Der er brug for visioner i dagpengedebatten

Jeg har fulgt dagpengesystemet fra mange med mange forskellige indfaldsvinkler.

Teoretiker, arbejdsløs, vejleder, jobformidler og tillidsvalgt i fagbevægelse og a-kasse.

Det har slået mig, i hvilken grad visionerne er forsvundet for a-kasse systemet. Tilbage er blevet et økonomistyrings- og motivationssystem, som er baseret på pædagogiske tanker og menneskesyn fra et andet årtusinde.

Jeg vil forøge, at skitsere nogle sigtepunkter for den kommende dagpengereform, som skal sikre et solidt grundlag for flex securitiy-modellen en rum tid fremover.

Alternative udgangspunkter for reformen:

1. Aktive på arbejdsmarkedet skal kunne dækkes af dagpengesystemet
2. Arbejdsløshed må ikke være en social katastrofe
3. Dagpengesystemer må ikke være en hindring for, at ledige påtager sig arbejde

Det er et stigende problem, at en stadig større gruppe er udenfor dagpengesystemet, selvom det er grupper, der er på arbejdsmarkedet. A-kassesystemet er bedst egnet til alle, der er arbejdsmarkedsparate.

Derfor skal udstødningen af fra a-kasserne stoppes og hindringerne for optagelse skal minimeres.

Reformforslag

• Forbruget af rettigheder regnes fremover i timer og ikke uger.
• Kravet til erhvervelse af dagpengeret sænkes til 962 timer.
• Arbejdskravet til at beholde dagpengeretten sænkes ligeledes til 962 timer.
• Man har ret til at få dagpenge 5.772 timer svarende til 3 år.
• Alle begrænsninger i supplerende dagpenge fjernes. Der kan dog indføres skærpede rådighedskrav i flaskehalsbrancher og områder.

Det skal være let at sige ja til korte job

Et centralt sigtepunkt er at gøre det fordelagtigt at tage alt arbejde, som en ledig kan komme i nærheden af, som den ledige kan bestride.

I dag hindrer en hel række regler dette. Det gælder g-dagen, som nu aftrappes, men også de supplerende dagpenge, som ofte betyder, at ledige holder sig tilbage fra ansættelser under fuld tid.

Ved at regne i timer i stedet for uger vil en ledig oftere få ret til dagpenge i længere tid hver gang den ledige har arbejdet.

Ledige, der har mistet retten til supplerende dagpenge og andre skadevirkninger fra denne regel, udgør ikke en lille del af de, der er faldet ud af dagpengesystemet.

Generelt er det uheldigt, at ledige bliver tvunget til at sige nej til arbejde. Der jo rådigheden til arbejdsmarkedet, der det moralske grundlag for hele a-kasse systemet.

Nye grupper skal have mulighed for dagpenge

Studerende og pensionister er i dag en fast del af arbejdsmarkedet, da hverken folkepension eller SU kan dække den enkeltes økonomiske behov. Det er derfor naturligt at disse grupper får lige rettigheder.

Det kunne i første omgang være retten til deltidsforsikring.

Unge skal have lige rettigheder

Dagpengelovgivningen har været anvendt at søge at presse unge i uddannelse.Det har indebåret, at en del unge har valgt at arbejde som ufaglærte.

Men tættere kontakt til unge måske kunne bane vejen for et fornuftigt uddannelsesvalg.

Atter andre har valgt uddannelse for at få et eksistensgrundlag. Virkningen heraf er større frafald i uddannelserne. De grupper, der har sværest ved uddannelse, straffes økonomisk.

Et mere håndholdt vejledningssystem med de relevante forberedende uddannelser vil givet kunne opnå bedre resultater end mistænkeliggørelse sat i system.

Dagpenge forslår som en skrædder i helvede

Den største trussel mod vor velfærdsmodel er det forhold, at stadig færre kan leve af dagpengene.  Det har sat alternativer til a-kassernes dækning ud på markedet – gående fra opsparing til dårlige tider og ledighedsforsikringer. Typisk vil disse kun beskytte mod korterevarende ledighed, men ikke, hvis det trækker ud.

Ledighedsforsikringer har derudover den svaghed, at de grupper, der har den største ledighedsrisiko ikke kan dækkes af forsikring. Disse grupper lades tilbage på perronen.

Det var den drøm Schlütter havde i 1980’erne.

En mere solidarisk ordning kunne være, at a-kasserne får ret til at udbyde en tillægsforsikring som integreret del af dagpengesystemet og med samme finasiering.

Dækningen kunne max 90 % af en faglært arbejders løn.

Naturligvis skal det suppleres med, at alle grænser og satser reguleres, så de følger lønudviklingen.

En så omfattende ændring, som jeg foreslår, kan naturligvis indfases, som alle store reformer over tid eller gennem andre midler: karens mv.

Leif Mikkelsen er tidligere voksenunderviser og medlem af Uddannelsesforbundet.