»Det eneste tidspunkt, du er rigtig fri, er når du strejker«

Ved Austerlitz stationen i Paris ligger et kontor for det statsejede transportfirma, SNCF, og ved siden af ligger et af CGTs, »Confédération générale du travail«,  kontorer.

Fagforeningen, der er knyttet til kommunistpartiet, har mange medlemmer inden for den halvoffentlige sektor såsom transport, gas, el, bygge-, metal- og kemiindustrien.

Der hænger et banner i vinduet på det røde- og sortmalede kontor, hvor der står »Vi fortsaetter kampen, arbejdspladser og lønninger betaler ikke krisen«.

En gruppe jernbanearbejdere står i spredte grupper og diskuterer. Mange fra Austerlitz-afdelingen har lige besluttet sig for at stoppe strejken fra i dag.

Siden 1. juni startede en større strejke i CGT, hvor kravet var en tilbagetraekning af arbejdsloven »El Khomri«, der gør det muligt at forlænge arbejdstiden og lave kontrakter uden om fagforeningen. Loven er vedtaget med et dekret, der gjorde det muligt med en hastebehandling uden afstemning.

Strejken, der var estimeret til at ramme en tredjedel af den nationale og regionale togtrafik, skete parallelt med landsdækkende protester, der siden starten af marts har samlet hundredetusindvis af demonstranter, resulteret i strejker på atomkraftvaerker og raffinaderier, blokader på universiteter, fagforeningsblokader og pladsbesaettelser udledt af utilfredshed med arbejdsmarkedsloven.

Laes artiklen Nu strejker jernbanearbejderne også: Den såkaldt socialistiske regering begår en stor fejl hos Modkraft

Laes artiklen »Folk er vrede, og intet er, som det plejer« hos Modkraft

Se Modkafts tema »Oprør i Frankrig«

Når størstedelen af jernbanearbejderne i CGT nu har stemt imod at fortsætte strejken, handler det om strategi, men er også et spørgsmål om okonomi 

Camille Magera, der arbejder i SNCFs billetsalg har strejket i næsten en måned nu.

- Der er folk, der har mistet mange penge. De har måske familier og lån i banken og synes ikke, det giver mening at fortsætte strejken lige nu.

- Frustation er ikke ord nok til at beskrive, hvordan jeg har det i dag. Vi bliver nødt til at fortsætte med at presse regeringen. Vi er trætte lige nu, men det er politiet også, siger Camille.

- Men når mine kollegaer, der ikke har strejket, begynder at mærke loven og bliver stressede og syge, vil de skridt for skridt blive bevidste om, hvorfor vi skal kæmpe imod den. Ikke kun for vores egen skyld, men for vores børns og allesammens skyld, siger hun og fortæller om en del af loven, der også gør det muligt at ansætte børn ned til 14 år.

- Loven fører os tilbage til det 19. århundrede.

Siden strejken begyndte, har Camille og hendes kolleger i fagforeningen mødtes hver dag på kontoret.

- Vi har også vaeret sammen lørdag og søndag. Jeg tror, det er meget vigtigt, at man bliver sammen, når man er i strejke.

En million på gaden i Frankrig

Inde på kontoret sidder otte-ti mennesker.

Der hænger CGT-flag på væggene, og rundt omkring ligger der megafoner og stabler af flyers. 

Den sidste måned har det her været stedet, de er gået hen i stedet for deres arbejde i billetsalget, i førerhuset af toget og på mange andre arbejdsposter i det statsejede transportfirma SNCF. 

Der er en mat og nedslået stemming i lokalet. Folk fra gården, der lige er blevet færdige med mødet, går ind og ud af lokalet, og nogen henter frokost.

Laes artiklen »Demonstranter er svært tilskadekomne efter demonstration i Paris« hos Modkraft  

De taler om den store demonstration to dage forinden.

-Så I, hvordan havnearbejderne kaempede mod politiet, siger Silvia, der har vaeret I CGT I 34 år.

