide Mand” (2011) og Jazz, Love & Henderson (2012). 

Ved en fejl blev der åbnet for kommentarfeltet til denne artikel. Det er nu lukket og kommentarerne er slettet. Det er QueerKrafts politik, at der ikke er åben diskussion og kommentarer til litterære og kunstneriske indlæg. QueerKraft mener ikke, at disse tekster nødvendigvis egner sig til den form for debat, men snarere til refleksion og eftertanke.