Annonce

Grækenland
15. januar 2013 - 14:45

Efter husrydning: Skud mod regeringskontor

Rydningen af et besat hus udløser brand- og bombeangreb mod journalister og politikere samt skud mod hovedkontor for regeringspartiet i Grækenlands hovedstad.

Natten til mandag den 14. januar blev der affyret flere skud formentlig fra et gevær af mærket Kalashnikoff mod hovedkontoret for Grækenlands konservative regeringsparti Nyt Demokrati i det centrale Athen.

Ingen kom til skade ved angrebet, som politiet mener er udført af personer med forbindelse til landets militante anarkistiske bevægelse.

Skudepisoden er blot den seneste i en lang række anslag med brandbomber og mindre bomber mod banker, regeringspartiet, journalister og politikere, som har fundet sted den seneste uge.

En gruppe ved navn »Militant Minority – Lovers of Lawlessness« har taget ansvaret for enkelte af angrebene, og de græske myndigheder frygter, at en ny »terrorbølge« fra den yderste venstrefløj kan være på vej.

Læs artiklen »PM's office fired upon in Athens« hos LibCom.

Læs artiklen »Shots Fired Into Offices of Greek Governing Party« hos New York Times.

Læs artiklen »Armed attack on PM office fuels fear of terror spike« hos Ekathimerini.

Protest mod husrydning

Flere iagttagere peger på, at den seneste tids optrapning kan hænge sammen med politiets rydning af det venstreradikale fristed Vila Amalias onsdag den 9. januar.

Den tidligere skolebygning har siden 1990 fungeret som alternativt kulturhus og blev oprindeligt ryddet i december sidste år.

Politiet slog til allerede samme dag og anholdt omkring 100 aktivister, som forsøgte at genindtage stedet i sidste uge.

Som tidligere omtalt på Modkraft, demonstrerede op mod 10.000 mennesker lørdag i protest mod anholdelserne og rydning.

Se optagelser fra protestdemonstration i Athen.

 

Ifølge de græske myndigheder skyldes rydningen, at Vila Amalias havde udviklet sig til et »epicenter for lovløshed«, og lækkede politidokumenter indikerer, at man har planer om at rydde endnu 40 besatte huse. 

Ifølge det dansk-græske aktivistnetværk Crisis Mirror, så er der tale om et voldsomt angreb på ikke bare den venstreradikale bevægelse, men også arbejder- og middelklassen, som viser, at »staten er i panik«.

»Det bliver stadig mere indlysende, at den kriseramte regeringskoalition iværksætter et totalt og voldsomt angreb mod alt og alle, som stiller sig i vejen for deres politik,« skriver en anonym skribent på gruppens hjemmeside.   

Læs kommentaren »When public spaces became public enemies« hos Crisis Mirror.

Læs artiklen »Solidaritetsdemo for frirum« hos Modkraft.

Læs også »Villa Amalias statement: we are, and we shall remain here« hos Crisis Mirror.

Læs artiklen »Greek police leak plan “to evict 40 squats across the country”« hos From The Greek Streets.

Læs analysen »Battle for the squats in Athens« hos LibCom.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce