Det store Queer Jihad-interview

Rasmus (Poulsen, red.) sendte os en lang liste med spørgsmål, som han gerne ville have svar på. Det blev til et langt interview og endte nærmest med at blive et slags Queer Jihad manifest.

Hvad er queer?

Queer er at være alle dem, du har lyst til at være, og hvis nogen stiller sig i vejen, er det queer at flytte dem. Der er intet forkert i at være alle dem, du er. Det er queer at forstå det.

Queer er at angribe, hvor andre forsvarer sig. Queer er kompromisløst. Hvad? Kompromisløst. Man skal ikke gå på kompromis med sig selv, og man skal ikke betale for respekt med tilpasning. Omvendt. Respekt skal være udgangspunktet. Og hvis der ikke er respekt, er det dem, der skal komme til at betale!

Queer er utilregnelige, flydende tilstedeværelser, stille tanker i et kaos. Eller en kugle af kaos på en stille plads. Queer er alles rat til at stave, som de vil. Og når queer er godt, så har du det rart! Så har vi det rart sammen. Og vokser ud af andelslejligheders tosomheders stramhed. Vi strammer rebet for nydelse; ikke for at holde nede. Ægte kærlighed begrænser sig ikke i køn eller antal.

Queer er at holde op med at glo på de perverse, alle tosser, alle freaks og tvinge dem til at forklare og forsvare sig og i stedet at rette blikket mod de ih-og-åh-så-normale og spørge dem, hvorfor de er så kedelige. Og hvorfor de tror, det er deres arbejdsplads at tvinge kedsommelig livsstil nedover os, der har valgt noget andet.

Queer er nye måder at leve på, bedre måder at organisere sig på. Det er drømme, som bliver til virkelighed, at kaste hjerter gennem ruderne. Det er vi-gør-det-kraftpikkersprøjteme-selv-kultur. Vi hjælper hinanden med at komme op af nedture, tæsk og mentale skrammer og samfundets sure, internaliserede tanker, som svømmer rundt indeni os som en virus.

Når vi møder folk, der har noget mod bøsser, foreslår vi dem at lukke røven. Vi putter vores gender i en blender og siger pænt »nej tak, ellers tak« til »klar, parat, bryllup!« adoption, militær, religion og andre hetero-institutioner. Vi skal ikke sutte samfundspik for borgerlig anerkendelse. Queer handler om at få det sidste accepteret først. Hvis vi kan få de illegale, sadomasochistiske, transvestit-kollektivister ind i varmen, så kommer resten nok af sig selv, skal du se.

Verden har brug for at høre om folk, der har lortesex, når de har lagt deres børn i seng om aftenen. Generte mænd med barberede ben. Piger, der bider negle og går med crocs. Transer, der er ligeglade med, om folk synes, »de ligner godt nok.« Piger med »invites only« tatoveret ovenover fissen. Og drenge med »harder, deeper, faster« tatoveret på ballerne. En stille gut, der aldrig siger, hvad han tænker, og kvinder, der fortæller alt for lange fistfucking-jokes i kantinen. Usikre kvinder, der trækker vindruer og flag ud af fissen, når de har tøseaften. Damer, der svinger sig i loftbjælkerne og ryger cigar til kjolerne falder ned over lårene. Usikre mænd, der slår toiletbrættet op, når de har siddet ned og tisset, så den næste tror, at de er rigtige mænd. Original trans med 400 par sko i entreen, der fortæller sin medpassager i bussen om et forhold, hun har haft til et par Bufallo, som er slut nu.

Queer er at tage verden i røven og ved næsen og lave telefonfis med den og grine af det, når man falder gennem Foucaults tynde kviste og vælter ned i normalitetens dybe kaninhul. For det har vi brug for. At grine vores queerrøv i lazer. Ruske røven, når det blæser. Tømme ryggen for alt det normative lort, vi er blevet fodret med.

Men hvis vi skal være ærlige, ved vi faktisk ikke, hvad queer er. Det er jo ikke noget, vi bestemmer. Hvad synes du selv?

Læs mere om bogreception for bogen »Se! Den heteroseksuelle verdensorden går i stykker« i Modkrafts kalender

Hvordan var København i forhold til queer på det tidspunkt, hvor I startede?

Hvis man lavede noget med homo dengang, som ikke var totalt indre by, troede folk altid, man var dunster, så vi brugte meget energi i starten på at skabe afstand til Dunst og lave vores eget navn. Ikke fordi vi ikke kunne lide Dunst, bare fordi vi var noget andet.

Vi tog også ret meget afstand fra feminisme, fordi nogle af os ikke gad føle sig som en søster på grund af de kønstegn, der sad rundt på kroppen. Senere tog vi feminismen til os. Både fordi vi blev klogere, men også fordi feminismen i København blev mere queer. Og selvfølgelig fordi vi elsker, når det er kvinder, der vinder.

