ELs vælgere klar til at vælte regeringen

Regeringen skal forlænge dagpengeperioden og hive penge op af statskassen til dagpengemodtagere og folk på overførselsindkomst, hvis Enhedslisten skal stemme for næste års finanslov. Sidder finansminister Bjarne Corydon (S) tungt på pengekassen uden at være lydhør over for Enhedslistens krav, skal han og regeringen væltes.  

Så klar er meldingen fra Enhedslistens vælgere i en ny meningsmåling, der kommer få dage før Bjarne Corydon på mandag fremlægger regeringens forslag til finanslov.

Målingen tyder på, at Enhedslistens vælgere langt fra har glemt forløbet omkring forårets skatteforhandlinger, hvor regeringen gennemførte et lynforlig med Venstre og Konservative hen over hovedet på det lille støtteparti.

Næsten syv ud af ti blandt Enhedslistens vælgere mener således, at partiets topforhandlere skal stemme nej til årets finanslov, hvis ikke partiet får centrale dele af sin politik igennem i forhandlingerne. Og fører det til regeringens fald, er det bare ærgerligt, synes Enhedslistens vælgere at tænke.

Det fremgår af en ny måling, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 i perioden fra 16. – til 22. august. Ud af mere end 4.500 repræsentativt udvalgte vælgere har 549 danskere, der ville sætte kryds ved Enhedslisten, hvis der var folketingsvalg i morgen, deltaget i undersøgelsen.  

Står stejlt på længere dagpengeperiode

Især dagpenge og regulering af overførselsindkomsterne stikker ud som torne for Enhedslistens vælgere:

Knap to ud af tre mener, at en forlængelse af dagpengeperioden er et ultimativt krav i forhandlingerne. Kun hver fjerde af Enhedslistens vælgere mener ikke, at kravet skal stilles som et ultimatum for at nå en aftale.

Otte ud af ti af Enhedslistens vælgere er helt eller delvis enige i, at det skal være et ultimativt krav, at mennesker på overførselsindkomst kompenseres »krone-for-krone« for i alt tre milliarder kroner i finansloven. Kravet opstod efter, at regeringen og de borgerlige partier i skatteforliget aftalte, at overførselsindkomster stiger med en lavere takst end normalt fra 2016.

Fire ud af ti af Enhedslistens vælgere mener, at selve spørgsmålet om opregulering af overførselsindkomsterne bør være et ultimativt krav fra partiet i finanslovsforhandlingerne. Dette er en lidt større gruppe dog uenige i.

Surhed overrasker

Lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, Rune Stubager, er forbløffet over arrigskaben hos Enhedslistens vælgere.

»Det her er ret markant. Det er en meget stor andel af Enhedslistens vælgere, som er villige til at sende regeringsmagten tilbage til de borgerlige igen. Det overrasker mig en smule, at de er så sure,« siger han og vurderer, at målingen giver Enhedslisten blod på tanden op til de næste måneders forhandlinger omkring finansloven.

»Det her mindsker nok ikke Enhedslistens appetit på indrømmelser.«

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, bruger da også målingen til at understrege, at partiet og dets vælgere er helt i tråd med hinanden.  

Men hun afviser på forhånd at bringe sine vælgernes ultimative krav med ind til forhandlingsbordet i Finansministeriet.

»Vi siger, at det her problem skal løses, men vi er åbne over for at diskutere, hvordan det kan løses. Men det er ikke et ultimativt krav, at dagpengeperioden skal forlænges. Der er et problem, der skal løses, og det har vi mange forslag til, hvordan man kan gøre. Og det må vi forhandle med regeringen om,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Men hvis alt går galt i forhandlingerne mellem de to parter, vil hun ikke tage ansvaret for, at regeringen eventuelt måtte vælte.

»Regeringen står med et politisk valg. Den kan vælge at samarbejde med højrefløjen, sådan som de gjorde under skattereformen. Det valg er jeg dybt uenig i, men det var det valg, de traf. Eller de kan vælge at samarbejde med os. Og hvis de skal samarbejde med os om en finanslov, skal det være en finanslov, der trækker Danmark i en markant mere social retning,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

»Dagpengespørgsmålet skal løses. Men hvordan det løses, er ikke ultimativt. Når jeg taler med folk, er det mit klare indtryk, at det folk går op i er, at det her problem bliver løst. Om det bliver på den ene eller anden måde, er ikke det afgørende. En model kunne være, at man ikke kan ryge ud af dagpengesystemet, medmindre man er blevet tilbudt et job,« siger hun.

Finansminister Bjarne Corydon har ikke ønsket at kommentere målingen, men Socialdemokraternes finanspolitiske ordfører, John Dyrby Paulsen, lægger vægt på, at regeringen ikke forhandler med Enhedslistens vælgere, men med Johanne Schmidt-Nielsen, Frank Aaen og Per Clausen. Og de plejer at være til at snakke med.

»Det er ikke sådan, at den her undersøgelse ændrer noget for os, men det er heller ikke sådan, at vi tror, at de forhandlinger med Enhedslisten bliver »piece of cake«. Det er det ikke. Det bliver svære forhandlinger, det er der ingen grund til at lægge skjul på. Enhedslisten er jo fuldt opmærksom på, at de skal have noget med ud af de forhandlinger, og det ville da også være mærkeligt, hvis de ikke fik det,« siger han og skærer situationen ud i pap:

»Hvis Enhedslisten ikke vil være med, får Enhedslisten en anden regering, hvor de ikke har nogen indflydelse overhovedet. Så de må gøre op med sig selv, om det er bedst at få nogle ting igennem, eller få ingenting igennem.«

Artiklen er en forkortet udgave af en artikel bragt hos Ugebrevet A4.

Læs videre hos Ugebrevet A4.

Læs »Bred venstrefløjsalliance for rød finanslov«.