Til spørgsmaalet om, hvor mange gange hun har strejket, griner hun og tæller på fingrene. Hun holder seks fingre op foran sig og fortæller, at sidste gang var i 2014.

- Vi er stolte af det, vi har gjort under strejken. Der har været så mange demonstrationer og aktioner siden starten af marts. Vi har blokeret benzindepoter, i sidste uge støttede vi skraldemændene, der strejkede. Det er svaert at forstå effekten af strejken, men i går var vi omkring en mio på gaden, siger hun.

Demonstrationsforbud giver mere kampgejst til strejke

I går meldte flere ministre fra regeringen, at man vil forbyde demonstrationer I fremtiden ved blandt andet at henvise til, at CGT havde ansvar for de optøjer og sammenstød med politiet, der opstod under og efter demonstrationen. 

Laes artiklen Frankrigs regering truer med at forbyde demonstrationer efter optoejer hos Modkraft

- Når man ikke kan organisere en demo og tage ansvar, men efterlader bøller i midten af marchen, så organiserer man ikke denne form for demonstrationer, der kan udvikle sig, sagde Valls til radiostationen France Inter ifølge France24.

Til det svarer Camille Margera:

- Det er den bedste grund for os til at fortsætte vores strejke. Regeringen bruger medierne til at skabe et manipuleret fjendebillede af folk fra CGT af, at det er os, der smadrer banker til demonstrationer. De forsøger at overbevise folk om, at vi er slemme, så ingen behøver at tale om arbejdsloven, siger Camille Margera med henvisning til arbejdsmarkedsloven »El Khomri«, 

- Det er svært, men kampen er ikke slut. For det er meningsløst at gå tilbage, siger Safiya, der skal tilbage på arbejde i dag, men har vaeret nødt til at give en hvid løgn, så hun kan møde senere.

Hun tager hænderne til hovedet og ryster det.

- Vi er skuffede og vrede, siger Camille. Hun peger paa Safiya.

- Hun har lige fået en datter, hun kæmper for hende. Men vi kæmper allesammen for fremtiden.

Når du strejker, bestemmer chefen ikke

- Vi holder sammen nu. Det er svært at gå tilbage på arbejdet og blive konfronteret med de kollegaer, der ikke har strejket. Men jeg kan sige til dem, at jeg ikke kun gjorde det for min egen skyld. Der er ingen, der kan bilde mig ind, at de vil arbejde mere til mindre i løn, siger Camille. 

De fortaeller om de seneste par måneders politiske protester, og hvordan de har oplevet strejken i den seneste måned.

- Når du strejker kan du møde hinanden, som du ikke kan i hverdagen ellers. Jeg arbejder i billetsalget, ham derovre er togfoerer, og Safiya og Silvia arbejder med tekniske reperationer af skærme og telefoner. Det øger sammenholdet i fagforeningen, og vi kan udveklse meninger med hinanden, siger Safiya.

- Og så er det det eneste tidspunkt, hvor chefen ikke bestemmer. Det er det eneste tidspunkt, hvor du rigtig er fri, siger Camille.

- Vi er en trussel mod regeringen, fordi vi holder sammen. Men det er regeringen, der er en trussel mod os alle, det er dem, der er de virkelige terrorister, siger Camille.

Nye demonstrationer giver håb for ny strejke

Flere kilder, som Modkraft har mødt i Paris, fortæller, at der ikke var planlagt en ny stor demonstration efter den 14. juni, og at der var tvivl om, hvorvid det ville være slutningen på protesterne og bevægelsen. 

Men i går forlød det, at de næste store demonstrationer, der er indkaldt paa tvaers af fagforeninger, Nuit Debout og de udenomsparlamantariske grupper, er den 23. og 28. juni.

- Vi vender tilbage til vores arbejde, hviler os, får nemmere ved at overbevise vores kollegaer om, at de skal tilslutte sig strejken. og så kan det være, vi kan mobilisere til at strejke igen fra den 28. juni, der er en stor rejsedag, hvor mange tager på sommerferie, siger Camille.