I det hele taget er mange ting blevet bedre siden dengang. Queer-feminismen er blomstret godt op, de biseksuelle er kommet mere på banen, trans*temaer er kommet højt op på dagsordenen, og polyamori er blevet et tema, ligesom feminisme og homopolitik mange steder kobles sammen

Jeres største hit har jo lidt været Queer Power nummeret »Træt af Pis«, synes jeg. Det var både i Ekstra Bladet og i radioen og alt muligt. Kan I ikke prøve lige at fortælle lidt om hele den affære? Altså for det førte: hvad er det med jer og selvforsvar? Hvorfor er det så vigtigt?

»Træt af Pis« var en temablad om selvforsvar. I Queer Jihad var vi trætte af anti-queer vold, men vi var også trætte af den vattede og defensive strategi, som mange politikere og organisationer mødte volden med. Vi har det sådan her: Hvis nogen slår dig, så slå igen! Hvis nogen truer dig, så slå først!

Vi ville gerne sætte tingene i det perspektiv, som vi syntes var det rigtige. Der er ikke noget forkert i at være queer, så det er fuldstændigt langt ude, at folk tæver os for det. En hadforbrydelse er et frikort til at gøre lige nøjagtigt, hvad du mener er nødvendigt for at passe på dig selv. Og når det handler om folk, der bevidst går ud og tæver queers, så hjælper det altså ikke noget at sidde på et kontor og sige, at »man faktisk bliver ked af det, når folk gør sådan noget.«

Der vil altid være vold. Og uanset om der så er en million politibetjente i Danmark, der ikke laver andet end at passe på queers, så vil der stadig være queers, der får tæsk, for der vil altid være gyder, parker, parkeringspladser, klubber og private hjem, hvor politiet ingen øjne har. På de steder kan du kun hjælpe dig selv. Men vores budskab var, at det kan du så til gengæld også.

Læs artiklen »Bøsser forsvarer sig mod overfald« på Modkraft

Læs artiklen »Massiv vold mod homoer overrasker« på Modkraft

Hvorfor var det så kontroversielt?

I Danmark er der sådan en generel holdning om, at minoriteter bare skal holde deres kæft, fordi vi jo alle sammen har det så godt. Og hvis man så brokker sig over at blive diskrimineret, skal man helst gøre det på sådan en måde, så de fede, hvide heterodanskere stadig kan have det godt med sig selv. Man skal altid stryge dem over håret og sige, at det skam ikke er dem, man mener, og at de jo er gode nok, men at man bare meget gerne vil have lov at være i fred.

I Danmark bliver det meget hurtigt kontroversielt, når en minoritet rejser sig i en forsamling og siger: »Nu har vi fået nok. Vi bliver ikke behandlet med den respekt, vi fortjener. Og hvis du skubber til mig nu, så skubber jeg tilbage!«

Er det ikke lidt machoagtigt på en måde, det med selvforsvar? Altså man får vel trods alt færre bank, hvis man stikker af, ik?

Tjo, der var også en gang, man sagde til kvinder, at hvis nogen prøvede at voldtage dem, ville det kun blive værre, hvis de gjorde modstand. I dag ved man, at de kvinder, der slipper væk fra voldtægtsforsøg, som regel er dem, der gør modstand. Og lad os bare være ærlige. Nogle mænd forstår først et nej, når man stikker en saks i pikken på dem. Hvis man ikke vil høre, må man føle. Er det ikke rigtigt?

Læs artiklen »Vigtig opbakning til hatecrime-ofre« på  Modkraft

Læs artiklen »Massiv diskriminering af LGBT-personer i Europa« på Modkraft

Hvad skal der ske i fremtiden med Queer Jihad og Den Heteroseksuelle Verdensorden?

Både Queer Jihad og Den Heteroseksuelle Verdensorden er i en konstant cirkel af død og genfødsel. Queer Jihad stod på skuldrene af en masse, der gik forud for os. Nu står vi selv på skuldrene af det arbejde, Queer Jihad lavede. Og Queer Jihads skuldre er lastbilbrede, der er også plads til dig.

Vid, at hele verden er en Queer Jihad-konkurrence. Og de, der laver den jihad, kan vinde guld og diamanter og et helt livs styrke og stolthed, og de, der laver heterosexistisk svineri derude på gaderne, klubberne og i hjemmene, kan vinde en regn af bræk og barberblade inficeret med aids, mens deres øjne falder ud. Vid, at Queer Jihad altid er derude. Klar med præmier, der skal deles ud. Tag det som et løfte eller en trussel alt efter, hvad du fortjener.

Vid, at du ikke er alene. At vi kigger på dig. Og hvis du er stakkels, hvis du er trist, alene eller kold, så kommer vi.

Have queer powers!

Interviewet er et uddrag fra bogen Se! Den heteroseksuelle verdensorden går i stykker. Bogen er udgivet på Forlaget Solidaritet og udkommer den 31. maj 2013.